Spørger man politikerne, er det nødvendigt med en opprioritering af de praktiske fag i folkeskolen. 

Men spørger man censorerne på læreruddannelsen, er der en stigende bekymring over niveauet hos fremtidens undervisere i de praktiske fag. 

Det fremgår af Læreruddannelsens Censorformandskabs årsrapport, der evaluerer eksamenerne på læreruddannelsen i 2022/23.

I fagene håndværk og design, musik, madkundskab, natur/teknologi og tysk noterer flere censorer, at der kan konstateres et ’bekymrende lavt niveau’ hos en mindre gruppe studerende. 

Ofte skyldes det, at de studerendes niveau inden uddannelsen er for lavt til, at underviserne kan nå at rette op på det i løbet af læreruddannelsen.

Benedikte Vilslev Petersen, der er formand for censorerne, uddyber bekymringen:

”Studerende, der ikke på forhånd har de nødvendige håndværksmæssige forudsætninger i eksempelvis musik, er ret udfordrede. Det kræver tid at lære at spille et instrument og at synge, og underviserne har svært ved at løfte de studerende på den tid, der er til rådighed”, forklarer hun.

Giv de studerende længere tid med faget

På flere af læreruddannelserne har de studerende to års undervisning i deres fag. Det nævner censorformanden som en mulig knap at skrue på:

”Det er den enkelte institution, der tilrettelægger uddannelsens struktur. Men man kunne kigge på, om fag med en udpræget håndværksside skal strækkes over længere tid, men det er sikkert administrativt vanskeligt. Ingen kan dog være interesserede i ikke at have dygtige lærere i alle fag”, siger censorformanden.

Censorrapporten bygger på kvalitative data og ikke  på en opgørelse over de studerendes karakterer. Ifølge rapporten er der nemlig problemer med at få udleveret data, der er valide nok til at blive brugt.

Alligevel er udviklingen i det faglige niveau mærkbart. Det mener Jens Jakob Ellebæk, censorformand i natur/teknologi.

"Meget tyder på, at der er sket en udvikling mod en større spredning i det faglige niveau. Censorer taler om et meget uens fagligt niveau”.

Han understreger, at det ikke er muligt at pege på en enkelt forklaring på problemet, men er enig med Benedikte Vilslev Petersen i, at de studerendes forudsætninger ved studiestart spiller ind. 

"De studerende er tilsyneladende blevet bedre til det didaktiske, mens det naturfaglige vidensgrundlag er blevet svagere. Og man skal jo have en vis ballast i sit fag at trække på, når man er lærer. Både fagdidaktisk og fagfagligt". 

Ny læreruddannelse løser nogle problemer

Benedikte Vilslev Petersen bemærker, at der med læreruddannelsebekendtgørelsen af 2013 var særligt fokus på at styrke de studerendes fagdidaktiske kompetencer. Det at blive gode til at undervise i faget.

”Til gengæld har censorerne været bekymrede for undervisningsfagenes faglige dybde og bredde”, siger Benedikte Vilslev Petersen. 

Jens Jakob Ellebæk oplever også, at de studerende er stærkere didaktisk end fagfagligt.

"Censorerne sidder med studerende, der er ret dygtige til at lave planer ud fra teori og argumentere på et overordnet didaktisk niveau, hvad de vil med deres elever. Men svaghederne viser sig, når censor spørger ind til de mere konkrete didaktiske valg eller det rent naturfaglige". 

Censorformand Benedikte Vilslev Petersen understreger, at der med den nye læreruddannelse er flere positive elementer, der vil kunne give en "faglig opstramning". 

Blandt andet at undervisningen ikke skal foregå i afbrudte moduler. 

”Det er en klar forbedring, at der bliver gjort op med moduliseringen af undervisningen, så det bliver muligt at undervise med fokus på sammenhæng og progression. Desuden er der lagt op til langt større samarbejde mellem uddannelsens fag og praktikken. Jeg håber, det kommer til at gøre en forskel. Men vi må se, hvad der sker. Der er flere resurser til uddannelsen, men ikke den store forskel på fagenes omfang”, siger hun.

Den nye uddannelse giver fem ekstra ECTS-point til Jens Jakob Ellebæks fag natur/teknologi. Det håber han gør en positiv forskel.

“Man kan sige, at de studerende er blevet dygtige til det, som politikerne og systemet har ment, at de skal være dygtige til, på bekostning af andre faglige elementer. Det virker fornuftigt, at der med den nye læreruddannelse nu igenkommer mere fokus på det fagfaglige og at de studerende kan skabe en – om ikke andet – så punktvis lidt dyberenaturfaglig viden". 

Mangler grundlæggende færdigheder

Det er de grundlæggende kompetencer, der  i høj grad mangler hos nogle studerende i eksempelvis faget natur/teknologi. 

Derfor foreslår en censor, at det kunne være en løsning at gøre det påkrævet , at studerende skal have mindst to naturfaglige undervisningsfag. 

Det er dog ikke nødvendigvis løsningen, siger Jens Jakob Ellebæk.

"For vi har virkelig behov for flere naturfagslærere – og særligt natur/teknologilærere - , så det skal også være attraktivt at vælge det som linjefag”.

Han mener til gengæld, at løsningen skal findes i det større perspektiv.

"Vi skal kigge politisk på at gøre det mere attraktivt at være lærer igen. Den mellemgruppe, som noget kunne tyde på er rykket over på universiteterne, dem skal vi have tilbage”.

“Og det gør man blandt andet ved politisk at italesætte og vise, at uddannelsen giver mange karriereveje og ikke er en blindgyde, men rent faktisk giver en masse muligheder for at arbejde med forskellige ting”, siger Jens Jakob Ellebæk.