Høje-Taastrup er en af 14 kommuner, som ikke har skrevet under på en fælles forståelse eller en arbejdstidsaftale med den lokale lærerkreds. Til gengæld satte Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler i går sin underskrift ved siden af DLF-formand Anders Bondo Christensens underskrift på en ny, central arbejdstidsaftale. Da kuglepennene ramte papiret, tog de to topforhandlere første skridt til, at alle lærere kan skrotte den forkætrede arbejdstidslov, som blev indført efter KL's lockout af lærerne og et regeringsindgreb i konflikten i 2013.

Aftalen fokuserer på samarbejde og er, som Anders Bondo sagde, da han præsenterede den ved et pressemøde i går, en arbejdstidsaftale som ikke ligner den, dem, der tidligere har reguleret lærernes arbejdsliv. Der er ikke et maksimalt undervisningstimetal eller en pulje til forberedelse, som mange lærere har ønsket. Der er fokus på samarbejde og prioritering af lærernes tid. 

Aftale vil gøre forskel i alle kommuner

Men selv om aftalen rummer færre bindinger på kommunernes resurser, end det tidligere er set, så kommer aftalen til at få betydning i alle kommuner, siger Michael Ziegler.

"Der er skal-bestemmelser omkring, hvordan samarbejdet skal være. Der skal være transparens og man skal dele information. Jeg er ikke bange for, at det her ikke kommer til at virke", sagde Michael Ziegler.

Han tror, aftalen får betydning for, hvordan sammenhængen mellem undervisningstiden og tiden til forberedelse bliver.

"Der er en forpligtelse om, at det har en konsekvens - man kan ikke bare fylde på og fylde på uden at tænke på, hvad det betyder for kerneydelsen. Mange gange er det nøglen til at skabe energi og lyst og motivation for medarbejderne. Det at få skabt en forståelse og en forpligtelse til at tingene hænger sammen. Det betyder noget", siger Michael Ziegler.

Her er aftalen: Pligt til samarbejde og fokus på forberedelse 

Læreraftalen kan stå selv

Han mener, at det har været nødvendigt at bruge syv år for at nå til enighed.

"Tiden har udvidet begge parters horisont for at se muligheder. Jeg ved ikke, om vi kunne have landet det her i '15. Det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror heller ikke i '18, men tiden har modnet det - hele forarbejdet har været vigtigt", siger han.

Nu skal KL's bestyrelse godkende aftalen, og lærerne skal stemme om den. Hvis aftalen går igennem, så handler det om at få sat fuld tryk på implementeringen, siger Michael Ziegler, som er sikker på, at aftalen også vil betyde ændringer i hans egen kommune.

"Alt det, der står i aftalen kommer også til at ske i Høje-Taastrup. Det afgørende er, at det her kan stå selv. Så kan man godt supplere med lokalaftaler, man kan godt bygge noget ovenpå eller ved siden af. Men lige meget hvad, så skal vi have de drøftelser på kommuneniveau, vi skal have de drøftelser på den enkelte skole, vi skal have de her ting ind i opgaveoversigten, og så står der i aftalen, som det altid gør, at man kan supplere med lokalaftaler. Om det kommer til at ske i Høje-Taastrup, det vil jeg simpelthen ikke tvinges til at sige noget om".

Bondo: Aftalen giver sammenhæng mellem opgaven og tiden til at løse den 

Aftale vil give bedre folkeskole

KL's formand Jakob Bundsgaard er meget lettet over, at det er lykkedes at nå i mål med en lærerarbejdstidsaftale. Han tror på aftalen vil få stor betydning for skolen.

"Nu har man i hvert fald et godt og stærkt fundament, der gælder alle. Det er stadig op til den enkelte lærerkreds og den enkelte kommune. Men med det her har vi vist vejen, og så må man lokalt selv gå de sidste skridt rundt omkring. Vi tror helt ind i det inderste af hjertekulen, at det her er en ny start for folkeskolen og også en ny start for samarbejdet og for at skabe de bedste rammer for vores børn og unge. Det kræver, at vi tager det ansvar på os hver især".