Nu er chancen der! Medmindre du som mange andre snubler over ordet praksisfaglighed, så er der nu politisk opbakning til at begynde at koble skolens teoretiske stof med praktisk arbejde og forbedre både indlæring og trivsel.

For med det skrækkelige ord har politikerne sat fokus på, at de gerne vil have mere praksis ind i skolen.

Den politiske bagtanke er, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er dog ikke særlig sandsynligt, at skolen på den måde alene kan ændre en tendens, som har dybe rødder i hele samfundslivet.

Det praktiske arbejde i skolen fik en dårlig start med daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts tale om Emil, der byggede et fuglehus og lærte vinkler og matematik samtidig. Det førte til den forkætrede skolereform med de lange skoledage, finansieret af lærernes forberedelsestid. Så konceptet har en del imod sig fra starten.

Praksis i alle fag

Men der er så mange gevinster at høste ved at bruge hænderne og hjernen samtidig, at det burde være en fast del af alle fag på alle skoler - helt uden politiske bagtanker. I dette forskningsnummer om praksisfaglighed fortæller forskere og lærere om overbevisende resultater.

Når hjerne og hænder arbejder sammen, lærer man bedre. Det er også en anden måde at arbejde på end at tygge sig gennem stoffet og først til sidst se det store billede: »Skal vi lære ved at tørsvømme eller hoppe i vandet? Starter vi i vandet, så kan eleverne se meningen«, siger en forsker.

Skabende arbejde virker motiverende i sig selv. De langlemmede drenge i udskolingen lærer matematik, fysik og genrer i dansk, mens de bygger et lydstudie og laver podcast.

Også trivslen får et nøk opad. Det sænker blodtrykket og stressniveauet, hvis eleverne får lov til at arbejde med praktisk arbejde, de lige netop kan finde ud af. Det kræver dog, at læreren tager højde for, at det ikke er alle elever, der er født med at kunne bruge en sav og tråde en nål.

What's not to like? som man siger.

Ja, man orker næsten ikke at sige det: Som du kan se af eksemplerne inde i bladet, kræver denne form for undervisning en god portion forberedelsestid i forhold til at sætte eleverne i gang med arbejdet i en portal.

Naturligvis kan man låne forløb og ideer hos andre. Nogle af de skoler, som er med i et ministerielt forsøg, fremhæver, hvor meget glæde de har af at udveksle med andre skoler. Men til syvende og sidst skal lærerne selv finde ud af, hvordan de vil gøre det - og de skal selv kunne arbejde praksisfagligt. Det tager tid og kræver prioritering. Men det ser ud til at være tiden værd.