Til sommer får landets censorer, der skal vurdere elevernes skriftlige fremstilling til afgangsprøven i tysk og fransk, en revideret version af vurderingskriterierne at bedømme ud fra.

Ifølge formand for Børne- og Undervisningsministeriets opgavekommission i tysk Katrine Malte Hviid var det nødvendigt med ændrede kriterier. 

"Blandt andet på det årlige censormøde har vi mærket, at fortolkningen af kriterierne har skabt meget debat. Derfor har det været på tide, at vi kiggede vurderingskriterierne og vejledningerne efter i sømmene", siger hun.

Hun arbejder til daglig som tysklærer på Bagsværd Kostskole og Gymnasium og har været beskikket censor til folkeskolens afgangsprøver i tysk siden 2005. 

De nye vurderingskriterier kommer på baggrund af flere undersøgelser, der har givet et fingerpeg om, at censorbedømmelserne ved folkeskolens afgangsprøve i blandt andet dansk ikke har været pålidelige nok. 

"Tysk og fransk har ikke været en del af undersøgelsen om pålidelighed - men jeg tror, at problemet er mindre. I modsætning til dansk har man i fremmedsprogene haft delkaraktererne i de andre opgaver at læne sig op ad som censor", fortæller Katrine Malte Hviid. 

Alt for usikker eksamensbedømmelse

Tysk og fransk har traditionelt haft samme prøvevejledning. Derfor har arbejdsgruppen i tysk og arbejdsgruppen i fransk valgt at arbejde sammen om at præcisere vurderingskriterierne, så de også forsat er enslydende i de to fremmedsprogsfag, uddyber hun.

Fokus på kommunikation og kulturmøder

Mens der i de gamle vurderingskriterier var en tendens til at "sidde med den røde kuglepen og kigge efter fejl", er der ifølge Katrine Malte Hviid et andet fokus i de nye kriterier.

Her skal censor i højere grad kigge på elevernes evne til at kommunikere på tysk eller fransk. "I stedet for at slå ned på fejl og mangler vil vi gerne have et mere overordnet syn på opgaven. Derfor har vi forsøgt at skabe en ny vurderingsmodel, der fokuserer mere på, om eleven kan skrive en enkel og sammenhængende tekst", siger hun. En anden væsentlig ændring er, at begrebet kultur- og samfundsforhold er blevet integreret som en del af vurderingskriterierne under overskriften "kulturmødet".

I det tidligere vurderingsskema stod der i en note, at "området kultur og samfund vurderes under punkt 1", og at censorerne kunne læse mere under afsnittet "Kultur og samfundsforhold". Men det gjorde begrebet for diffust, mener Katrine Malte Hviid.

"Det var meget svært at præcisere, hvad kultur- og samfundsforhold egentlig dækkede over. Derudover kom der til at være en tendens til at fokusere på elevernes paratviden. Eleverne kunne eksempelvis komme ud for at skulle vide, hvor Potsdamer Platz ligger eller have tjek på, hvor mange indbyggere der er i Paris. I de nye kriterier har vi tydeliggjort et mere dynamisk kultursyn, som vi mener skal definere, hvad kendskab til 'Kultur- og samfundsforhold' er for en elev i 9. klasse: At man kan forstå andre kulture og forholde sig til dem", siger Katrine Malte Hviid.

"Når vi udarbejder et oplæg til fri skriftlig formulering, giver vi eleven et fikseringspunkt, som så er dét, der kommunikeres om. Et fikseringspunkt skal være noget, som unge danskere har til fælles med unge fra Tyskland eller Frankrig, og der er mulighederne jo uendelige. Det kan være hobbier, sport, kæledyr og ferier. I oplægget til den skriftlige formulering sørger vi for at lade en fiktiv person komme til orde i en tysk eller fransk kontekst, og så har den danske elev noget at forholde sig til og skrive om. Dét er kultur- og samfundsforhold, og her demonstrerer eleven så kendskab", siger hun.

"På den måde kan eleven indgå i et "kulturmøde" på sine egne præmisser, og der er ikke 'rigtige' eller 'forkerte' svar, blot elevens egne".

De nye prøvevejledninger bliver offentliggjort på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside her i starten af november.