Minister afviser at udvide litteraturkanon med flere kvindelige forfattere. Dansklærerforeningens grundskoleformand Katja Gottlieb er enig med ministeren.

Dansklærerforening afviser, at der er brug for flere kvinder i kanonen

Flere kvinder i litteraturkanonen, lød et opråb fra Dansklærerforeningens sektion for stx og erhvervsfaglige gymnasier, som undervisningsministeren afviste. Formand for Dansklærerforeningens grundskolesektion mener ikke, at der er brug for flere kvindelige forfattere i kanonen.

Offentliggjort

Kanonlisten for grundskolen

Folkeviser

Ludvig Holberg

Adam Oehlenschläger

N.F.S. Grundtvig

St. St. Blicher

H.C. Andersen

Herman Bang

Henrik Pontoppidan

Johannes V. Jensen

Martin Andersen Nexø

Tom Kristensen

Karen Blixen

Peter Seeberg

Tove Ditlevsen

Henrik Ibsen

Den vejledende tillægsliste ser sådan ud:

Danske folkeeventyr

Johan Herman Wessel

B. S. Ingemann

Jeppe Aakjær

Egon Mathiesen

Halfdan Rasmussen

Benny Andersen

Cecil Bødker

Ole Lund Kirkegaard

Amalie Skram

Astrid Lindgren

Thorbjørn Egner

Robert Storm Petersen 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Søndag kunne Politiken fortælle, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har afvist en henvendelse fra Dansklærerforeningen om at få flere kvindelige forfattere og digtere med i litteraturkanonen. Det var forpersonerne for Dansklærerforeningens bestyrelser for stx og erhvervsfaglige gymnasier, Mischa Sloth Carlsen og Ditte Eberth Timmermann, som havde fremsat forslaget, fordi de mener, at listen sender et forkert budskab til unge om, at kvindelige stemmer dansk litteratur er mindre værd end mandlige.

Samtidig bliver der i øjeblikket indsamlet underskrifter til et borgerforslag, der skal sætte flere kvindelige forfattere på grundskolens litteraturkanon.

Borgerforslag: Flere kvinder i kanonen

Danlærerformand: Lærerne er pragmatiske

Men formanden for Dansklærerforeningens grundskolesektion, Katja Gottlieb, synes ikke at det er vejen frem. Og det er ikke fordi hun er er imod, at kvindelige forfattere fylder mere i undervisningen, end litteraturkanonens kønsfordeling lægger op til. Tværtimod.

"De fleste lærere har en meget pragmatisk holdning til kvindelige forfattere i deres undervisning", siger Katja Gottlieb til folkeskolen.dk. "Man læser jo meget andet end kanonlitteratur i skolen, og vi har så mange gode, kvindelige forfattere af børne- og ungdomsbøger at trække på. Jeg tror, at over halvdelen af moderne ungdomsbøger er skrevet af kvinder - Sarah Engell og Janne Teller, for eksempel".

Formænd: Bebyrd ikke dansklærerne med flere kanonforfattere

Katja Gottlieb understreger, at selv om man ikke læser en kvindelig forfatter, kan man sagtens tale om køn i undervisningen.

"Det er for eksempel svært at læse folkeviser, uden at komme til at tale om køn og kønsroller", siger hun. "Når man læser 'Torbens datter' (folkevise, hvor en ung kvinde bliver bortført af sin fars morder, red.) så bliver eleverne jo helt forargede over forløbet. Og når man læser Herman Bang (homoseksuel kanonforfatter, red.) er det jo oplagt at tale om kønsperspektiv og seksuelle minoriteter og så videre".

Det vil være en fejl at udvide kanonlisten for at få plads til flere kvinder, mener Katja Gottlieb.

"Der er bindinger nok på vores undervisning i grundskolen. Vi skal ikke hive flere obligatoriske forfatterskaber ned over hovedet på lærerne, som lige er sluppet af med flere tusinde fælles mål", siger hun, og understreger i samme åndedrag, at hun ikke er modstander af, at der er en litteraturkanon for grundskolen.

"Jeg var faktisk en varm fortaler for kanon i dansk, fordi den sikrer den historiske dimension i danskfaget. Nu tænker jeg, at det kan man gøre på andre måder også - og for guds skyld ikke flere kanonforfattere".

Hellere mere børnelitteratur

Hvis der skal ændres i kanonen for folkeskolen, så vil Katja Gottlieb hellere gøre noget helt andet: skifte nogle af børnebogsforfatterne fra tillægslisten ind i den obligatoriske liste.

"Hvis jeg skal blive lidt polemisk, så kan man sige, at alle danske børn skal have læst Henrik Ibsen, men man anbefaler, at de har læst Halfdan Rasmussen. Det forstår jeg grundlæggende ikke. Hvorfor skal skolens undervisning være så akademisk, at Ibsen er vigtigere end en så central figur for dansk børnekultur, som oveni købet også har e t voksenforfatterskab, som kan bruges i de store klasser?"

Citat af Katja Gottlieb rettet 13/4 klokken 14

Forsker: Kvinderne kommer ikke af sig selv i litteraturundervisningen