Det konkrete indhold har hovedstyrelsen ikke lagt sig fast på. Det første punkt i forsøget bliver at ansætte en konsulent, som kan søge fondsmidler og stå for at få afklaret præcist, hvad indholdet kan være.

Blandt ideerne er et samarbejde med professionshøjskolerne om at udbyde diplomuddannelser på lærernes kerneområder. At udvikle efter- og videreuddannelse på nicheområder, som ikke løftes godt nok i dag - igen i samarbejde med professionshøjskolerne. Eller det kunne være samarbejde med Skolelederforeningen om smalle nichekurser for lærere på 'særlige skolekonstruktioner'. Og det kan være fagdidaktiske og fagfaglige kurser, som lærerne savner, for eksempel håndværk og design, naturfag og de mindre sprogfag.

Danmarks Lærerforening har tidligere udbudt kurser via midler fra A.P. Møller-fonden og i samarbejde med professionshøjskolerne. De havde lange ventelister og fik rigtig gode evalueringer, fremhævede flere hovedstyrelsesmedlemmer.

Forud for initiativet er gået en undersøgelse af lærernes efteruddannelse og af hvordan andre fagforeninger udbyder kurser. Konklusionen af undersøgelse er, at der er mange modeller, og at der ikke er tale om 'let tjente penge', men at det på sigt formentlig er muligt at få tilbuddet til at hvile i sig selv. Om fremtidige kurser kan finansieres via fonde er netop noget af det, som en nyansat konsulent skal afklare.

Der var ingen i hovedstyrelsen, som var direkte imod, at DLF bevæger sig ind på efteruddannelsesområdet, men der blev hejst en del advarselsflag undervejs i debatten. Andre fremhævede mulighederne:

Kursus-sult giver lange ventelister

"Vi ved, at man ude på skolerne ofte bliver sendt afsted på uddannelser, som man som lærer måske ikke lige går og ønsker sig - mens lærerne i virkeligheden efterspørger andre uddannelser. Vi ved også fra de tidligere projekter, at der var stor tilfredshed og efterspørgsel efter at de fagdidaktiske kurser, vi kunne stable på benene", lød det fra næstformand i Lærerforeningen, Dorte Lange. 

Tre-årig stilling

I første omgang vil Danmarks Lærerforening ansætte en konsulent i en tre-årig stilling. Vedkommende skal søge fondsfinansiering og samtidig sammen med politikerne finde ud til, hvilke kurser, der skal udbydes. Det skal også tænkes ind i det efteruddannelsesudbud, der findes i forvejen.

Katrine Fylking meldte sig forsigtigt under fanerne:

"Jeg kan godt tilslutte mig, men der har været noget debat om det. Vi kan være bekymrede for, hvad fondene vil støtte. Og vi skal være opmærksomme på, hvis interesser, vi varetager ved at gå ind og være medudbyder om kurserne", sagde hun.

Samme bekymring blev luftet flere steder rundt om bordet. Og så blev der spurgt til, at forsøget oprindeligt har været tænkt som en aktivitet, som skulle kunne bidrage økonomisk til foreningen. 

"For nogle år siden talte vi om, at efteruddannelse var et marked, hvor vi kunne bidrage og måske tjene nogle penge", lød det fra Niels Lynnerup. "Men det virker ikke, som om det er særlig sandsynligt nu. Skal vi på sigt forsøge at gøre det til indtægtsdækket virksomhed?", spurgte han.

Høj kvalitet og varig effekt

Bjørn Hansen havde talt med sit bagland i de vestsjællandske lærerkredse: "Vi støtter det, ikke for at tjene penge, men fordi det er en god måde at støtte den professionelle styrkelse af vores medlemmer".

Flere frygtede, at man kan komme til at udbyde noget uddannelse, som medlemmerne måske ikke efterspørger - men måske bliver tvunget på. 

Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget:

"Det skal have meget høj kvalitet, og der skal være en varig effekt. Det skal bygge ovenpå den uddannelse, lærerne allerede har, og det skal være efterspurgt nedefra og ikke komme oppefra. Fondene vil gerne have, at vi er inde over. Det giver os også et ansvar. Jeg er ret begejstret for at komme i gang med det. Vores A.P. Møller-kurser blev revet væk".

"Jeg vil hellere have, at det er vores kurser, medlemmerne bruger", lød det fra Tine Agenskov, "end at kommunerne sætter et eller andet i værk. Hvis vores logo var på de gode og efterspurgte projekter, så ville det da være fint".

Lars Busk: "Det her er lige det, vi skal gå videre med. Hvis vi mener noget med professions-tænkningen, så er det den vej vi skal gå. Jeg kan huske da vi brugte fem millioner på et læseprojekt, der var også mange, som syntes at det var helt i skoven. Men det har nok løftet vores anseelse allermest".

Anders Bondo: Vi skal lære eleverne at læse 

Kristoffer Høyrup Sørensen efterlyste en beskrivelse af, "hvilke fonde, vi kan stå inde for og hvilke vi ikke kan stå inde for".  

"Jeg er med på, at vi kan stå inde for det, hvor vi har didaktisk metodefrihed og har teten, men ikke der, hvor vi ikke har.  Det er vigtigt, at vi løbende er inde over processen som politikere".

Rikke Gierahn Andersen: "Det vigtigste er, at det, som bliver tilbudt til vores medlemmer er initieret af os, og ikke af fondene. Så er jeg tryg. Jeg tror det ville være en god ide med at decideret partnerskab med professionshøjskolerne. Det passer også godt ind i vores rekrutterings og fastholdelses-strategi: At det også er her i vores fagforening, lærerne kan få efteruddannelse. Det kan være fint, hvis kommunerne skal betale, men det er jo tiden, der er den store udgift, så vi må se på, hvad der kan lade sig gøre. Jeg synes vi skal sætte i gang", sagde hun.

Den nye formand opsummerede debatten: "Hvad er egentlig alternativet? Når vi ser på hvilken udvikling, der er i gang? Fondene tager flere steder over og bestemmer indhold og metoder. Her kan vi skabe en modvægt, hvor vi får indflydelse på, hvad der bliver sat i gang.  Vi har sagt, at hvis vi skal sætte et blåt stempel på, så er kravet, at det er os, som har forstand på indholdet, sammen med professionshøjskolerne", sagde Gordon Ørskov Madsen. (tilføjet 22/10, red.)    

Konklusionen blev, at forsøget nu sættes i gang med en tre-årig ansættelse af en konsulent, som finansieres via en udviklingspulje i DLF.