Anmeldelse

Tværprofessionelt samarbejde om inklusion i skolens læringsfællesskaber

Vigtige forskningspointer om tværprofessionelt samarbejde

Hvis der er problemer i skolens læringsfællesskaber, begrundes det ofte fortsat med det enkelte barns kognition, adfærd, indlæringsevne eller familiebaggrund, viser ny antologi.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Antologien "Tværprofessionelt samarbejde om inklusion i skolens læringsfællesskaber" er blevet til på baggrund af to forskningsprojekter. I hvert kapitel udforsker den pågældende forfatter samarbejdsprocesser med afsæt i et konkret praksiseksempel på tværprofessionelt samarbejde om inklusion.

Fakta:

Titel: Tværprofessionelt samarbejde om inklusion i skolens læringsfællesskaber

Pris: 149

Sider: 110

Forlag: Syddansk Universitetsforlag

I antologiens første kapitel er afsættet et samarbejde mellem lærere og en pædagog i 1. klasse og de muligheder for deltagelse, dette giver eleverne og specifikt en dreng diagnosticeret med ADHD. Andet kapitel stiller skarpt på et tværprofessionelt samarbejde mellem to lærere og en specialkonsulent i en udskolingsklasse, og i det tredje følger vi Louise, som er AKT- (adfærd, kontakt, trivsel) og inklusionsvejleder på en folkeskole. I det fjerde kapitel analyseres to familiers perspektiver på at få deres barns situation behandlet på et møde i "Det Tværfaglige Team", som er et tværprofessionelt samarbejde. Bogens afsluttende kapitel sætter fokus på det tværprofessionelle samarbejde uden for skolen, her med den 16-årige Emma som omdrejningspunkt.

"Tværprofessionelt samarbejde om inklusion i skolens læringsfællesskaber" er, ifølge forfatterne, velegnet til brug på landets professionshøjskoler som et ”kritisk forskningsbidrag”. Med antologien stiller forfatterne det grundlæggende spørgsmål: Hvordan skal det tværprofessionelle samarbejde forstås og organiseres tæt på hverdagslivet, så elever, forældre, pædagoger og lærere kan inddrage det i deres samarbejde om udvikling af læringsfællesskaber? Særligt optaget er jeg af kapitlet om Emma, hvor erkendelsen af, at problemer er komplekse og sammensatte, åbner for udviklingsperspektiverne.

Ifølge forfatterne viser forskning, ”at problemer i skolens læringsfællesskaber stadig begrundes iboende barnet, for eksempel knyttet til kognition, adfærd, indlæringsevne, familiebaggrund”. At barnet dermed gøres til den centrale genstand for undersøgelse og intervention i tværprofessionelle indsatser mere eller mindre løsrevet fra skolens læringsfællesskaber, kan jeg desværre godt nikke genkendende til.

Personligt fik jeg ikke nogen ahaoplevelser under læsningen. Måske fordi jeg allerede er stødt på forskningsprojekterne i forbindelse med mit arbejde. Men for den kommende lærer og pædagog åbner antologien for nogle vigtige forskningspointer til diskussion og refleksion.