"Vi har fundet tre", gjalder det fra et par elever. Vinklerne blev fundet lige udenfor skolens dør. De rette vinkler ved vinduer og døre er første stop for mange af eleverne. En rist på jorden har også rette vinkler, og legestativet Edderkoppen er en sand guldgrube af vinkler.

Matematiklærer Kristian Møller Sørensen fortæller, at deres matematikbog foreslår, at man ser på vinkler i klasseværelset, men det er bedre udenfor. Han har allieret sig med Elsebeth Holm for tredje gang i dette skoleår, fordi det giver meget, når bevægelse kommer med, og eleverne kan være udendørs.

Strandgårdskolen i Ishøj har gode muligheder for udeskole. Der er Oasen med høns, snog, fisk og snegle, hvor naturvejleder Elsebeth Holm holder til med bålpladser, mini-jungle i buskadset og udsigt til marker. Muligheder i skolegården, ved træerne og på stisystemet hen til Oasen, der hører til skolen og ligger meget tæt på.

Udeskole giver eleverne hukommelseskroge

Elsebeth Holm er uddannet naturvejleder og har desuden en læreruddannelse med linjefag i matematik og billedkunst. Desuden er hun oprindeligt uddannet snedker.

Hun deltager jævnligt i lærernes teammøder eller arrangerer et forløb i samarbejde med lærerne.

Papirvifte som vinkelmåler

Eleverne kigger mest nedad i begyndelsen. De finder vinkler på rækværk og gelændere. Hvert makkerpar har et stykke papir foldet sirligt på den lange led med omkring en centimeters mellemrum og så bøjet midtpå så det ligner en vifte. Den kan foldes ud og ind og også rette vinkler ses tydeligere med viften som måleinstrument. Den tager noget tid at folde, afslører Kristian Møller Sørensen med et smil. Men vifterne bliver godt brugt i dag.

En pige kigger op og står længe stille. Der er da vist også vinkler i træerne. Kristian løfter hende op til nogle grene og hun afprøver viften. Jo, den var god nok. Og så er der jo svimlende mange vinkler lige pludselig. Nogle af eleverne er helt forpustede og sætter streger på det papir, de har fået til at registrere rette, spidse og stumpe vinkler.

Grenenes vinkler betyder, at nogle elever får sat rigtig mange streger på papiret, mens andre er mere optaget af vinkler på en stor metallåge ud til marken eller på at stikke lidt grønt ind til hønsene.

Tegner vinkler på fotografier

Oasens ene dør er en rigtig drilledør. Den er lavet af brædder i en slags V-form og kunne se ud som spidse vinkler. Men de er nu helt rette. Det viser viften, da Elsebeth Holm får et par elever til at forsøge sig.

Blog: Udeskole i teori og praksis - med masser af inspiration til praksis

Hun har givet Kristian Møller Sørensen en stak laminerede billeder af døre, låger, skolegård og steder omkring Oasen. I morgen skal eleverne så prøve at finde vinklerne på de store billeder og male dem op med tusch. De skal hænges op i klassen og minde dem om vinklerne.

"De har også vinklerne i armene. Vi har brugt armene til at danne forskellige vinkler, fordi det hjælper dem med at huske", siger Kristian Møller Sørensen.

Et par elever lytter med og demonstrerer, hvordan man med armene laver vinkler.

Elsebeth Holm står med en af eleverne ved en dør. Hun spørger, hvilke vinkler han ser, men han gætter sig frem. Det hjælper, når hun med en finger tegner vinklen, så bliver det mere tydeligt for eleven.

Et spidsvinklet næb

Ved bålpladsen samles klassen. Matematiklæreren spørger, om man ville kunne se vinkler på flammerne, hvis de havde tændt et bål. Det mener et par af eleverne, og så ville de være spidse.

"Hønens næb er en spidsvinkel", råber en pige ovre fra hønsehuset og griner.

"Der er godt nok mange vinkler her omkring", siger en.

Kristian Møller Sørensen fortæller, at klassen sidste gang arbejdede med at veje, da de var sammen med Elsebeth Holm i matematik. Strandgårdskolen har bede, hvor 1.-klasserne sår frø- og 2.-klasserne høster. Eleverne prøvede så at veje nogle af de grøntsager, som de høstede.

"De prøvede at finde ud af, hvad der vejede mindst og mest. For eksempel vejer 7 kartofler mere end 70 bønner. Eleverne vejede også kastanjer og sten for at få fornemmelsen af vægt på nogle ting, der så ens ud i størrelsen", siger Kristian Møller Sørensen.

Før-faglige begreber skal på plads

Elsebeth Holm har tit mindre grupper af elever i et dansk- eller matematikforløb.

"Nogle har svært ved at se, hvad de skal bruge matematik til, og andre kan have svært ved at være i klassesammenhæng en hel dag", fortæller skolens matematikvejleder Louise Mejlholm.

"Vi har haft en gruppe på fem elever fra 8. klasse, der fik nogle lektioner sammen med Elsebeth. For at få nogle begreber på plads".

De to vejledere fortæller, at skolen har 90 procent tosprogede elever, så de arbejder meget med at få de før-faglige begreber på plads. Det kan være ord som "over", "under", "igennem" og "lige". Elsebeth Holm laver fx stafet eller fangeleg med ord. Eleverne får en vest på, hvor der er sat nogle ord på, som de skal forklare.

Hjemkundskab foregår også ofte i et samarbejde mellem kantinen, vejledere og lærere. I opskrifter skal man måle alle mulige ingredienser. Her arbejder de med et årshjul på 4.-7. klassetrin. Smagen og hygiejnen er altid vigtige emner i hjemkundskab, men så taler de om krydderier i 4. klasse, friske og tørrede. De laver en ret og krydrer den med forskellige krydderurter, 5. klasserne sylter og taler om traditioner.

"Vi gør også en del ud af beskrivende ord. Mange elever mangler kendskab til de beskrivende ord. Man kan sagtens læse digte i naturen og fortælle en lille gyser i en viadukt ved stisystemet. Vi arbejder også fast med at have jernalderuge på 3. klassetrin, hvor de besøger Kroppedal Museum, skal skrive et brev til en hærfører i Romerriget og selv male deres korn til mel. Vi taler om Vølven, der havde en ru stemme, og de kan arbejde med rollespilssværd og buer. Det er alt sammen med til at give eleverne nogle hukommelseskroge at hænge deres viden op på", siger Elsebeth Holm.