Med flere penge til børnehaveklasseledere på frie grundskoler og lærere ved de frie fagskoler har parterne tirsdag sat punktum i en ny treårig overenskomst for lærerne på det statslige område.

Dermed er der indgået forlig for lærerne på både det kommunale, det regionale og det statslige område. Og selv om arbejdsgiverne ifølge DLF-formand Gordon Ørskov Madsen fra start var mest fokuseret på at lande det, der er blevet kaldt en "vedligeholdelses-overenskomst", er det alligevel endt med "en række aftaler, som vi kan være godt tilfredse med", siger han - bl.a. med henvisning til at målet om at sikre reallønnen er nået.

"Jeg synes faktisk, at vi er nået et godt stykke", lyder det fra formanden, - som dermed har forhandlet sine første overenskomster i hus som formand for Danmarks Lærerforening.

"Pænt løft til børnehaveklasseledere"

"På det statslige område har vi i lighed med det kommunale og regionale område forsøgt at tilgodese nogle medlemsgrupper, som har for lav en løn. Det drejer sig om børnehaveklasselederne og lærerne på de frie fagskoler. Vi ville gerne have gjort noget mere - men vi har ikke haft så mange organisationsmidler at gøre godt med på statens område", siger Gordon Ørskov Madsen.

Dagens aftale medfører, at børnehaveklasseledernes basisløntrin hæves med 4.700 kroner i grundbeløb om året, mens lærere ved de frie fagskoler får et tillæg på  1.200 kroner i grundbeløb om året. Begge tillæg træder i kraft fra 1. april næste år. 

"For børnehaveklasselederne er det et pænt løft. De vil indhente lidt på de kommunalt ansatte. Men for lærerne på de frie fagskoler er det en spæd start, må man sige - og dér skal vi have taget fat. Det gælder både lærere på frie fagskoler, lærerne på Sosu-skolerne og lærere på nogle af de frie gymnasier, der også har grundskoleafdelinger. Dem har vi et skarpt øje på fremadrettet, for der skal ske nogle forbedringer", siger Gordon Ørskov Madsen.

Statslig overenskomst på plads: Lægger rammen for hele OK21 

Samtidig er det aftalt i det generelle forlig, at hele lønsystemet på det statslige område skal kigges efter i sømmene.

Statsligt lønsystem skal justeres

"Vi kan jo konstatere, at lønudviklingen på det statslige område er mindre end på det kommunale område. Det skyldes den berygtede reststigning, som vi kalder den. Den betyder, at gennemsnitslønnen for en ansat på det statslige område stiger, fordi der bliver færre lavtlønnede som fx rengøringsassistenter, mens der ansættes flere akademikere med en høj løn. Så stiger gennemsnitslønnen, og det bliver taget fra den samlede lønpulje. Det er det, man kalder reststigningen - og derfor arbejder vi på at få det justeret, så vi får et nyt lønindex", fortæller Gordon Ørskov Madsen - og tilføjer:

"Det er godt nok en teknisk forklaring, men det er alligevel noget, der betyder noget for lønnen på det statslige område. Og noget, vi bliver nødt til at gøre noget ved".

Ud over løn og forbedringer af vilkårene for seniorer er også arbejdstidsaftalen en del af OK21-resultatet på det statslige område. Aftalen er en overførelse af den kommunale og regionale A20, der tilpasses forholdene på de statslige arbejdspladser.

Allerede i denne uge lægger Danmarks Lærerforening ud med møder med tillidsrepræsentanterne for at forklare nærmere om resultaterne fra både det kommunale, regionale og statslige område. Disse møder efterfølges i næste uge af medlemsmøder - og efter påske skal aftalerne til urafstemning blandt medlemmerne.

Kommunal overenskomst klar til urafstemning