Fremover vil også de mindste elever kunne blive testet på skolerne.

Elever fra 1. klasse skal kunne testes i skolen og flere skolenedlukninger i vente

Smitten blandt skolebørn er på hidtil højeste niveau i pandemien. Nu vil elever helt ned til 1. klasse blev tilbudt ugentlige test på skolerne, lyder det fra sundhedsminister Magnus Heuniche. Styrelsen fra Patientsikkerhed forventer flere skolenedlukninger.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) opfordrede på et pressemøde fredag eftermiddag til, at forældre giver samtykke til, at deres børn bliver testet på skolerne. 

"Hvis man ser på dem under 12 år. Det er dem, som på nuværende tidspunkt ikke bliver vaccineret. Blandt dem stiger smitten desværre. Hvis vi ser på incidensen for de 5-14-årige, så er den over 1000. Omregnet betyder det, at én ud af 100 i den aldersgruppe får smitten", sagde sundhedsminister Magnus Heunicke på pressemødet i Sundhedsministeriet.

"De smitter deres kammerater og tager smitten med hjem til deres forældre og bedsteforældre, og så har vi smittekæder, som vi skal undgå", fortsatte han.

Corona: Skoler kan igen fravige dele af pensum ved de mundtlige prøver til sommer

Derfor er regeringen i kontakt med kommunerne for at give mulighed for, at børn helt ned til 1. klasse kan blive testet på skolerne. 

"Vi ved, at det vigtigt for trivslen at opretholde en så normal hverdag som muligt i skoler og institutioner. Vi har tilbud om ugentlig kviktest på skoler en gang om ugen for børn fra 9 år og opefter. Det tilbud arbejder vi sammen med kommunerne om at udvide, så det bliver sådan, at børn helt ned til 1. klasse kan tilbydes kviktest en gang om ugen eller to gange om ugen, hvis der er meget smitte i den kommune, de bor i", lød det fra sundhedsministeren. 

Flere skolenedlukninger i vente

Lige nu er der registreret 221 skoler med coronasmitte. På disse skoler er der tale om større udbrud med mellem 10 og 60 smittede per skole, fortalte direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri. 

"Hvis smittetallene fortsætter med at stige eller er på samme niveau som nu, så vil vi lukke flere skoler fremadrettet", sagde hun og fortalte, at man forsøger alt for ikke at lukke skoler. 

Skoleleder: "Nedlukning på grund af smitte gav kæmpe effekt"

Magnus Heunicke bakkede op og understregede, at der ikke bliver skolenedlukninger på samme måde som sidste år. 

"Vi gør, hvad vi kan for at holde skolerne åbne. Når der er udbrud, så går vi ind og rådgiver, tester mere, laver små hold, sender smittede hjem. Langt de fleste steder kan man fortsætte, men kan et udbrud ikke inddæmmes, bliver man nødt til at lukke ned, indtil alle er testede, og man får styr på det. Men det er væsentligt anderledes end de nedlukninger, vi havde sidste år", sagde Magnus Heunicke. 

Krav om coronapas for statslige ansatte

Magnus Heunicke fortalte, at regeringen ønsker at indføre krav om coronapas på statslige arbejdspladser. Det kræver dog, at et lovforslag bliver godkendt i Folketinget.

Han fortalte også, at regeringen har bedt Epidemikommissionen vurdere, om coronapas bør indføres flere steder i samfundet end nu.

Skoleleder: "Nedlukning på grund af smitte gav kæmpe effekt"

En tendensrapport fra Statens Serum Institut viser i dag, at smitten er højest blandt skolebørn i alderen 6-11 år og blandt uvaccinerede 12-15-årige. Blandt skolebørn i alderen 6-11 år ser man nu en incidens på 1.328 tilfælde pr. 100.000.

"Dette viser sig også ved et højt antal af covid-19-udbrud på skolerne. Det gælder særligt i indskoling og på mellemtrinet samt blandt personalet i grundskolerne", lyder konklusionerne i rapporten.

Læs mere

Se tallene på Statens Serums Institut