Konsulentfirmaet Pluss Leadership har her til eftermiddag afleveret en 50 sider lang redegørelse af deres uvildige undersøgelse af de mange anklager rettet mod både den kendte Aarhusskole og børn og unge-forvaltningen i landets næststørste kommune. 

I rapporten peger konsulentfirmaet på, at flere af anklagerne, der blandt andet er frembragt i Folkeskolens afdækning, sandsynligvis har fundet sted.

Der er dog også en række beskyldninger, som konsulentfirmaet ikke har fundet dokumentation for. 

Dokumentation: Søndervangskolens elever fik ekstra tid ved danskprøver i 2017 - og ved alle selvrettende prøver i 2016

'Vis sandsynlighed for væsentlige overskridelser'

Af anklagerne om snyd ved en række af prøverne ved folkeskolens afgangsprøver er konsulentfirmaet mest konkret i sin afdækning af anklagerne om tildeling af ekstra tid. 

Her lyder det, at der med "en vis sandsynlighed var væsentlige overskridelser i alle fag i 2016, og at det samme gjorde sig gældende ved danskprøverne i 2017".

Lærere: Sådan hemmeligholdt Søndervangskolen snyd med ekstra tid

Konklusionen bygger på de data, som Folkeskolen tidligere har fået aktindsigt i fra Styrelsen for It og Læring (Stil).

Ifølge konsulentfirmaet har der siden danskprøverne i 2017 været enten "ingen eller kun mindre overskridelser" af reglerne om ekstra tid.

Afsløret udtræksfag siden 2009

Konsulentfirmaet finder det også "overvejende sandsynligt", at ledelsen imod reglerne har informeret lærere om, hvilke fag der er blevet udtrukket til prøve - og at denne praksis tilsyneladende har eksisteret siden 2009.

"Vi kan spore det tilbage til 2009, som daterer den tidligste fortælling om modtagelse af viden om, hvilke fag der var udtrukket", skriver konsulentfirmaet.

Til gengæld skriver konsulentfirmaet, at de ikke har været i stand til at vurdere, om der er blevet snydt i forbindelse med de mundtlige prøver.

"I fortællingerne medgiver en del lærere at være gået forholdsvis langt i den prøveforberedende undervisning, men ikke nødvendigvis udover det tilladte", fremgår det af rapporten.

Anklagerne har ellers har været, at flere lærere har overskrevet både antallet af timer til vejledning af eleverne op til de mundtlige prøver og grænsen for, hvad man som lærer må hjælpe med.

Nogle lærere skulle sågar have informeret eleverne om, hvad de skulle svare på specifikke spørgsmål. En metode, som af nogle af skolens lærere ifølge anklagerne har betegnet som en 'papegøje-metode'.

Søndervangskolen: Arbejdspladsvurdering dokumenterer massiv utilfredshed blandt de ansatte

Men denne anklage har konsulentfirmaet ikke kunne verificere, lyder det.

"Vi har ikke været i stand til at afdække, at der konkret er sket prøveforberedende undervisning udover, hvad der er tilladt. Det er dog vores vurdering, at der er behov for større åbenhed omkring, hvordan det foregår, så mistanker om, at det ikke foregår korrekt, kan undgås", skriver konsulentfirmaet. 

'Lærerfabrikerede' klager har ikke være gængs praksis

Tidligere lærer på skolen Martin Haaning har også anklaget ledelsen for at både at have kendskab til og belønne ham for, at han imod reglerne et år fabrikerede klager på vegne af fem af sine elever over deres karakterer ved prøven i skriftlig fremstilling. Det løftede alle fem elevers karakterer.

Konsulentfirmaet angiver, at "der ikke er tvivl om", at klagerne er lavet af Martin Haaning, da han selv her erkendt det.

Ifølge er konsulentfirmaet er det dog ikke muligt at fastslå "om det er sket på direkte opfordring, lader sig ikke afdække, da det er påstand mod påstand". Det fremgår, at den nu tidligere skoleleder har afvist anklagerne (rettet kl. 23.47. Det fremgik tidligere, at konsulentfirmaet ikke har forholdt sig til Martin Haanings anklager. Dette er ikke korrekt). 

Det konkluderes yderligere, at der ikke er noget, der indikerer, "at det skulle være gængs praksis med 'lærerfabrikerede' klager'", da man ikke er "stødt på fortællinger om andre klager, som lærere har fabrikeret, end de fem klager fra skoleåret 2015/2016, som der tidligere har været redegjort for". 

Lærere: Skolen fifler sig også til højere elevtrivsel og forældretilfredshed

Flere anklager kan ikke dokumenteres

Herfra er der en række anklager, som konsulentfirmaet vurderer ikke at have fundet tilstrækkelig dokumentation for.  

Det gælder blandt andet anklagerne om, at ledelsen har optrådt manipulerende under elevernes besvarelse af den årlige trivselsmåling, og at den tårnhøje forældretilfredshedsvurdering ifølge anklagerne skulle være opnået ved at kontakte forældre, der endnu ikke har svaret på undersøgelsen og tilbudt dem at udfylde spørgeskemaet for dem.

Konsulentfirmaet skriver, at man har "mødt fortællinger om, hvordan forældre blev inviteret ind på skolen i forbindelse med udfyldelse af forældretilfredshedsundersøgelsen 2017, og at der er en udbredt opfattelse af, at ikke alle forældre selv udfyldte spørgeskemaet, men fik hjælp hertil".

Det konkluderes imidlertid ikke, om der er hold i anklagerne. Det skyldes, at konsulentfirmaet ikke har kunnet få anklagerne bekræftet af førstehåndskilder.

Om trivselsmålingerne skriver konsulentfirmaet, at man ikke kan konstatere, "at skolen har haft en systematisk praksis omkring udfyldelse af Den Nationale Trivselsmåling med henblik på at sikre så positive besvarelser som muligt".

Søndervangslærere: Utrygt at en del af ledelsen stadig er på skolen

I stedet konkluderer konsulentfirmaet, "at gennemførelsen af trivselsmålingen ikke altid sker på en sådan måde, at lærere har følt sig trygge ved den, herunder hvordan man taler til og med eleverne om de enkelte spørgsmål, så man sikrer, at eleverne ikke påvirkes".

Nuværende og tidligere ansatte har også anklaget den nu tidligere ledelse for at have pyntet sig til et lavere medarbejder- og elevfravær. Men heller ikke her er konsulentfirmaet i stand til at be- eller afkræfte anklagerne.

I rapporten fremgår det, at der i løbet af de mange interviews med nuværende og tidligere ansatte er frembragt anklager om, at lærere har fået hjælp til at klare en test, der skulle give skolen en Google certificering.

Her er konklusionen klar: "Vi konstaterer, at gennemførelse af test ikke er sket i overensstemmelse med retningslinjerne for Google certificering".

Beløningskultur og pludselige tjenstlige samtaler

Konsulentfirmaet har også haft til opgave at afdække arbejdsmiljøet på skolen. 

Her fremgår det, at "der er en oplevelse af en 'belønningskultur', hvor det har været uigennemskueligt, hvorfor nogle medarbejdere har kunnet få bedre arbejdsvilkår end andre".

Det fremgår også af rapporten, at der især blandt skolens lærere ikke er en generel tillid til det samlede tillidssystem. Ifølge lærerne opleves systemmet hverken "som et fortroligt rum eller som en bro til ledelsen".

Fortalte ikke tilsynsfolk om mistanken om eksamenssnyd

Konsulentfirmaet skriver også, at man både har "modtaget fortælling og  fået dokumenteret, at medarbejdere har været indkaldt til samtale med skoleledelsen om et konkret emne, men at samtalen pludselig har taget en drejning i retning af en tjenstlig samtale".

Kritik af forvaltningen 

Det er ikke kun den kendte Aarhusskole, der har været i mediernes søgelys. Aarhusforvaltningens håndtering gennem årene har også været genstand for stort mediefokus.

Det skyldes blandt andet, at kommunen både i 2017 og 2019 blev informeret om flere af de beskyldninger, der senere er blevet afdækket i medierne.

Begge år valgte forvaltningen, at skolen skulle under skærpet tilsyn i 2018. Alligevel har forvaltningen siden erkendt, at man ikke foretog et skærpet tilsyn som annonceret.

Konsulentfirmaet har derfor også haft til opgave at undersøge forvaltningens håndtering. Her sender konsulentfirmaet en klar kritik mod forvaltningen ved at konkludere, at "forvaltningens tilsyn ikke har været tilstrækkeligt".  

Så tynd er forvaltningens redegørelse: Mangler svar på en række forhold 

Ifølge konsulentfirmaet har forvaltningen fejlet fire gange. Ifølge konsulentfirmaet burde man allerede have ført skærpet tilsyn med Søndervangskolens prøver i 2017, fordi man allerede tilbage i 2016 var blevet gjort opmærksom på, at skolen havde givet alle sine elever ekstra tid.

Det konkluderes også, at man ikke undersøgte anklagerne mod skolen grundigt nok, da man i 2017 blev informeret om "mistanken om problemer med prøveafviklingen". Konsulentfirmaet kritiserer også forvaltningen for ikke at have afholdt det skærpede tilsyn i 2018, som forvaltningen ellers have annonceret.

Konsulentfirmaet kritiseres også for en manglende overlevering mellem ansatte i forvaltningen "i forbindelse med strukturændringen i forvaltningen".

Til gengæld vurderer konsulentfirmaet, at forvaltningen har foretaget tilstrækkeligt tilsyn med skolen siden 2019.

Direktør: Uskønt forløb

Direktør for Børn og Unge Martin Østergaard Christensen udtaler i en pressemeddelelse, at han er tilfreds med Pluss Leaderships undersøgelse. 

"Jeg er meget tilfreds med den grundige og dybdegående afdækning fra Pluss. Undersøgelsen viser et uskønt forløb med et belastende arbejdsmiljø på skolen, og en periode, hvor ellers rigtige og korrekte initiativer for at følge op desværre ikke er fulgt til dørs. Den peger også på sandsynlige uregelmæssigheder omkring prøveafvikling og prøvefag, uden at den placerer et præcist ansvar for det. Omvendt nuancerer eller direkte afviser undersøgelsen nogle af de påstande, der har været bragt frem", siger han. 

Lærere: Ledelsen styrer via frygt og belønning

Den 26. oktober meddelte Aarhus Kommune, at Rani Hørlyck og Martin Bernhard begge havde indgået en fratrædelsesaftale.

Rani Hørlyck har endnu ikke kommenteret på sagen, siden hun den 29. september henviste til de redegørelser, hun i årenes løb har givet til børn og unge-forvaltningen i Aarhus.