Grafen viser andelen af personer inden for brancherne grundskolen, undervisning generelt og befolkningen, der i den pågældende uge fik en positiv test.
Så voldsom er smitten nu: Hver 20. lærer fik en positiv test i sidste uge
Smitten blandt lærerne er massiv efter genåbningen af skolerne. Sidste uge testede tæt på hver 20. lærer positiv for covid-19. Det er næsten en fordobling i forhold til ugen inden.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Medierne har været fyldt med historier om, at mange skoler er udfordrede af stor smitte blandt både elever og lærere. Nu bekræfter de officielle smittetal de store udfordringer på mange skoler.
Hele 4,67 procent af lærerne i grundskolen fik i sidste uge en positiv coronatest. Det viser de nyeste brancheopdelte smittetal fra Statens Serum Institut. Det er en stigning på 90 procent i forhold til ugen før.
De nyeste smittetal er de første, der dækker en hel skoleuge efter genåbningen af skolerne den 5. januar. Samlet set fik 5.374 grundskolelærere en positiv test i løbet af ugen.
Ny udmelding: Lokalt kan man give lærerne lov til at bære mundbind i timerne
Opgørelsen viser også, at 27,5 procent af grundskolelærerne nu enten er eller har været smittet med covid-19.
Andellen af nysmittede blandt lærerne i grundskolen er også blevet markant højere end andelen af nysmittede i den samlede befolkning.
I den nyeste opgørelse er andellen 1,65 procentpoint højere blandt lærerne end for den samlede befolkning. Ugen forinden var forskellen på 0,33 procentpoint.
Den nyeste opgørelse viser også, at 5.040 lærere i sidste uge fik deres tredje vaccinestik. Dermed har 71,5 procent af grundskolelærerne nu fået deres boosterstik.
De nyeste smittal dækker test foretaget i perioden 10.- 16. januar.
Lærer: Coronafravær skaber kaos på skolen