Det er befriende, at man efter syv år endelig har sat et punktum i forhandlingerne mellem KL og LC om lærernes arbejdstid, lyder det fra Claus Hjortdal.
Foto: Lars Horn, Baghuset
Skolelederne: Aftalen sikrer transparens - men ledelsesretten består
"Lærerne har krav på en overenskomst, og skolen har brug for, at vi ikke skal have den uforløste kamp inde i hverdagen", lyder det fra Skoleledernes formand, der kalder det 'befriende', at der endelig er sat punktum i lærernes arbejdstidsforhandlinger.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den arbejdstidsaftale, som lærerne skal stemme om senere på måneden, tager som bekendt udgangspunkt i det, der er blevet kaldt 'samarbejdssporet'. Det gælder centralt mellem KL og Lærerforeningen, kommunalt mellem forvaltning og lærerkreds og ude på den enkelte skole mellem skoleledelse og tillidsrepræsentant/lærerkollegium.
Det betyder, at skolelederen skal arbejde tæt sammen med lærernes tillidsrepræsentant om skoleårets planlægning, og at skoleledelsen skal lægge en såkaldt Skoleplan frem for hele lærergruppen, så man kan få en dialog om opgaverne. Der skal altså være transparens og medindflydelse, men ledelsesretten respekteres stadig, fremhæver Skolelederforeningen.
"Man skal snakke rigtig meget sammen, men i sidste ende har lederen retten til at sætte punktum", forklarer Claus Hjortdal. "Man har allerede en god dialog, transparens og medindflydelse på rigtig mange skoler i dag - det ved vi fra Ledelseskommissionen, og den her aftale forpligter alle skoler til det".
DLF havde behov for skriftlighed
Aftalen lancerer begrebet 'Skoleplan', som blandt andet indeholder ledelsens prioriteringer, indholdet af diverse opgaver herunder klasselæreropgaven, og hvad der forstås ved 'individuel forberedelse' på skolen. Den skal ledelsen udarbejde efter drøftelser med tillidsrepræsentanten, og bagefter skal alle lærerne have mulighed for at stille spørgsmål og komme med deres input.
"Vi vil jo gerne undgå for meget bureaukrati, men for Anders Bondo var det vigtigt med noget skriftlighed, og mange skoleledere har som sagt allerede den dialog med tillidsrepræsentanterne, hvor de så bare har nogle andre papirer på bordet. Så det finder vi ud af", siger Claus Hjortdal.
Han ser ikke nogen bureaukratiske udfordringer i, at lærerne nu får krav på, at alle opgaver står på lærerens individuelle opgaveoversigt,og at der står timetal på alle opgaver, der anslås til at tage 60 timer eller derover.
"Det minder om den måde, man allerede har gjort det mang steder, afhængig af lokalaftalen. Det kan vi sagtens håndtere", siger Hjortdal.
