Jeanette Nexø har været hos sin tillidsrepræsentant og skoleledelse for at fortælle om sin bekymring og undren over, at det ikke er mulighed for hende at bære mundbind, når hun går på arbejde. Ledelsen sagde til hende, at det lå på kommunens bord, og at kommunen afviste brugen af mundbind i skolen. Og det kan hun ikke se logikken i.

"Jeg kan logisk ikke få ind i mit hoved, at det skal være forbudt at tage en maske på i skole, når vi vil reducere smitten, og vi alle sammen gerne vil møde den 5. januar", siger hun.

Tyske kollegaer tabte kæben

I sommer var Jeanette Nexø til havefest i Hamborg, hvor hun både har familie og venner. Til festen mødte hun nogle tyske fagfæller, og hurtigt udvekslede de erfaringer med hinanden. Snakken begyndte at gå på, hvordan man beskytter sig mod smitte, når man er på arbejde. Og da Jeanette fortalte, at man ikke bærer mundbind i den danske folkeskole, spærrede de tyske lærere øjnene op.

"Så kiggede de på mig, som om jeg var åndssvag. De ville simpelthen ikke tro på, hvad jeg sagde", fortæller Jeanette. "Det er da uansvarligt over for både lærerne og eleverne, hvis I ikke kan bære mundbind, sagde de". 

Jeanette Nexø fortæller, at hendes tyske kolleger uforbeholdent tilkendegav, at de ikke kunne drømme om at trække i arbejdstøjet, hvis mundbind blev forbudt i Hamborgs skoler.

Og det kan godt hun godt se logikken i.

"Man sender jo heller ikke sundhedssektorens frontpersonale ind til smittede patienter uden mundbind på", siger hun.

Luftfiltre i klasserne

Det sammenstød af mundbinds-kulturer, Jeanette Nexø oplevede til havefesten i sommer, har fået hende til at skærpe sin opmærksomhed på, hvordan hun bedst værner sig mod smitte, når hun går på arbejde og ikke kan bære mundbind.

Hun åbner konsekvent vinduerne i klasselokalet, for at få luftet ud. Og mens hun gør det, flyver hendes tanker igen forbi kollegerne i Tyskland og deres klasselokaler.

"Det undrer mig, at de alle sammen har luftfiltre i deres klasser. De skal ikke stå og rive vinduerne op og høre på elever, der siger, de fryser og bliver forkølede", siger hun og tilføjer, at det undrer hende, at man ikke har sådanne filtre i de danske skoler.

Elever over hele Europa bruger mundbind i skolen

Et underligt paradoks

Jeanette Nexø mener, at man bør gribe fat i alle de redskaber, der er mulighed for at gøre brug af i skolen, for at reducere de høje smittetal og dæmme op for smitten fremadrettet.

"Mundbindet er jo en relativ simpel form for beskyttelse, der også minder os en om, at vi faktisk befinder os midt i en pandemi. At vi skal passe på hinanden og holde afstand. Der kan masken være et tegn på, at man lige tænker sig om", siger hun.

Hun tilføjer, at hun heller ikke synes det er spor behageligt at have på, men at det er nødvendigt lige nu. Ligesom man vurderer det til at være i resten af samfundet.

"Det virker på mig fuldstændig skizofrent, at jeg skal have masken på, så snart jeg går ud af skolen, hvis jeg skal på indkøb, med tog eller til lægen. Men når jeg går ind på min arbejdsplads, så skal jeg tage det af."

Der kan være undtagelser

Jeanette anerkender, at det for nogle elever kan være sværere at aflæse mimikken i ansigtet på læreren eller klassekammeraterne, hvis mundbindet dækker.

"Jeg kan godt se, at det kan være en udfordring på en specialskole, hvor eleverne kan have et handicap. Men når vi taler om de almindeligt begavede børn i folkeskolen, tænker jeg, at det kan de godt. Og det er de også vandt til, når de eksempelvis sætter sig ind bussen", mener hun.

For at opnå den bedste effekt, mener Jeanette Nexø, at alle i skolen bør bære maske - både elever og lærere. Ligesom hun har lagt mærke til, de har på skolerne i Tyskland. Det samme mener hun bør gælde i personalerummet, hvor hun især om morgenen ser sit snit til at åbne vinduerne, hvilket hendes kollegaer efterhånden har vænnet sig til, at hun gør.

Hun tilføjer, at idrætsundervisning kan være svær at gennemføre med mundbind, men at den jo også kan foregå udenfor.

Forskning kan ikke bekræfte, at mundbind til elever har effekt