Sådan løfter du bedst dine elever

"Det er en forudsætning for god undervisning, at man kender sine elever, og at alle føler sig glade og trygge". Ordene kommer fra udskolingslærer John Lassalle, der har 23 års erfaring som lærer. Han underviser i matematik, historie, samfundsfag og kristendomskundskab på Paradisbakkeskolen i Nexø på Bornholm.

"Man skal skabe tryghed i sin klasse, og derfor er det allervigtigste for at kunne løfte hver af eleverne, at man skaber gode relationer til dem. Det gælder både for de fagligt svage og stærke elever", siger John Lassalle.

Dermed ligger han helt på linje med de 13 udskolingslærere, som Vive har interviewet i forbindelse med sin enorme dataanalyse om sammenhængen mellem elevernes afgangskarakterer og en lang liste af parametre om lærerne, deres undervisning og ydre rammer som skoledagens længde og skolernes størrelse. Alle 13 lærere er enige om, at relationen til eleverne er vigtigst for at kunne løfte eleverne fagligt.

"Hver elev skal kunne mærke, at jeg vil dem. Jeg gør meget ud af at arbejde med den enkelte elevs selvtillid. Hvis eleverne synes, at matematik er et møgfag, skyldes det ofte, at de synes, at det er et svært fag, og at de føler nederlag. Derfor giver jeg dem masser af ros, forsøger mig med humor og skaber generelt en afslappet stemning", forklarer John Lassalle.

Det faglige er basen

John Lassalles klasser får ofte at vide, at det er vigtigt, at de kan have det sjovt og hygge sammen, men han understreger samtidig, at "det faglige er basen". Ligesom Vives dataanalyse mener han, at det er helt afgørende, at undervisningen bliver tilpasset den enkelte elev.

"Mine forløb adskiller sig fra klasse til klasse og fra år til år. Det handler blandt andet om, hvilken dynamik der er i klassen. Når jeg planlægger et forløb, overvejer jeg, hvilke arbejdsformer der kunne være gode til den specifikke klasse, og så forsøger jeg også at lytte meget til, om eleverne har nogle gode ideer".

John Lassalle er vant til at have mange timer om ugen i samme klasse, og det gør det lettere at skabe gode relationer til hver elev. I matematik starter hvert skoleår med en test, der hjælper til at udpege, hvor hver elev står.

"Men det handler også meget om at få en daglig føling med eleverne, når de sidder i klassen. Jeg kan mærke, hvis der er nogle, der er kede af det eller på en eller anden måde viser, at de ikke vil det".

Har droppet lærebøger

"Vi skal have mere undervisningsdifferentiering" 

Med to årtiers erfaring som underviser er John Lassalle gået helt væk fra at bruge lærebøger. I stedet skaber han selv opgaverne. Det sker blandt andet ved at sammensætte elementer fra fagportalerne og det store lager af materialer, han har opbygget gennem tiden.

"Når jeg selv udvikler forløbene, er det nemmere at tilpasse det til mine elever. I lærebøgerne vil jeg tit være nødsaget til at fjerne opgaver, fordi de ikke lige passer til alle mine elever. Nogle vil gå fuldstændig i stå, hvis de møder opgaverne, selv om de måske godt kan løse de efterfølgende opgaver".

Det overrasker ikke John Lassalle, at Vives analyse peger på, at lærerne ser ud til at have mere succes med at løfte de fagligt svagere elever end dem i toppen af karakterskalaen.

"Jeg tror generelt, at folkeskolen har meget fokus på de svageste. Hos os er vi begyndt at niveauinddele mere - blandt andet ved at sætte flere klasser sammen, så vi kan inddele eleverne i tre niveauer. Det har vi især gjort for at blive bedre til at løfte de stærkeste elever. Eleverne er selv med til at vælge, hvilken gruppe de mener, at de skal være i".