"De skal holde op med at sige, at lærerne ikke passer deres arbejde. Det kan man ikke være bekendt som arbejdsgiver", lyder Anders Bondos budskab til KL.
Ulrik Jantzen
Bondo: Kommunerne skal prioritere lærernes arbejdstid
Hvis kommunerne mener, at lærerne underviser for lidt, er det fordi kommunerne har sat lærerne til at løse andre opgaver end undervisning. Kommunerne må tage ansvaret og prioritere lærernes arbejdstid, siger formand for DLF Anders Bondo. KL offentliggør i morgen en rapport, som lægger op til, at lærerne skal undervise mere
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I morgen holder KL Kommunaløkonomisk Forum i Aarhus. En af debatterne i Aarhus kommer til at handle om effektivisering af lærernes arbejdstid. 20 kommuner har gennem et partnerskab mellem kommunerne undersøgt, hvor stor en del af arbejdstiden lærerne anvender til undervisning. Resultaterne viser, at der ikke bare er store forskelle mellem kommunerne, men også mellem skolerne i den enkelte kommune.
"I nogle kommuner betyder det, at lærerne reelt underviser færre timer end forudsat i budgettet. Derfor er der i en række kommuner mulighed for at effektivisere, så kommunen enten kan frigøre ressourcer til andre formål eller styrke den direkte undervisning af eleverne", står der i programmet til dagen.
Bondo: Lærerne passer deres arbejde
Lærernes arbejdstid har stor interesse. Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen har talt med flere journalister op til offentliggørelsen.
Anders Bondo mener, at det er på tide, at kommunerne tager ansvaret for at prioritere lærernes arbejdstid. Med den arbejdstidsaftale, som han har indgået med KL, kan en lærer undervise omkring 25 lektioner om ugen.
"De skal holde op med at sige, at lærerne ikke passer deres arbejde. Det kan man ikke være bekendt som arbejdsgiver. Hvis læreren underviser mindre, er det fordi, arbejdsgiverne har sat dem til at lave noget andet", siger Anders Bondo.
Han mener, at kommunerne skyder ved siden af, når de hele tiden har fokus på undervisningsprocenten i stedet for på, hvilken folkeskole, man gerne vil have.
"Man kan sagtens få en meget høj undervisningsprocent, hvis man fjerner efteruddannelsen, skærer ned på it- og læsevejledere og skærer ned på skolebiblioteket. Det giver en højere undervisningsprocent. Men giver det en bedre skole for eleverne? Den diskussion er fuldstændig fraværende", siger Anders Bondo.
To minutters forberedelse per elev per lektion
Danmarks Lærerforening har lavet beregninger for en lærer, der underviser 25 lektioner om ugen og har 20 elever i klassen. I beregningerne tager de udgangspunkt i, at læreren møder ti minutter før første time begynder og er til stede fem minutter efter sidste time. I følge beregningerne har en sådan lærer kun to minutter per elev per lektion til forberedelse, evaluering og opfølgning. I beregningen er der for eksempel sat ti timer om året af til samarbejde med ledelsen.
"Kan man bruge mindre end ti timer om året til at samarbejde med ledelsen. Jeg synes, det er lavt sat. Det er for at illustrere, at en lærer med 25 ugentlige lektioner har et fuldtidsjob", siger Anders Bondo.
Han mener, at KL bør se indad. Ofte er det kommunerne, der ønsker, at lærerne påtager sig nye opgaver, som ligger ud over undervisningen.
"Det var KL selv, der ved overenskomstforhandlingerne ville have vejlederne med i overenskomsten. Men når en lærer vejleder, betyder det, at lærerne bruger tid på noget andet end undervisning", siger Anders Bondo.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra KL's formand Jan Trøjborg.
