Når vi kan se, at nogle af de største gevinster for både de fagligt svageste og stærkeste elever ligger i, at lærerne formår at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs niveau, bør det være et større fokuspunkt. Sådan lyder reaktionen fra formand for Rådet for Børns Læring Charlotte Rønhof på resultaterne fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds (Vive) analyse af, hvad der har størst betydning for elevernes faglige resultater.

Big data-analyse: Sådan løfter du bedst dine elever 

"Lærerne siger, at de rigtig gerne vil undervisningsdifferentiere, og at de godt ved, at de skal gøre det. Men det er virkelig vanskeligt for dem, blandt andet fordi der er store forskelle på elevernes faglige ståsteder, så det er langtfra altid, at det sker. Derfor er det godt, at vi nu har en stærk analyse, som viser, at det er et rigtig godt greb for begge elevgrupper. Det er meget tydeligt, at vi har brug for en større grad af undervisningsdifferentiering", siger hun.

Det er formandskabet for Rådet for Børns Læring, der har bestilt analysen. Charlotte Rønhof fortæller, at det særligt var muligheden for at foretage en helt åben og fordomsfri undersøgelse, formandskabet fandt fascinerende.

Charlotte Rønhof peger på, at det er særligt vigtigt at få sat mere fokus på undervisningsdifferentiering, fordi følgeforskningen tidligere har vist, at lærerne sjældnere benytter forskellige undervisningsmetoder tilpasset de enkelte elever efter reformen.

"Undersøgelsen peger desværre også på, at lærerne ikke ser ud til at være lige så gode til at løfte de stærkeste elever som dem i bunden", siger hun og peger på, at de nyeste erfaringer fra fjernundervisningen under første nedlukning tyder på samme udfordring.

"Her kan vi se, at de stærkeste elever har haft det rigtig fint med at være derhjemme. Det er fuldstændig grotesk og trist, at vi har en gruppe af stærke elever, der ikke får ret meget ud af at gå i skole".

Nationale test er en god guide

Formanden for Rådet for Børns Læring kalder det også trist, at Vives analyse viser, at forældrenes baggrund stadig er den mest afgørende faktor for elevernes faglige resultater.

"Vi ved det godt, og derfor er det på mange måde beskæmmende, at vi ikke formår at gøre noget ved det. Den problemstilling skal vi blive ved med at tale om igen og igen, indtil vi har fået det løst".

Og så bider Charlotte Rønhof mærke i, at Vives analyser konkluderer, at de nationale test i 6. klasse viser sig gode til at forudsige, hvordan den samme elev kan forventes at klare sig ved afgangseksamen.

"Vi ved, at en række lærere er meget skeptiske over for testene, og de er bestemt langtfra perfekte. Men det her viser, at hvis nogle af ens elever ligger rigtig dårligt i de nationale test, så bør man som lærer bestemt tage resultaterne meget alvorligt og følge op med ekstra fokus på de udfordrede områder".

"Jeg giver masser af ros"