Søndagens finanslov indeholdt en længe ventet udmøntning af de 400 millioner, der næste år bliver sat særskilt af til at ansætte flere lærere i folkeskolen.  

Ligesom i år bliver beløbet fordelt på baggrund af antallet af elever i hver af landets kommuner. Regeringen og støttepartierne har desuden valgt at videreføre kravet om, at kommunerne skal dokumentere, at pengene rent faktisk er gået til flere ansættelse af flere lærere.

København Kommune får som landets største kommune flest af de 400 millioner kroner med et tilskudsbeløb på 30,75 millioner, mens Morsø Kommune modtager mindst blandt fastlandskommunerne med et beløb på 1,51 millioner.

Ø-kommunerne Læsø, Samsø, Fanø, Ærø og Langeland modtager ikke overraskende de mindste tilskud på beløb på mellem 105.000 og 631.000 kroner (Få det samlede overblik nederst i artiklen).

Det er op til den enkelte kommune, hvordan pengene skal fordeles blandt kommunens skoler.

Minister: Flere lærere fører til bedre undervisning

Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) siger i en pressemeddelelse, at lærermillionerne vil føre til bedre undervisning i folkeskolen.

"De ekstra midler til flere lærere styrker skolernes rammer og gør det muligt at lave endnu bedre undervisning til gavn for eleverne", siger ministeren.

DLF og KL vil have lærermillionerne uden Christiansborg-bindinger

Heftig debat om modellen

Der har været kritik af, at de røde partier først her kort før juleferien er blevet enige om en udmøntningsmodel af næste års lærermillioner.

Og der har også været en heftig offentlig debat om udformningen af modellen. KL og Danmarks Lærerforening sendte i midten af november et brev med en klar opfordring om ikke at tilføre ekstra bindinger på lærermillionerne.

Kalder DLF-opfordring "fejlskud": Pengene kan bruges til lavere klasseloft 

Den udmelding kaldte SF's Jacob Mark for "et kæmpe fejlskud fra Lærerforeningen". SF-ordføreren så hellere, at pengene blev bundet til et krav om fx en sænkelse af klasseloftet. Det vil ifølge Jacob Mark sikre, at folkeskolen også efter puljens udløb ved udgangen af 2023 fortsat vil blive tildelt milliontilskuddet.

Men sådan en binding har de to øvrige støttepartier Radikale og Enhedslisten ikke støttet op om. Begge partier har dog meldt ud, at man på sigt bør kigge på en mulig binding, der sikrer pengene i folkeskolen.

Enhedslisten og Radikale har ikke brug for flere bindinger på lærermillionerne

Begge partier udtaler efter aftalen i en pressemeddelelse fra børne- og undervisningsministeriet, at de har lyttet til ønsket fra KL og Danmarks Lærerforening.

I samme meddelelse glæder SF sig over, at kommunerne også næste år skal dokumentere, at pengene er gået til flere lærere. 

"Det har været afgørende for SF," siger SF's undervisningsordfører Jacob Mark.

De ekstra millioner til flere lærere blev aftalt på sidste års finanslov. Her blev der sat 275 millioner kroner af i år, 400 millioner kroner i 2021, 550 millioner kroner i 2022 og 807 millioner kroner i 2023.