Bloggeruniverset på folkeskolen.dk tegner et fint og nuanceret portræt af tanker om og hverdag i skolen. En af de bloggere, der lever op til både det fine og det nuancerede, er Hans Erik Hansen, som nu i bogform har samlet en række indlæg fra tiden op til reformen og frem til i dag - de fleste forsynet med en lille perspektiverende note.

Da jeg læste bogen, blev jeg flere gange ramt af glimt fra Aalborg-læreren Jacob Kokkedals to romaner "Det de ikke snakkede om" og "Dagens kamp", der med ironi, sarkasme og satire ætser undervisningsminister Pellegrinis angreb på folkeskolen. Her får man luft for vreden. Hans Erik Hansens indlæg er nok udsprunget af den samme frustration, men hans stil er en anden. Det er ikke tilfældigt, at han anvender illustrationer af tegneren Julius, hvis streg tidligere med troldsplinter og humor indfangede skolens liv.

Hans Erik Hansen skriver som den erfarne og nu pensionerede lærer, der kender skolen indefra - på godt ondt - og som ved, hvad det er for en værdifuld arv, Danmarks lærere har ønsket at give videre, men hvor Corydon, Frederiksen og Antorini stod i spidsen for ikke at forhøje arveafgiften, men at ekspropriere 200 års erfaring. De byggede på statistikkernes evidens, men Hans Erik Hansen tager afsæt i hverdagserfaringernes relevans.

Derfor er bogen så vigtig, både som et indsigtsfuldt og nuanceret vidnesbyrd om en tid, der forkastede de grundlæggende værdier i den danske formålsstyrede folkeskole, og som et oplæg til refleksioner over muligheder for den skole, der skal skabes i fremtiden. Professor Lene Tanggaard peger i sin bog "FAQ om kreativitet" på, at kreativitet også består i at se på det kendte i en ny kontekst; altså at genopdage. Det er her, bogens nuancerede hverdagsskildringer byder sig til. De repræsenterer ikke en enøjet glorificering af lærerne og deres indsats, men de beskriver kontinuiteten i det lærer(sam)arbejde, der bygger på folkeskolens formål, og som nu er blevet atomiseret.

Bogens tekster bør finde vej ind i læreruddannelsen og i skolernes mødelokaler. For om få år vil de unge, som bliver ansat, ellers tro, at det, de bliver budt, er normalt.