6. klasse sidder på stole med god afstand til hinanden. I hånden har de plastposer med popcorn og et glas æblejuice. Det er en festdag. For i dag afsluttes et projekt, der begyndte for to et halvt år siden - med en lærers undren. Foran en skærm står læreren, der satte det hele i gang, Merete Skjødt Jørgensen fra Skårup Skole. I hånden har hun en farvestrålende boomerang.

"Kan I huske den her?" spørger hun.

Eleverne nikker.

"Jeg så koncentrationen omkring det at slibe på en boomerang. Så tænkte jeg: Hvordan kan vi få jer ind i sådan en koncentrationsboble i andre fag? Det har vi arbejdet på i to et halvt år nu, og selv om halvdelen af tiden har været præget af corona, så er der sket noget. I har været på erhvervsskolen, I har bygget ølkasser, og I har været med på folkebiblioteket", siger hun og takker de to lokale bibliotekarer, som i dagens anledning er kommet med juice og popcorn til eleverne.

Skoleleder Steen Knutzen opfordrer til, at popcornene ikke lander på gulvet, og så understreger han: "Noget af det, som det har handlet om, er at undersøge, om man kan få mere lyst til at læse ved at gøre noget med sine hænder. Det må vi se mere på", siger han.

På skærmen i klassen kører et slideshow med billeder af eleverne i forskellige situationer gennem de sidste to et halvt år. Nogle råber højlydt, når de ser sig selv på skærmen, andre gemmer sig bag hænderne. "Åh, er det virkelig mig?" lyder det.

Læseprojekt på lærers initiativ

Merete Skjødt Jørgensen er tilknyttet skolens pædagogiske læringscenter og underviser i håndværk og design. Hendes undren over elevernes koncentration over skabelsen og udsmykningen af boomeranger førte i 2018 til en ansøgning til blandt andre Slots- og Kulturstyrelsen. Siden blev boomerangforløbet og en lang række andre forløb i højere grad end tidligere koblet sammen med læsning.

Som led i projektet har eleverne arbejdet med at designe, bygge og dekorere magasinholdere

"Når vi arbejdede med boomerangen, arbejdede vi også med aboriginere og med fortællinger og højtlæsning, som jo netop er en kobling af det håndværksmæssige og læsning, også selv om eleverne ikke tænker over det", siger hun.

"Vi tog afsæt i læringscentrets vejledning på områderne læsemotivation, videreudvikling af elevernes læsekompetencer", fortæller hun.

Skolen valgte at inddrage madkundskab og håndværk og design på 4.-6. klassetrin, fordi fagene begge indeholder designprocesser og ofte færdige produkter. Men også fordi man med netop disse to fag kunne samarbejde med Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier, hvor uddannelseslinjerne Byg og Food var klar til at stille faglærere og lokaler til rådighed.

Det lykkedes at skaffe de cirka 900.000 kroner til projektet. 60 procent kom fra Slots- og Kulturstyrelsen, og skolen fandt selv de resterende 40 procent. En stor del af pengene blev brugt til at tilknytte læseforskeren Stine Reinholdt Hansen fra Center for Anvendt Skoleforskning fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

"Det er en stor proces at søge penge. Men jeg har gjort det før. Det er det tredje projekt, jeg har søgt fondspenge til og fået penge", siger Merete Skjødt Jørgensen med et stolt smil i øjnene og forklarer, at en stor del af fondsmidlerne er gået til konsulenter og læseforskerne ligesom bustransport til eleverne.

"Vi har haft opmærksomheden på det håndværksmæssige, på det at skabe noget, og så forsøgt at binde det op til det, vi kalder boglige fag, fordi vi netop ser fordybelsen i de praktisk-musiske fag, og vi ser, at de elever, der kan være svære at fastholde bogligt, kan lære at fordybe sig", siger hun.

Som man spørger, får man svar

Stine Reinholdt Hansen gennemførte en læseundersøgelse blandt 119 elever i projektet. Den første undersøgelse viste, at flere elever på Skårup Skole generelt var lidt gladere for læsning, for skolens læsetiltag og for biblioteket på skolen end på landsplan.

Efter projektet har Stine Reinholdt Hansen gennemført endnu en undersøgelse. Men den viste ikke den ønskede forskel på elevernes læselyst.

"Generelt nyder eleverne at læse mindre, de bruger mindre tid på læsning, de er mindre engagerede i læsning i skolen, og de er kommet mindre på biblioteket for at låne bøger uden for skolen", står der i konklusionen i rapporten.

Benjamin fra valgholdet håndværk og design i 8. klasse sidder ved symaskinen og syr på stoffet til en lampeskærm. "Det er fedt at komme væk fra skolen. Vi har været meget ude", siger han. Har det store fokus på håndværk så betydet noget for hans læsning? "Det har jeg ikke lige tænkt over", siger han, mens han forklarer sin lærer, hvordan han vil hæfte stoffet fast på lampeskærmen, som gruppen har fundet på genbrugspladsen. 

Forskeren understreger, at børns læselyst generelt falder med alderen, og at corona har begrænset elevernes mulighed for at få introduceret litteratur på skolen og folkebiblioteket. Corona har sendt eleverne bag computeren til fjernundervisning, og det ses også i læseundersøgelsen.

"Nettet er også steget markant som inspirationskilde til læsning hos langt de fleste elever. Derudover er der en tydelig stigning i forhold til undertekster på tv som den type tekst, flertallet læser allermest", lyder konklusionen. Eleverne går nu i 6.-8. klasse.

Projektets fokus på det håndværksmæssige har ikke rykket ved læsningen - med undtagelse af 7. klassetrin, hvor flere nyder at læse og regne på skolen.

"De har ikke rykket sig, i forhold til om de mener, læsning er vigtig for at lave mad eller bygge et fuglehus. De har heller ikke flyttet sig i retning af at læse flere tekster, der forklarer ting, hvilket projektet potentielt kunne have ansporet til", skriver Stine Reinholdt Hansen i konklusionen.

Projekt ændrer undervisningen

Merete Skjødt Jørgensen mener trods resultaterne fra læseundersøgelsen, at både lærere og elever har fået meget ud af projektet.

"Vores mål var jo at finde ud af, hvorfor mange får skuldrene ned, når de strikker eller maler, og hvordan vi får brugt de styrker i folkeskolen, så vi faktisk skaber læringslyst. Især lærerne har ændret deres tilgang til undervisningen", siger Merete Skjødt Jørgensen.

Det er håndværk og design-lærer Per Østman enig i. Han har fået mere fokus på, hvordan det kreative kan spille ind på andre fag, ved at deltage i projektet.

"Jeg er blevet mere opmærksom på, at faget skal give børnene lærelyst. Det skal være et fag, de glæder sig til, og hvor de kan udfolde sig kreativt. Og at de tager den glæde med til andre fag", siger han. "Der er virkelig blevet sat fokus på, at faget skal bruges til mere end bare de timer, man går ned i håndværk og design-lokalet".

Lærernes ændrede opfattelse af undervisningen i håndværk og design er noget, som Merete Skjødt Jørgensen mener, at hele skolen kan få gavn af.

"Når vi fokuserede på de her to fag, kan vi se, at lærernes undervisning har ændret sig. Deres oplæg til undervisningen og introduktion til faget er blevet anderledes. Det har været virkelig spændende for de fire lærere, der har de to fag", siger hun og peger blandt andet på, hvordan en lærer har udarbejdet vejledninger til enkelte forløb, som i langt højere grad gør eleverne selvhjulpne.

Sparker gang i hele skolen

Undervejs har hun etableret et tættere samarbejde med blandt andre folkebiblioteket, en filtekunstner, Designskolen Kolding og ikke mindst Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier.

"Vi har fået udvidet vores kreds af samarbejdspartnere til en ny og stærkere kreds. Det har været op ad bakke, for corona har flere gange spændt ben for projektet, men det har givet personalet et boost og mulighed for at reflektere over egen praksis".

Jonas fra 8. klasse har valgt at have håndværk og design som valgfag. "Det har været en fed oplevelse i 6. klasse. Det med at lave en ølkasse var virkelig hårdt arbejde, og det var fedt at se, at der kom noget ud af projektet. Men jeg skal ikke selv på erhvervsskole, for jeg vil gerne lave noget med arkitektur", siger han, mens han svinger med en gigantisk rød slikkepind, som han er ved at lave om til en lampe.   

Det tætte samarbejde med erhvervsskolen på 6. klassetrin vil begge parter gerne bære videre og leder efter penge til at gøre det. Men flere af elementerne i projektet er svære at køre videre uden penge. Alligevel mener Merete Skjødt Jørgensen, at projektet også fremover vil kunne mærkes på skolen

"Det slutter ikke her, for vi bærer det videre", siger hun.

Skoleleder Steen Knutzen er enig.

"Den transfer, vi søgte, er ikke tydelig. Spørgsmålet er, hvor tydeligt det kan være. Vi er blevet tacklet undervejs af corona. Vores håb var, at når eleverne stod med fingrene i bolledejen eller var optaget af arbejdet med filt sammen med en filtekunstner, så ville det give dem en anden lyst til at lære og læse end ved at se en tutorial på YouTube. Men vores læseundersøgelse viser ikke det, vi håbede", siger han, men understreger samtidig, at erfaringerne fra projektet vil blive brugt fremover.

Steen Knutzen vil nemlig gerne brede det projektorienterede ud til alle lærere, og derfor er skolen nu blevet en såkaldt Leaps-skole - altså en skole, hvor der er særligt fokus på læring og engagement gennem autentiske projekter med fokus på science.

"Her har det været en afgrænset gruppe lærere, der har arbejdet projektorienteret. Det har rykket noget. Nu er vi blevet en Leaps-skole, så alle kan komme med. Det er noget, som personalet gerne vil. At være Leaps-skole er ikke bare et projekt, der varer et eller to år. Det er at arbejde med noget så længe, at vi alle kommer til at gøre noget andet, end vi plejer", siger han.

Skoleleder Steen Knutzen vil gerne brede det projektorienterede ud, og derfor er skolen nu blevet en såkaldt Leaps-skole.