Det var en fornøjet lærerformand, der sammen med Elisa Rimpler fra BUPL og resten af Forhandlingsfællesskabet sidste mandag kunne præsentere en aftale, der sikrer de kommunalt ansatte en reallønsfremgang i en økonomisk svær tid.
Foto: Martin Sylvest/Scanpix
Lønstigninger til lærerne
Lærernes formand har landet sin første aftale, der sikrer lærerne en lønstigning over de næste tre år. Han havde dog håbet på større ambitioner fra KL.
DET SIGER AFTALEN
Generelle lønstigninger over de næste tre år på 5,29procent.
En forhøjelse af fritvalgstillægget fra 0,83 til 1,38 procent.Tillægget kan lærerne vælge at få udbetalt som en del af deresmånedsløn eller indbetalt til deres pensionsordning. Tillægget blevogså hævet ved den seneste overenskomst i 2018.
Ud over de generelle lønstigninger får børnehaveklasseledernecirka 2.000 kroner mere om året, og der er også en særskiltløntildeling til UU-vejledere (Ungdommens Uddannelsesvejledning),ikkelæreruddannede i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning,professionsbachelorer i ernæring og sundhed samt lederne.
1,5 millioner til et projekt, der skal afdække lærernes ogskolens behov, ønsker og muligheder for efter- ogvidereuddannelse.
To millioner til et projekt, der samler viden og erfaringer om,hvordan nyuddannede får en god start på lærerjobbet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er landet et overenskomstforlig for landets offentligt ansatte. For lærerne og resten af de omkring 500.000 kommunalt ansatte tikkede beskeden om reallønsforbedringer ind på førstedagen i mange skolers vinterferie.
"Det er en god aftale, der sikrer reallønsforbedringer for medlemmerne, uanset hvor man er ansat. Børnehaveklasselederne får derudover lidt ekstra, og det gør UU-vejledere (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og professionsbachelorer i ernæring og sundhed også. Vi havde gerne set, at de kunne få mere, men det kunne det desværre ikke blive til", siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.
Forventede en mager aftale
Selv om han overordnet er tilfreds med aftalen, lægger han ikke skjul på, at det ikke lykkedes at komme igennem med alle ønsker.
"Jeg havde gerne set, at vi havde bygget oven på arbejdstidsaftalen omkring rammerne for tillidsrepræsentanterne som en anerkendelse af, at de står med en rigtig stor opgave. Det var KL ikke indstillet på, og det er ærgerligt".
DLF: Velviljen var ikke stor
Havde du håbet på, at I kunne have sat tid af til tillidsrepræsentantens opgaver?
"Nej, vi vidste godt, at KL ikke ville gå med til at sætte tid på. Det vidste vi allerede fra arbejdstidsforhandlingerne. Men vi havde håbet, at vi kunne have skabt en mere forpligtende ramme for deres arbejde lokalt. For lige nu gælder der kun, at der skal være den fornødne tid til opgaven. Jeg havde ønsket, at vi var nået videre. Men det må vi så forsøge at tage fat på i andre sammenhænge", siger Gordon Ørskov Madsen, som også kritiserer KL for at have været for uambitiøs på en række områder.
Savner tid til tillidsrepræsentanter
"Jeg synes ikke, at KL har været ambitiøs nok på områder som arbejdsmiljø, senior og tillidsrepræsentanter. Det er områder, der ikke koster det helt store i en overenskomst, men områderne er virkelig vigtige for at skabe bedre arbejdspladser, bedre arbejdsmiljø og muligheden for at blive længere tid på arbejdsmarkedet".
Der er også indgået en aftale for de omkring 1.200 medlemmer af Danmarks Lærerforening på det statslige område. De kan se frem til en lidt lavere lønstigning på 5,05 procent.
Kort før redaktionens slutning blev der også indgået forlig i regionerne med samme lønstigninger som i kommunerne.
Aktive lærere og børnehaveklasseledere i regioner og kommuner skal stemme om overenskomsterne. På statens område gennemføres en vejledende afstemning. DLF bringer op til afstemningerne en beskrivelse af forligene i fagbladet Folkeskolen.