Under corona-nedlukningen arbejdede Maiken Hyllesteds team med fagdage fra klokken 9 til 14. Sådan at eleverne havde fjernundervisning i engelsk eller i naturfag en dag derhjemme. Det krævede ideer til hvilke former for forsøg i naturfagsundervisningen, som det var forsvarligt at lade eleverne udføre derhjemme. Det blev til spiringsforsøg og til kagebagning.

"Nu hvor skolen er genåbnet, arbejder vi med 3 timer uden fastlagte pauser på skolen og så halvanden times fjernundervisning hjemmefra", fortæller hun.

Et naturfagligt projekt - blandet hjemmeundervisning og skole

Lærerne har også talt med eleverne om vigtigheden af at de ryddede op, gjorde rent hjemme og fik noget luft hver dag. Fx var det et krav til eleverne, at de havde webcam og lys på, når de var på Meet.

"Nogle lå i sengen med computeren, men vi har faktisk haft fuldt fremmøde her i nødundervisningen, og efter genåbningen er de også med både på skolen og hjemmefra", siger Maiken Hyllested.

Hypoteser om ingredienser

Bag en kage som et naturfagligt projekt, lød hendes opgave til 8. og 9. klasse. Hun underviser hovedsageligt i udskolingen i fagene fysik/kemi, biologi, matematik og kristendom.

Eleverne skulle vælge en opskrift, gøre alt klar, købe ind og stille op. De skulle forklare deres valg, deres forventning og skabe en struktur. Beregne tiden de skulle bruge både til indkøb og til at bage kagen. De skulle udarbejde hypoteser, forklare hvad de forestillede sig ville ske og argumentere for hvorfor kagebagning var et naturvidenskabeligt projekt. De skulle også forklare hver enkelt ingrediens og dens betydning for kagen.

Årsopgave - tilpasset pga corona

"De skulle opstille hypoteser og forklare, hvad man kunne ændre på og hvilke konsekvenser, det ville få. Flere af eleverne bagte faktisk to gange, fordi de syntes første gang var kikset. Så arbejdede de med databehandling også. De skulle fx få familien til at smage og tage stilling til, om de skulle besvare et spørgeskema bagefter eller om de ville interviewe dem", forklarer Maiken Hyllested.

De fire kompetencer - undersøgelse, modellering, kommunikation og perspektivering har været i spil.

Eleverne har skitseret, skrevet rapporter, taget billeder, og hun har samlet opskrifterne i en årgangs-bagebog, sådan at de fremover vil have et minde fra den underlige corona-tid. Samtidig giver rapporterne også mulighed for at bedømme eleverne bedre, når de skal have karakterer.

"Nogle af eleverne har virkelig arbejdet med rapporten. De har nærmest skrevet blog-indlæg".

Hun har tænkt, at opgaven med at bage en kage også kan bruges med en matematikvinkel.

"Bageopskriften har jeg brugt tidligere i forbindelse med en skole-hjem-samtale, hvor forældre har spurgt, hvordan de kunne hjælpe deres børn med noget naturfagligt".

Spiringsforsøg

En anden opgave, det var muligt at lave som forsøg hjemme, var med spiring. Eleverne prøvede at så et vist antal frø i jord fra en konventionelt dyrket mark og fra et økologisk landbrug. De havde været rundt for at få lidt jord fra forskellige gårde i området.

Når frøene spirede, skulle de undersøge blade, vækst, rødder og beskrive. Ligesom de skulle gøre rede for hvilke modeller, de havde valgt, og hvad de havde forventet at se.

"I uge 10 holdt vi en prøve-eksamen, hvor eleverne skulle fremlægge for hinanden. De var også censorer for hinanden. Det nåede vi, før skolen lukkede. Vores elever vil rigtig gerne gå til den fællesfaglige prøve. Vi plejer at have en prøve-eksamen i løbet af vinteren. Det fungerer rigtigt godt og får deres skuldre ned på plads - de finder ud af, hvad der kræves af dem og får en forståelse af, hvordan sådan en prøve er", siger Maiken Hyllested.

Hendes erfaring er, at de fagligt svagere elever også byder mere ind i den fællesfaglige prøve.

Eleverne har arbejdet alene eller i grupper på 2-3 elever. På Meet har de fremlagt mundtligt for hende, hvor hver elev har haft omkring fem minutters taletid og hvor de har vist de slides, som de har udarbejdet.

Andre opgaver, hun jævnligt bruger, er at samle affald og diskutere affaldssortering eller se på kosmetikprodukter og på de stoffer, de indeholder.

57.000 skoleelevers arbejde: Cigaretskodder er den største kilde til plastikforurening