Skoleåret er lige startet, og der er 100 ting i gang. Dagene føles for korte, og spørgsmålet om en arbejdstidsaftale er nok langt væk fra mange. Det er heller ikke helt enkelt at finde ud af, hvad det er for en aftale, forhandlerne har landet, hvis man ikke til daglig beskæftiger sig med overenskomster.

Men afstemningen om arbejdstidsaftalen er vigtig, måske den vigtigste siden lov 409.

Hvis man ikke er afklaret, er det fristende at begynde at læse med i debatten på blandt andet folkeskolen.dk. De hidsige ordvekslinger her er sund og god for foreningen og lærerne, mener nogle. Der skal være højt til loftet, og meninger skal brydes. Tjuhej, hvor vi gungrer!

Men det er kun delvist rigtigt. I en tid, hvor de fleste har travlt med alt muligt andet, er det vigtigt, at der er plads til simpelthen at stille opklarende spørgsmål. De, som ikke er eksperter i arbejdstidsregler, skal kunne spørge om alt, lige fra hvad det vil sige at »støtte ret«, til hvad en opgaveoversigt er. Som alle ved, er der ingen dumme spørgsmål.

En sikker vej til at undgå spørgsmål er, hvis spørgeren bliver skammet ud eller påduttet mindre pæne motiver. Det hjælper heller ikke på forståelsen, hvis den, der har gjort sin stilling op, undlader at argumentere og forklare, men bare skråsikkert gentager sit standpunkt i en endeløs monolog.

Her kan vi lære af de forskere, som lige nu udgiver en bog om skældud - og hvordan man løser konflikter.

Skældud er magtmisbrug - og det hjælper ikke

Kodeordet er ægte nysgerrighed: »Stil opklarende spørgsmål på en ikkedømmende måde. Prøv at se konflikten i et lærings- og dannelsesperspektiv, og husk på, at konfliktløsning er en uundgåelig del af skolehverdagen«, skriver de.

Der er vi ikke helt endnu, vel? Selv om debatten på folkeskolen.dk er blevet meget mere velopdragen, og der er længere mellem småperfide indlæg og beskyldninger om smålige motiver hos modstanderne - så er der stadig mange, som på ingen måde er nysgerrige på, hvordan nogen kan nå frem til et standpunkt, der er modsat deres eget.

Der er mange følelser og hele skolehverdagen på spil, så det er forståeligt. Men det kan - ligesom med elever i skolen, som lukker ned, fordi de bliver skældt ud - føre til, at nogle opgiver at tage stilling og trækker på skuldrene. Og det er ikke godt nok.

Kredsstyrelsen i Albertslund er - som det er refereret inde i bladet - et eksempel til efterfølgelse. Her har de to parter diskuteret arbejdstidsaftalen så grundigt, at de kan tage ud til klubmøder og fremføre hinandens argumenter. De er ikke enige. Men de taler med respekt ud fra en forståelse af, at når alle argumenter er vendt, er der til syvende og sidst et element af skøn og vurdering med i billedet, når man tager stilling.

Heldigvis er Lærerforeningen fyldt med mennesker, som tager ordene om åndsfrihed og demokrati lige så alvorligt. Så spørg, så meget du kan. Og husk så at stemme!

»Vi er stolte af at være uenige«