Ifølge elever, lærere og forældre på 50 skoler har det styrket eleverne fagligt og trivselsmæssigt at have kortere skoledage i tre år - men når der kigges på resultaterne i de nationale test eller trivselsmålingerne er der ingen effekter at spore.

Sådan lyder konklusionen i en evaluering af det forsøg, som daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) valgte at lancere på KL's Børn og Unge-topmøde tilbage i starten af 2017.

"Den overordnede konklusion fra evalueringen af rammeforsøget med mere fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen er, at der ikke kan identificeres klare effekter af forsøget for hverken elevernes faglighed eller trivsel. Dog udtrykker både elever, lærere og skoleledere en generel stor tilfredshed med forsøget i caseinterviewene", fremgår det i evalueringen, der er foretaget af analysebureauerne Pluss og Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet.

Minister i kovending: "Nogle elever har haft rigtig god gavn af kortere skoledage" 

Skoleuge afkortet med max én time om dagen

Det har været op til skolerne selv at bestemme, hvor meget af den understøttende undervisning de har ønsket at fjerne til fordel for kortere skoledage, og det har været muligt helt at fjerne den understøttende undervisning.

Alligevel har halvdelen af skolerne fjernet mindre end to klokketimer om ugen, og nogle skoler har kun fjernet én lektion på en hel skoleuge. På de skoler, der har gjort skoleugen kortest, har eleverne i gennemsnit haft én klokketime mindre om dagen.  

Nedgang i læsescore på nogle skoler

At mange af skolerne ikke har ændret stort på antallet af timer på elevernes skemaer, nævnes som en mulig årsag til, at de to analysebureauer ikke har kunnet påvise signifikante effekter på elevernes score i de omdiskuterede nationale test i dansk og matematik og trivselsmålingerne.

Riisagers forsøg: 76 skoler vil have kortere skoledage 

Pluss og Epinion finder kun én statistik signifikant effekt. Det drejer sig om en nedgang i elevernes læsescore på de skoler, hvor skoleugen har været reduceret med flere end to klokketimer. Nedgangen svarer ifølge evalueringen til et fald på 12,7 procent i elevernes læsescore.

Elever, lærere, forældre har en oplevelse af faglig fremgang

Evalueringen sammenligner elevernes læse- og matematikfærdigheder i de nationale test og svar i de nationale trivselsmålinger med en kontrolgruppe af elever fra skoler, der ikke har deltaget i forsøget.

Elever, lærere, forældre, skoleledere og skolechefer har desuden svaret på et spørgeskema. Og så er der foretaget interviews på 13 af skolerne. Og både i spørgeskemaerne og interviewene lyder det fra elever, lærere og forældre, at de har oplevet en positiv effekt på både trivslen og den faglige udvikling.

Tilfredsheden gælder både de undervisningsindsatser, der er indført med de frigivne midler fra at gøre skoledagen kortere og oplevelsen af at få tidligere fri.

Ny undersøgelse: Kortere skoledag giver bedre faglighed og trivsel 

Evalueringen viser, at de frigivne resurser fra at korte i skoledagen overordnet set er blevet brugt på fire forskellige typer af indsatser: tolærerordning, holddeling, turboforløb/talentforløb og tematiske indsatser, som er karakteriseret ved at have fokus på et bestemt tema som fx uddannelsesparathed, innovation eller teater, fremfor en særlig form i undervisningen.

43 procent af skolerne har brugt én indsatstype, mens 57 procent har benyttet sig af flere typer af indsatser.

Her får alle skoler længere skoledage næste år