Pernille Bødtker Sunde er uddannet biolog, folkeskolelærer og matematikvejleder. Hun forsker på Via UC og havde meldt sig til ph.d-cup'en, hvor man deltager ved at indsende en formidlingstekst og en kort video. Hun kom i finalen, og fredag aften blev hendes vinderfremlæggelse vist på DR fra Koncerthuset i København.

Lærer og matematikforsker i finale i ph.d.-cup

Ph.d-cup'en er arrangeret af dagbladet Information, DR og Lundbeckfonden.

Forsker i hverdagsproblem

Forud for hendes præsentation er gået et godt stykke tid med bl.a. et formidlingskursus, hvor en skuespiller har undervist finalisterne i at fremtræde godt, herunder ordvalg, gestik, betoning og andre gode formidlingsstrategier.

"Vi får ingen æbler derhjemme i år, for jeg har gået frem og tilbage under vores æbletræ og øvet oplæg. Så jeg tror, æblerne er visnet væk", griner Pernille Bødtker Sunde.

Blog: Er nogle regnestrategier bedre end andre?

I begrundelsen for hendes vinderplads står, at hun har defineret et problem i hverdagen og arbejdet for at gøre noget ved det. At hun er dybt engageret.

"Jeg dystede mod forskere, der har renset grundvand med elektrisk strøm, har undersøgt hvordan man hjælper barnløse og hvordan man kan håndtere virussygdomme, men jeg tror, at jeg vandt, fordi regnestrategier og matematikvanskeligheder hos elever er et hverdagsproblem, som jeg selv har stået i som lærer. Og så har jeg forsket i, hvordan man kan gøre noget ved det problem".

Blog: Hvordan registrerer man elevernes regnestrategier?

I sit korte oplæg fortalte Pernille Bødtker Sunde hovedpointerne - at det er vigtigere at forstå, hvad man gør, når man regner, og hvordan man gør det, end at resultatet er rigtigt.

"Hovedbudskabet er, at vi har så mange elever, der kæmper med matematikken, og vi er nødt til at gøre noget for at hjælpe alle de børn. Derfor skal vi vide, hvad der er vigtigt, når man regner og hvor man skal sætte ind. At de tidlige regnestrategier eleverne bruger i 1. klasse har betydning for, hvordan de klarer sig i 4. klasse. Og det er noget, der grundlægges inden børnene kommer i skole. Ligesom med læsning så er de første fem år i barnets liv meget vigtige også i forhold til at lære matematik. Den grundlæggende talforståelse er utrolig vigtig".

Matematik er overalt

Oprindeligt blev hun uddannet biolog og forskede inden for området, men så blev hun så glad for at undervise, at hun tog en læreruddannelse. Hun bragte forskningen og systematikken med ind i sit arbejde og blev ved med at være nysgerrig og søge mere viden indenfor matematik og de vanskeligheder, hun oplevede elever have med faget. Hun arbejdede som lærer i ti år.

Track er matematik på mellemtrinnet i Syddjurs - og forskning

"Jeg stillede op til ph.d-cuppen netop for at sætte fokus på matematikvanskeligheder og betydningen af regnestrategier og talforståelse. Jeg ønsker, at lærere, undervisere og politikere er opmærksomme på vigtigheden af dette. Jeg bliver ked af det, når nogle siger: 'jeg er ikke særlig god til matematik'. For de allerfleste kan lære matematik og lære at regne. Der er bare forskellige niveauer og måder, men vi bruger hele tiden matematik i dagligdagen. Vi bombarderes med tal og informationer. Et aktuelt eksempel er at kunne forstå principperne bag smittespredning, der jo handler om eksponentiel vækst", forklarer Pernille Bødtker Sunde.

Hendes ph.d. handler om regnestrategier. Om at det er vigtigt at kunne dele tal op i grupper, at forstå hvordan man behandler tal ud fra det, man har brug for at gøre med dem. Skal de lægges sammen eller divideres, og hvordan gør man? I sin forskning har hun interviewet 230 børn om deres strategier for at forstå, hvordan de arbejder. Om de tæller sig frem ved hjælp af fingrene eller kan dele tallene op og regne med dem på forskellige måder.

Hun fandt ud af, at de elever der fingertalte i 1. klasse ofte klarede sig dårligere i matematik senere. Hun opdagede også, at der var utroligt mange piger, der brugte tællestrategien i 1. klasse, men da hun undersøgte de samme elever i 4. klasse var der ikke væsentlig forskel på, hvor godt piger og drenge klarede sig.

Prisvinder: Materiale til dem, der har det svært med matematik

"Når mange piger tæller i 1. klasse, er det måske bare, fordi de foretrækker denne strategi, for det viste sig i 4. klasse, at de havde flere andre strategier. Mens de drenge, der talte sig frem i 1. klasse, måske kun havde den ene strategi. Så det er ikke, fordi man skal forhindre elever i at tælle. Talremsen er en del af forståelsen, men man skal hjælpe dem med at udvikle sig. Problemet er, hvis man ikke kan andet end at tælle, for så er det et tegn på, at det halter med talforståelsen", siger Pernille Bødtker Sunde.

Hun fortæller om vigtigheden af at kunne se, hvordan man deler tal op. At 8 kan være 8 enere, en række 2'ere eller det kan være 4 + 4 eller 3 + 5. At kunne tænke i grupper og nye enheder kan være godt. Det er abstrakt men vigtigt, for det gælder hele forhåndsforståelsen i matematikken.

Postdoc i Belgien

Pernille Bødtker Sunde har netop fået Danmarks Frie Forskningsråds internationale postdoc i Leuven i Belgien, hvor hun skal forske videre i matematikkens forunderlige verden.

"Min ph.d. stoppede ved 4.-klasses elever, nu får jeg mulighed for at se på op til 6. klasse og også undersøge eventuelle kønsforskelle, hvordan de har manifesteret sig og hvilke sammenhænge der er. Det er dejligt at have fået den postdoc - som regel er det jo universiteterne og ikke en professionshøjskole, der får det".

Hun skal hente datamaterialet ind i Danmark et halvt års tid og så være i Belgien i halvandet år.