For første gang i sit lærerliv venter Anna Hjortkjær på resultatet af opgavefordelingen, og dermed hvilke elever, fag og team næste skoleår byder på. Den 30-årige nyuddannede lærer begyndte efter sommerferien sidste år i en stilling på Fuglsanggårdsskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune, og hun var derfor ikke med til fagfordelingen.

I år har hun været med til optakten til næste skoleårs plan. Den blev indledt, da Anna Hjortkjær var til medarbejderudviklingssamtale med viceskolelederen, og de talte om, hvad hun kunne tænke sig til næste skoleår.

»Min fornemmelse er, at mine ønsker matcher skolens behov ret fint. Det, at jeg ikke har prøvet forhandlingen før, er dog lidt spændende og nervepirrende«, siger hun.

I en spørgeundersøgelse i Folkeskolens lærerpanel svarer 53 procent af lærerne, at der bliver taget hensyn til nyuddannede på deres skole, når årets fagfordeling finder sted. Mens 17 procent ikke oplever, at der bliver taget hensyn.

Anna Hjortkjærs opgavefordeling tager højde for, at hun er nyuddannet. En arbejdstidsaftale for lærere i Lyngby-Taarbæk Kommune betyder nemlig, at nyuddannede i de første to år bliver tilknyttet en mentor, ligesom de har en årsnorm med færre timer på opgaveoversigten. Det indgår i ledelsens planlægning:

»Arbejdstidsaftalen spiller klart en rolle i forhold til fagfordelingen. Vi tager hensyn til aftalen i timepuslespillet«, siger skoleleder Rasmus Mattern Nielsen.

Årsnormen for nyuddannede er 80 timer mindre i det første år og 40 det andet. Det er timer, der sparer de nyuddannede for eksempelvis at føre tilsyn med lokaler på skolen.

Anna Hjortkjær og hendes leder fremhæver begge mentorordningen som et afgørende element for, at nyuddannede kommer godt fra start.

»Aftalen spiller måske en endnu større rolle i forhold til at få en mentor, som vi stræber efter er i samme team som den nyuddannede. Mentorrollen er blevet mere formaliseret i arbejdstidsaftalen. Ingen er i tvivl om, at man som nyuddannet har brug for at blive koblet sammen med nogle, der allerede kender gamet og kulturen på skolen«, siger Rasmus Mattern Nielsen.

Det årlige puslespil går op

Formelt sætter arbejdstidsaftalen 15 timer af til mentorordningen, men det estimat er nok i underkanten af, hvor meget Anna Hjortkjær rent faktisk bruger sin mentor, fortæller hun: »Det er svært at sætte tid på, hvor meget jeg bruger, men i virkeligheden er det meget mere end 15 timer, fordi min mentor også er i samme klasselederskab. På den måde smelter det sammen. Ordningen giver en berettigelse i forhold til at trække på min kollega, og det giver mig rigtig meget«.

Færre undervisningstimer er afgørende

Rasmus Mattern Nielsen påpeger, at han som leder kan betænke uerfarne lærere på flere måder, når opgaver og klasser fordeles.

»En nyuddannet bruger mere tid på at sætte sig ind i opgaver som eksempelvis at finde ud af, hvor kopimaskinen står, og hvad niveauet for 5.-klasserne er i matematik. Men der ligger også et hensyn i, at man får en tilpas udfordring i forhold til sin erfaring. Her prøver vi at undgå at parre nyuddannede med klasser, der er i store kriser. Hvis det alligevel sker, skal den nyuddannede kobles sammen med erfarne lærere, der hjælper én igennem«, siger han.

Og skolerne tager da også hensyn til nyuddannede lærere på forskellig vis, viser Folkeskolens undersøgelse. To ud af tre svarer, at det sker ved at tildele færre undervisningstimer, mens 22 procent for eksempel får tildelt »mere undervisningsparate« klasser.

Selv om arbejdstidsaftalen i Lyngby-Taar­bæk sikrer nyuddannede færre timer på opgaveoversigten, er det ikke ensbetydende med, at de bruger færre timer på at undervise. De færre timer på årsnormen betyder i stedet, at de nyuddannede er sparet for at føre tilsyn med klasser og lokaler - tid, der i stedet kan bruges på forberedelse og at sætte sig ind i de nye opgaver. Færre undervisningstimer ville dog have været en stor hjælp, mener Anna Hjortkjær:

»Færre timer ville give mig mere tid til at forberede min undervisning - der er meget nyt at sætte sig ind i i forhold til forberedelse, eksempelvis nye lærebogsmaterialer og læringsplatforme«.

En demokratisk proces  - for de fleste

Kommunikerer frem og tilbage

I undersøgelsen er der ikke en nævneværdig forskel på, hvorvidt lærere føler sig inddraget i udarbejdelsen af fagfordelingen, når man tager højde for alder. Generelt er billedet, at et stort flertal af lærere - uanset alder - føler sig hørt i processen. Kun i syv procent af besvarelserne er det ikke tilfældet.

»Jeg tror ikke, det er meget anderledes for mig som nyuddannet, men det er primært, fordi jeg er heldig at have naturfag, som er efterspurgt«, siger Anna Hjortkjær.

Skoleleder Rasmus Mattern Nielsen oplever heller ikke, at nyuddannede lærere er mere tilbageholdende, eller at de omvendt kræver mere end deres erfarne kolleger i dialogen forud for opgavefordelingen. Ens for alle lærere er, at processen starter ved en medarbejderudviklingssamtale, og derfra bliver der taget stilling til lærernes samlede ønsker ved kommunikation frem og tilbage mellem ledelse og lærere.

»Jeg oplever ikke, at de nyuddannede kommer med flere ønsker end deres kolleger. Tværtimod oplever jeg ofte, at de er mere fleksible i deres tanker. Jeg synes heller ikke generelt, at de er mere tilbageholdende. Men det er klart, at hvis man ikke har så meget erfaring, er det sværere at have en holdning til tingene og måske at have et grundlag for at forhandle«, siger Rasmus Mattern Nielsen.

Håber på flere linjefag efter sommer

På Fuglsanggårdsskolen forventes opgavefordelingen at være klar to uger før sidste skoledag. Anna Hjortkjær håber på, at hun kommer til at undervise i flere af sine linjefag - biologi og geografi - ved at blive lånt ud i udskolingen, og samtidig ser hun frem til at bygge videre på relationen til de elever, hun nu underviser på mellemtrinnet.

»I forhold til fagfordelingen næste år er det vigtigt for mig at blive i samme klasse, som jeg allerede har. Samtidig kan jeg se, at der til udskolingen er et enormt tæt samarbejde mellem naturfagslærerne, og det har jeg til dels manglet i år. Det tætte samarbejde er også ret logisk, fordi naturfagslærerne i udskolingen er bundet til en fælles afgangsprøve i 9. klasse«, siger hun.

Selv om Anna Hjortkjær ikke har undervist i alle sine linjefag i løbet af det første år på skolen og måske heller ikke kommer til det efter sommerferien, er det planen i fremtiden, forsikrer hun.

»På længere sigt er det vigtigt, at jeg underviser i mine linjefag. Lige nu har jeg blandt andet natur/teknologi og historie. I natur/teknologi trækker jeg meget på mine linjefag, som også er naturvidenskabelige, og jeg kan da klart mærke, at jeg leverer noget, der er både bedre og sjovere. Der er et helt andet fagligt overskud«.