"Det der med, at man skal finde en skyldig, det fordrer bare ikke det gode samarbejde", siger formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal.

Skolelederforeningen: Mobbeklageinstansen er ikke den rigtige løsning

Både Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen var imod oprettelsen af en klageinstans mod mobning. Her tre år senere er de stadig kritiske og spændte på den forestående politiske diskussion om instansens skæbne.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 2017 kom der nye krav til skolernes indgriben over for mobning, og Danmark fik en klageinstans, hvor forældre kan klage, hvis skolen ikke formår at forhindre mobning. Men det skete under protester fra både skoleejerne i KL, Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening.

I en spritny evaluering har analyseinstituttet Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet undersøgt, hvordan det er gået med klageinstansen og de nye krav. Evalueringen skal undervisningsministeren bruge i sin redegørelse af de første tre år med klageinstansen, som står til nedlukning i 2022 medmindre andet vedtages af Folketinget.

Evalueringen peger på flere problemstillinger, og i Skolelederforeningen er man stadig ikke tilfreds med klageinstansen.

"Det der med, at man skal finde en skyldig, det fordrer bare ikke det gode samarbejde".

Sådan lyder det fra formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal. Også Danmarks Lærerforening er fortsat kritisk. Her mener man, at klageinstansen lægger fokus et forkert sted.

"Når man er nået til klageinstansen, så er det jo fordi noget er gået galt langt før. Vores fokus er derfor at få flyttet fokusset frem til forebyggelsen", fortæller formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov.

Placeringen af aben

Med revideringen af undervisningsmiljøloven blev skolerne gjort ansvarlige for at gribe aktivt ind over for mobning, så snart man får kendskab til det. Og ifølge Claus Hjortdal er sager om mobning en lidt for kompleks affære til at placere den form for ansvar.

"Det er ikke en umulig opgave at gøre nogen ansvarlig, men det er svært, fordi der er mange sider i sådan en sag", siger Claus Hjortdal. "Vi synes stadig ikke, at det er den rigtige løsning".

Omdiskuteret mobbeklageinstans skal kigges efter i sømmene: Evaluering afslører flere problemer med forvaltningen

Og Danmarks Lærerforening er enig.

"Når man først går til en klageinstans, så er skaden sket", siger Regitze Flannov.

I stedet mener Danmarks Lærerforening, at forebyggelse og stærke klassefællesskaber er vejen til at undgå mobning.

"Klageinstansen er jo at flytte fokus fra hele den helhedsindsats, som jeg gerne ser og som også sker ude på skolerne", siger Regitze Flannov.

Uenigheden mellem skoler og forældre

En af de problemer, der peges på i evalueringen, er, at forældre og skoler ofte er uenige om, der overhovedet er tale om mobning. Og både Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen har stor forståelse for, at forældrene ønsker, at deres barn trives.

"Både lærere og forældre har det enkelte barns bedste for øje, og hvis ens barn mistrives, så vil det selvfølgelig være et ømtåleligt emne for forældrene", siger Regitze Flannov.

Claus Hjortdal genkender i allerhøjeste grad definitionsproblemerne mellem forældre og skoler.

"Hvis man har en definition af mobning, som hedder, at det er mobning, hvis den det går ud over oplever det som mobning, så er det jo rigtig svært at få forældrene til at forstå, at deres barn står med den forkerte oplevelse".

Hos Skolelederforeningen mener man derfor, at skolerne bliver nødt til at skære igennem.

"Forældre ønsker det bedste for deres barn, og det kan jeg godt forstå, men en gang i mellem sker der også noget, hvor vi må sige, at det at kalde det mobning altså er at trække den til kanten", siger Claus Hjortdal og fortsætter:

"Vi har på mange måder sygeliggjort ting i vores samfund. Hvis du er travlt, så er du stresset, og hvis der er nogen der driller dig, så bliver du mobbet".

Det rene bureaukrati

Skoleområdet er præget af en mundtlighedskultur, påpeges i evalueringen. Derfor har man ikke har været vant til de dokumentationskrav, som er nødvendige for sagsbehandlingen i Klageinstansen. Så fra tid til anden smutter det med dokumentationen ude på skolerne.

"Det er en travl dag for skoleledere, der er en kæmpe administrativ byrde, og det er ikke altid man får det gjort", fortæller Claus Hjortdal.

Da den Nationale Klageinstans Mod Mobning træffer afgørelser på baggrund af skriftlig dokumentation fra skolerne, kan afgørelserne til tider være trukket i langdrag, hvis dokumentationen ikke har været på plads. Men hos Skolelederforeningen savner man tiderne før de nye dokumentationskrav. Claus Hjortdal fortæller:

"Vi har tidligere haft en dialogkultur, hvor vi ikke tog referater, men hvor vi havde tillid til hinanden og fokus på barnet".

Mobbeklageinstans: Mange sager beror på uenighed om, hvornår der er tale om mobning

Og Skolelederforeningens frustration bakkes op af Danmarks Lærerforening.

"Man skal passe på med ikke at fylde på med bureaukrati, som er unødvendigt. Og så må man jo gøre op, om det her er unødvendigt, og jeg vil altså lige i den forbindelse påpege, at der hvor vi kan se, at vi har rykket, det er, når man rent faktisk har arbejdet med kulturen på skolen", siger Regitze Flannov.

Vi vil høres

Undervisningsudvalget skal til oktober i gang med en diskussion om mobbebestemmelserne og klageinstansen på baggrund af ministerens redegørelse. Her skal man blandt andet diskutere om den solnedgangsklausul, som lovgivningen er underlagt, skal ophæves.

Hos Danmarks Lærerforening håber man, at det vil blive diskuteret, om man i stedet bør prioritere anderledes.

"Jeg håber, at man er opmærksom på, om man bruger kræfterne korrekt. Både dokumentationskræfterne, men også lærernes og skoleledernes fokus på, hvordan man bedst muligt skaber en god skoledag for alle børnene", siger Regitze Flannov.

Hos Skolelederforeningen er man også spændt på diskussionen og nervøs for, hvilke mulige ændringsforslag der kan komme fra politikerne.

"Vi er bekymret for, om politikerne mener, at vi skal have en hurtigere sagsgang. Så fremmer vi resultatet, nemlig at nogen skal have en straf, i stedet for hvordan vi skal løse det", siger Claus Hjortdal.

Det er særligt stigningen i klager, som bekymrer Skolelederforeningen.

"Det er en vanlig politisk håndtering af en stigning i klager, at der bliver strammet, og det er jeg træt af", siger Claus Hjortdal.  

Formanden for Skolelederforeningen har derfor også et ønske til de forstående diskussioner om mobbebestemmelserne og klageinstansen.

"Jeg ville ønske, at alle parterne ville indkalde os til en dialog om, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Og så kan det godt være, at vi skal nedlægge klageinstansen. Det kan også være, at vi skal beholde det og lave nogle ændringer i det", siger Claus Hjortdal.

Læs mere

Evaluering afantimobbebestemmelser og Den Nationale Klageinstans mod Mobning(pdf)