"Det er en hård opstart for et nyt fag, når undervisningsvejledningen først kommer fire måneder inde i skoleåret", siger madkundskabslærer Kira Valentin om det nye to-årige valgfag madkundskab. Hun har 20 elever på første hold. Hendes hold blev heldigvis ikke ramt af coronanedlukningen, da man på Egeskovskolen i Bjerringbro har valgt at undervise i tre timer i to gange 20 uger over de to år, valgholdet forløber. Det vil sige, at eleverne var færdige med første års madkundskabsundervisning, da Danmark lukkede ned, og de har knoklet løs siden sommerferien for at blive klar til afgangsprøven.

"Jeg har dem et halvt år ad gangen, fordi jeg får mulighed for at gøre det meget mere intensivt, og der er bedre mulighed for fordybelse. Jeg kan ikke undervise i madkundskab på 90 minutter om ugen - derfor er det godt at have dem tre gange 60 minutter om ugen, selv om de er trætte, når klokken nærmer sig 17 om onsdagen", siger Kira Valentin.

Hun ville ønske, at hun havde flere timer til faget.

"Det er få gange, jeg har dem, og samtidig er der krav om, at de skal ud af skolen to gange i deres valgholdsforløb. Der skal tænkes kreativt, når vi ligger lidt ude på landet. Jeg har haft dem med ude at fiske, og der fik vi samtidig besøg af en fiskemand, der kunne fortælle en masse om fisk generelt, men også om fiskene i Gudenåen, som er vores nærmeste nabo. Derudover lånte jeg min far til at hjælpe med at slå de fangede fisk ihjel. Når coronatallene falder, tager vi til Streetfood i Aarhus, hvor vi har en aftale med ét at køkkenerne, der vil fortælle om de forskellige kulturer, der optræder der", siger Kira Valentin.

Valgfagsprøver skaber stadig frustrationer 

Høje mål for faget

Hun er glad for, at hun er en erfaren madkundskabslærer, som har en fortid som butiksslagter og er meget engageret i mad.

"Målene for valghold stemmer ikke overens med, hvad eleverne skal nå at lære. Jeg fik heldigvis lov til at komme på kursus, da jeg sagde ja til det nye valghold. Det betyder meget, og gav en god ballast forud for det nye fag med obligatorisk eksamen", siger hun.

Men er hun er meget ærgerlig over, at vejledningen til faget kom så sent.

"Undervisningsvejledningen kom først i november. Det er alt for sent i forhold til, at jeg har et så komprimeret forløb. Jeg har aldrig før haft nogen til eksamen i madkundskab, så jeg var meget spændt på, om jeg havde ramt rigtigt i min opstartsemner, men det havde jeg heldigvis".

Undervisningsministeren afviser at aflyse prøve i valgfag 

Glæder sig til prøven

"Vi har talt meget om hvilke emner, de kan komme op i til eksamen ud fra de fire kompetenceområder. De har derfor været med til at bestemme i selve undervisningen ud fra en blanding af krav og nysgerrighed.  Et eksempel er de syv grunddeje, hvor vi har set på, hvad de har kunnet arbejde med hjemme. Eksempelvis startede de hver især en surdej op på skolen, som de fik med hjem, og så bagte de rugbrød hjemme. De havde haft vidt forskellige erfaringer med surdejen og bageprocessen, men de lavede nogle gode rugbrød. En anden ting, vi har arbejdet med, er opbagt dej. Her lavede vi vandbakkelser med hjemmelavet creme og marmelade med et twist. Derudover har vi blandt andet været inde omkring traditioner, kulturer, budget, ernæring, bæredygtighed og mange andre ting", fortæller hun.

Hun har selv valgt, at eleverne skal til afgangsprøven allerede i januar. Det har hun, fordi forløbet med de sidste 20 uger ender der, og hun tror, det er bedre, at eleverne kommer til prøven, mens undervisningen står frisk i hukommelsen.

Synopsis udfordrer

En stor udfordring for eleverne er, at de skal skrive en disposition til prøven.

"Eleverne skal, når de har trukket kompetenceområde, finde opskrifter, lave indkøbslister og beskrive deres arbejdsgang i den praktiske del. Det skal de kunne lave på 120 minutter. Det synes jeg ikke er tid nok, når de går i 8. klasse og ikke har været til eksamen før. Så der har vi øvet meget med fokus på, hvordan man skærer igennem og vælger ud. Hver gang de har været i køkkenet, har de skrevet en disposition, og har alle ingredienser ikke været med på indkøbslisten, så må de improvisere. De har heller ikke læseferie i den periode, hvor de går til eksamen", siger Kira Valentin.

Udover de 120 minutter til at skrive deres disposition, skal de op i både en praktisk del på yderligere 120 minutter og en mundtlig del på 10 minutter per elev, hvor de skal præsentere deres mad og komme ind omkring den teoretiske baggrund for valg af for eksempel råvarer, teknikker, kostråd, anretning, hygiejne, sæson og ernæring.

"Desværre har madkundskab været nedprioriteret i folkeskolen i mange år pga. økonomi. Nu er det pludselig et eksamensfag, men det er svært at gøre det fra den ene dag til den anden, og der er ikke afsat resurser til det. Jeg har 5000 til et valghold om året. Det svarer til 20 kroner per elev per gang. Det er ikke meget, når man skal lave mad eller bruge penge på tog- eller busbilletter. Vi mangler også helt almindelige husholdningsmaskiner i lokalet, så det kan være udfordrende. Men vi tager det med oprejst pande, og så klør vi på", siger Kira Valentin.

Både hun og eleverne glæder sig.

"Jeg glæder mig helt vildt. Eleverne er helt tændte i øjeblikket".