Igen i sidste uge fortsatte antallet af nysmittede lærere i vejret. Kilde: Statens Seruminstitut

Coronasmitten blandt lærere stiger fortsat med rekordfart

I sidste uge nåede smitten blandt ansatte i grundskolen en ny, trist rekord. Over en procent af gruppen er nysmittede, viser nye tal fra SSI.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

1466 personer - svarende til 1,31 procent af det pædagogiske personale i grundgrundskolen - testede i sidste uge positiv for covid19.

Det er første gang, siden corona ramte Danmark for over halvandet år siden, at mere end en procent af gruppen er blevet testet positiv.

BUPL: Lettere for pædagoger og lærere at hjælpes ad, hvis alle er på skolen

Stigningen er måske ikke overraskende, set i lyset af at også den generelle smitte i samfundet steg kraftigt i sidste uge - i runde tal fra en halv til trekvart procent nysmittede.

Det betyder dog også, at lærere gennemsnitligt set er noget mere ramte end befolkningen som helhed.

Det er tilsyneladende stadig i høj grad de endnu uvaccinerede børn i skolealderen, der driver smitten og over på halvdelen af landets skoler.

På 55 procent af dem er der lige nu et muligt coronaudbrud i gang ifølge Statens Seruminstitut.

Ministeriet: Nej til mundbind til lærere