"I fortællingerne medgiver en del lærere at være gået forholdsvis langt i den prøveforberedende undervisning, men ikke nødvendigvis ud over det tilladte".

Sådan står der i konsulentfirmaet Pluss Leaderships uvildige undersøgelse af Søndervangskolen, der blev offentliggjort i går eftermiddags.

På baggrund af fortællingerne af lærerne konkluderer Pluss Leadership i rapporten, at det ikke har været muligt at afdække, om "der er sket prøveforberedende undervisning udover, hvad der er tilladt".

I stedet lyder en opfordring fra konsulentfirmaet til, at der fremover er "behov for større åbenhed omkring, hvordan det foregår". For på den måde vil man kunne undgå mistanke om, "at det ikke foregår korrekt" på skolen.

Søndervangskolen: Konsulentfirma finder "sandsynlige uregelmæssigheder" ved prøver, belastende arbejdsmiljø og utilstrækkelige tilsyn

Tre lærere har erkendt snyd

Men den udlægning har mindst tre lærere meget svært ved at forstå. De oplyser hver især overfor Folkeskolen, at de i deres samtale med konsulentfirmaet erkendte, at de langt overskred reglerne for, hvad og hvor meget man må hjælpe eleverne i forberedelserne til de mundtlige prøver.  

Ifølge prøvereglerne må elevernes lærere bidrage med vejledning i 10 lektioner, hvor eleverne samlet kan arbejde med fordybelsesområdet, deres prøveoplæg og synopseskrivning.

Søndervangskolen: Konsulentfirma finder "sandsynlige uregelmæssigheder" ved prøver, belastende arbejdsmiljø og utilstrækkelige tilsyn

En af de tre lærere oplyser at have informeret Pluss Leadership om, at skolens ledelse tolkede denne regel som, at eleverne hver især havde ret til 10 lektioners vejledning, hvilket i praksis betød, at der ikke var en øvre grænse for lærernes vejledningsopgave.

Elever blev bedt om at indøve et manuskript

Læreren fortæller også, at vedkommende i interviewet med Pluss Leadership fortalte, at vedkommende hjalp sine elever mere, end det er tilladt - og at ledelsen opfordrede til, at læreren skulle fortælle eleverne, hvilke spørgsmål de kunne blive stillet ind til selve prøven. 

En anden lærer fortæller, at vedkommende overfor konsulentfirmaet har erkendt at have benyttet sig af, hvad der blandt flere af lærerne er blevet kaldt for papegøje-metoden, hvor eleverne meget intensivt instrueres i, hvad de skal svare på specifikke spørgsmål.

Lærere: Sådan hemmeligholdt Søndervangskolen snyd med ekstra tid

Læreren har også fortalt, at vedkommende både i 2017 og i 2019 bad sine elever lave deres prøveoplæg som et manuskript, som eleverne hver især indøvede og fremførte for læreren for herefter at få feedback på, hvad der kunne ændres.

Samme lærer fortæller også, at det var almindeligt kendt blandt lærerens elever, at der var andre lærere på skolen, der mente, at det var at gå langt over grænsen, at de fik så meget hjælp.

Påstanden er understøttet af screenshots fra en Messengertråd, som læreren fortæller at have fremvist under interviewet med konsulentfirmaet.  

Lærer: Havde været fyringsgrund på andre skoler

Også tidligere lærer på skolen Martin Haaning har deltaget i den uvildige undersøgelse. Han har tidligere fortalt til Folkeskolen, hvordan han og andre lærere hjalp eleverne langt udover det tilladte ved på tomandshånd at terpe elever i, hvad de skulle sige, og hvad de ikke burde sige til prøven, helt frem til dagen før elevernes prøve.

Lærere: Ledelsen styrer via frygt og belønning 

Den fortælling gentog han under interviewet med Pluss Leadership, fortæller han.

"Ledelsen kendte alt til vores hjælp til eleverne. De accepterede det og opfordrede til det, og ellers ville vi jo heller ikke så åbenlyst sidde og hjælpe eleverne på den måde på skolens læringscenter. Det er jo noget, man kan risikere at miste sit job på", siger han.

Tidligere TR: Vage konklusioner er rystende

Det er ikke det eneste forhold, som deltagere i undersøgelsen undrer sig over. Tidligere tillidsrepræsentant på skolen Pia Moelsby undrer sig også over konsulentfirmaets formulering vedrørende deres undersøgelse af anklagerne om, at skolen imod reglerne gav alle elever ekstra tid ved de skriftlige prøver.

"Jeg turde ikke tale med nogen" 

Som Folkeskolen tidligere har afsløret, dokumenterer data fra Styrelsen for It og Læring, at langt hovedparten af eleverne brugte mere end den tilkaldte tid til alle prøverne i 2016 - og at det skete igen ved læse- og retskrivningsprøven i 2017.

Det undrer derfor Pia Moelsby, at rapporten konkluderer, at der er en "vis sandsynlighed" for, at skolen foretog "væsentlige overskridelser" i både 2016 og 2017.

"Hvordan kan man bruge sådan en vag formulering, når vi er flere, der har fortalt, at der blev snydt, og vores påstand nu også kan dokumenteres via logdata for, hvor lang tid eleverne har brugt til prøverne. Det ryster mig", siger hun.

Lærere på aarhusiansk successkole: Vi blev presset til at fuske 

Pia Moelsby har tidligere fortalt til Folkeskolen, at hun tilbage i efteråret 2016 gjorde ledelsen opmærksom på, at prøvereglerne ikke giver mulighed for at give alle elever forlænget tid. Herpå tog ledelsen kontakt til forvaltningen, som meddelte, at skolens tolkning ikke var korrekt. En påstand, der bekræftes i konsulentfirmaets rapport.

"Jeg kan ikke forstå, at rapporten ikke forholder sig til, hvordan det så kan være, at man året efter igen giver alle forlænget tid - og ledelsen har jo i øvrigt aldrig tidligere erkendt, at eleverne fik ekstra tid i 2017. Man har indtil nu sagt, at der muligvis var én elev, der havde fået uberettiget ekstra tid", siger Pia Moelsby.

Haaning: Hvorfor påstand mod påstand?

Martin Haaning har tidligere fortalt, at han fabrikerede klager på vegne af fem af sine elever over deres karakterer ved prøven i skriftlig fremstilling. Det løftede alle fem elevers karakterer.

Han har anklaget ledelsen for både at have kendskab til, at han stod bag klagerne, og at ledelsen efterfølgende belønnede ham med et gavekort på 2.000 kroner.

I rapporten konkluderes det, at der ikke er tvivl om, at Martin Haaning står bag anklagerne, fordi han selv har erkendt det.

Men det er derimod ikke muligt  for konsulentfirmaet at fastslå om Martin Haanings udlægning om, at det skete "på direkte opfordring" fra ledelsen er sand, "da det er påstand mod påstand", fordi anklagerne afvises af den tidligere skoleleder. Den konklusion undrer Martin Haaning.

"Man ikke har forsøgt at gå et spadestik dybere, end at man bare igen affejer det med påstand mod påstand. Gavekortet er jo givet og klagerne er underskrevet og sendt afsted af skolelederen til censor. Jeg forstår ikke, at man ukritisk køber endnu en benægtelse fra Rani, når nu al logik peger på, at skolelederen selvfølgelig har været vidende om dette regelbrud og tilmed belønnet mig for det. Pluss konkluderer jo, at skolen under Rani har været besat af karakterer og på at promovere sig på disse i medierne. Men det kæmpe karakterløft som mine klager gav skolen i 2016, har man åbenbart ikke evnet at få til at passe ind i den fortælling", siger han.

Det vil Aarhus-politikerne gøre efter Søndervangsrapporten

Skoleleder: Ingen dokumentation for bevidst snyd

Børn og Unge-direktør Martin Østergaard Christensen udtrykte i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten tilfredshed med undersøgelsen.

I en pressemeddelelse udtalte han blandt andet, at rapporten direkte afviser nogle af de påstande, der har været fremme i medierne.

Redaktionen har forsøgt at komme i kontakt med direktøren for blandt andet at få svar på, hvilke påstande det er, at han refererer til, men han er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Redaktionen har ligeledes forgæves forsøgt at få en kommentar fra tidligere skoleleder Rani Hørlyck og tidligere viceleder Martin Bernhard.

Rani Hørlyck har blandt andet overfor Lokalavisen Aarhus i kølvandet på gårsdagens rapport udtalt, at skolen gav eleverne ekstra tid på grund af en fejlfortolkning.

"Jeg hæfter mig især ved, at der ikke er blevet dokumenteret bevidst snyd - eller hvad der ellers har været fremme af alvorlige anklager. I rapporten bliver der konkluderet, at der er sket sandsynlige uregelmæssigheder omkring prøveafvikling særligt i 2016 og 2017. Ved en fejltolkning, der har bevirket, at flere børn har fået tildelt uberettiget ekstra tid. Som øverste leder er jeg øverst ansvarlig og har ledt gennem mine mellemledere. Og jeg kan sige med 100 procent sikkerhed, at jeg ikke personligt selv har taget stilling til, om der skulle tildeles ekstra tid (til de skriftlige eksaminer, red.) eller meddelt elever og lærere om udtræksfagene skulle nævnes på forhånd", siger Rani Hørlyck og tilføjer, at hun ikke vedkender sig "de mange anklager, der har været i medierne.

Så tynd er forvaltningens redegørelse: Mangler svar på en række forhold 

Folkeskolen har sendt en række spørgsmål til Pluss Leadership. Herfra er meldingen, at man forventer at vende tilbage med svar i løbet af ugen.

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at "Styrelsen for Undervisningen og Kvalitet oplyser, at man er i gang med at gennemgå rapporten fra den uvildige undersøgelse, og at man herefter tager stilling til evt. videre skridt i sagen."