Det kan godt være, at nogle skoler har svært ved for alvor at få implementeret skolereformens lovkrav om gennemsnitligt 45 minutters daglig bevægelse i løbet af skoledagen. Men her i december sker der noget på landets skoler, hvor pebernødder og julehygge suppleres med små daglige aktiviteter, der får eleverne op af stolene i løbet af undervisningen. Hele 230.000 elever fra 11.500 klasser på 1.456 skoler får nemlig dagligt bevægelse i alle slags former indarbejdet i undervisningen, når de i julemåneden åbner dagens låge i Dansk Skoleidræts bevægelsesjulekalender med små videoer med bevægelsespauser - også kaldet brain breaks. Det er ottende år i træk, at Dansk Skoleidræt udgiver en bevægelsesjulekalender, og aldrig har kalenderen været mere populær på skolerne.

Gavnligt for læring og trivsel

Tilslutningen er vokset markant, og antallet af udsendte julekalendere er fordoblet.

Selv i udlandet har skoler fået øjnene op for den danske bevægelsesjulekalender, som også er blevet bestilt hjem til 28 udenlandske skoler. "Det er en juletradition, vi er enormt stolte af at have skabt. Ikke mindst fordi det er så vigtigt at holde elevernes motivation for at bevæge sig ved lige - også på de tider af året, hvor alt muligt andet frister", siger projektleder i Dansk Skoleidræt Annette Borch. De små videoer med bevægelsespauser, der gemmer sig bag kalenderens låger, kan give et tiltrængt afbræk i undervisningen, som både er gavnligt for elevernes læring og trivsel, lyder det fra Dansk Skoleidræt.

Fire kategorier for brain breaks

De daglige brain breaks er delt op i fire kategorier: Koncentration og opmærksomhed, puls, tillid og samarbejde samt koordination.

Tanken er, at klassen i fællesskab sætter ord på, hvilken kategori der er tale om den konkrete dag - og på den måde også opnår et fælles sprog om bevægelse.

Julen er blevet de sunde hjerters fest på 950 skoler

"Vi ved, at det er vigtigt at få italesat, hvad bevægelse i undervisningen er. At det er andet og mere end høj puls og røde kinder. På den måde får elever og lærere en mere nuanceret forståelse for bevægelse, som også er vigtig resten af skoleåret, når motivationen skal holdes ved lige, og der løbende skal findes på nye bevægelsesaktiviteter", siger projektleder Annette Borch - og tilføjer:

"Bevægelsesjulekalenderen er en let måde at få lidt ekstra bevægelse ind i undervisningen. Nogle lærere og pædagoger gør det allerede meget, men der er også dem, der har brug for inspiration til opgaven, og det er helt fair. Vi håber, at kalenderen kan bidrage til en større forståelse af, hvad det egentlig giver lige at komme op og stå og få kroppen med i undervisningen. Det kan forhåbentlig også give smag for endnu mere aktivitet på den lange bane, og det er et centralt element for at få skabt en varieret og motiverende skoledag".

Tre ud af fire skoler bruger bevægelse i undervisningen i boglige fag