Skolen er igen i gang. Og i Danmark har man åbnet op til en skole, hvor corona stadig er til stede i klasselokalet med en række forbehold og regler. Men hvordan ser skolestarten og reglerne egentlig ud i vores nabolande?

De skandinaviske lande har håndteret coronapandemien meget forskelligt - også når det kommer til de tre landes restriktioner på skoleområdet.

I Sverige har skolerne ikke på noget tidspunkt været lukket helt ned. Efter genåbningen var Norge først til at mene, at det var nok med én meters afstand mellem eleverne, mens man i Danmark startede med et krav om 2 meters afstand mellem eleverne.

I Norge er én meter nok: Så forskelligt tackler tre lande krisen

Nu er børnene vendt tilbage til skolen efter sommerferien. Og Sverige er stadig det land, der skiller sig ud.

Trafiklys som rettesnor

På første skoledag på Lakkegata Skole i Oslo opfordrede den norske statsminister Erna Solberg eleverne til at huske at gøre det trygt at gå i skole, skriver mediet VG. 

Erna Solberg fortalte, at det vil være en mulighed, at enkelte skoler må lukke i tilfælde af smitte. 

"Men egentlig mener vi, at vi kan få et ganske højt smitteniveau og fortsat drive skoler, men så må vi måske have endnu strengere regler eller i hvert fald holde de yngste klasser på skolerne", siger Erna Solberg ifølge VG.

Af uddannelsesdirektorats hjemmeside fremgår det, at Folkehelseinstituttet (som varetager de nationale smitteværnsopgaver i Norge) har lavet en trafiklysmodel, hvor man med trafiklysets farver markerer, hvilke værn mod smitte, man skal benytte i børnehaver og skoler. Lyset ændres alt efter det generelle smittetryk i Norge.

Modellen skal muliggøre langsigtet planlægning. Tilbage i juni skiftede man fra det røde til det gule lys, og det blev i den forbindelse meldt ud, at man på skoler og børnehaver ville kunne planlægge frem til efteråret, hvor man igen skal kigge på smittetrykket og vurdere, hvorvidt lyset skal gøres grønt eller rødt.

Skoledage i gul

På det gule niveau, hvor Norge befinder sig i denne periode, skal klasserne være samlet i grupper, som forhindrer, at børnene løber frem og tilbage mellem hinanden på tværs af klasser og årgang. Grupperne skal have deres egne områder i skolegården, og så skal afstanden og kontakten mellem ansatte og elever også sikres. På den måde minder skoledagen for de norske børn til forveksling om de danske børns.

Der er dog regler i Norge, der skiller sig en smule fra de danske. Eksempelvis opfordres lærerne til ikke at benytte offentlig transport i myldretiden. Hvis man er lærer på en norsk skole, må man altså finde andre måder at komme til og fra arbejde.

I Norge er man med andre ord næsten tilbage til noget, der ligner en normal skoledag. I slutningen af maj, da man præsenterede trafiklysmodellen, lød det således fra den norske undervisningsminister Guri Melby:

"Jeg ved, at det har været vanskeligt for den enkelte rektor eller lærer at skulle vurdere, om der burde lettes på smittetiltag på deres skole. Men det er ikke rektoren eller lærerens ansvar at tage denne beslutning alene. Det er et ansvar, som vi som myndigheder må tage".

Den norske trafiklysmodel kan dog ikke stå alene, undertreger den norske statsminister.

"Vi har en beredskabsplan for en accelereret smittesituation, men hele vores mål er at holde niveauet således, at vi kan håndtere udbruddene lokalt.  Så er det altså enkelte skoler, klasser og grupper, der bliver sendt i karantæne, hvis der opstår et smitteudbrud", siger Erna Solberg til VG.

Landet der aldrig lukkede ned

Norge og Danmark har under hele forløbet fulgt næsten identiske forløb. Sådan har det ikke været i Sverige. Først da man i Danmark og Norge åbnede op for dele af skolen igen, blev flere svenske skoler tvunget til at gå helt eller delvist over til fjernundervisning. Lukningen af de svenske skoler var dog ikke en beslutning truffet af myndighederne, men foranlediget af et stort antal sygemeldinger blandt lærerne.

Sverige: Flere skoler må gå over til fjernundervisning på grund af sygemeldinger

Den svenske skole-situation har stort set været uændret siden begyndelsen af pandemien, og der er fortsat relativt frie rammer ude på skolerne. Rigsdagen og regeringen har dog vedtaget en række midlertidige regler, som skal sikre fleksibiliteten i skoleaktiviteterne under corona-pandemien. Eksempelvis muligheden for at indføre fjernundervisning.

I Sverige har man valgt at placere en stor del af ansvaret hos skolernes ledelser, som har fået et vist albuerum. Så selvom udgangspunktet er, at alle eleverne skal modtage undervisning på skolen, er det altså muligt for skolens leder at tage fat i disse midlertidige regler, hvis det bliver nødvendigt.

Sygdom ude eller hjemme?

Selvom der er overlap mellem dele af de danske og svenske tiltag,  har Sverige løsere rammer. Eksempelvis er det i Sverige ikke nødvendigt at holde sit barn hjemme fra skole i tilfælde af sygdom i hjemmet hos en søskende eller en forælder. Det betyder altså, at man i Sverige må komme i skole, selvom ens nærmeste familie er sygdomsramt.

Den 4. april skrev 913 lærere og ansatte i et debatindlæg til Aftonbladet, at corona havde frit spil i de svenske skoler. Lærerne mente ikke, at de har mulighed for at passe på de børn, som er i risikogruppen, da man kan sende sine børn i skole med smittede søskende og muligvis som rask smittebærer. Lærerne skrev:

"Det er vigtigt at lærerne forbliver raske for børnenes skyld, men man vælger aktivt at risikere deres helbred. Lærerne har ingen superkræfter, og vi bliver syge ligesom alle andre".

De fleste svenske lærere bakker op om at holde skolerne åbne - men der er forskel fra landsdel til landsdel 

Smittede lærere uden symptomer kan fjernundervise fra eget hjem til eleverne, som fortsat møder op i skolen og sidder samlet i klasselokalet. 

For de lærere, som befinder sig i risikogruppen, er der ingen særskilte regler. Hvis lærerne er bekymrede for at komme på arbejde, må de forsøge at aftale med skolens ledelse, at de kan få lov at arbejde hjemme.