Fra næste uge må læreruddannelsen igen åbne for undervisning og eksamener for studerende på campus, der afslutter håndværk & design, billedkunst, musik, idræt, madkundskab, natur/teknologi, fysik/kemi eller biologi.

Se hvilke eksamener de lærerstuderende må tage på campus

Det er nu afgjort, hvilke eksamener de lærerstuderende får lov til at tage på campus i stedet for online. Se her, hvilke fag det gælder.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis ikke vi får lov til at tage de praksisorienterede eksamener på campus, gør man læreruddannelsen til en andenrangs uddannelse, og undervisningen og eksamenerne vil minde om tørsvømning.

Sådan lød det i sidste uge fra de lærerstuderendes formand og formanden for ledernetværket for læreruddannelsen inden præsentationen af fase 2.

Aftalen om næste fase af genåbningen af samfundet viste sig at indeholde en åbning af 'undervisning og eksamener med krav om fysisk fremmøde" - uden det dog var nærmere defineret, hvilke studerende det drejede sig om.

De lærerstuderende ser ud til at få lov til at tage deres praktiskorienterede eksamener på studiet 

Men det er nu afgjort, og det viser sig, at der bliver givet grønt lys til en lang række af undervisningsfagene på læreruddannelsen.

Formand for ledernetværket for læreruddannelsen Elsebeth Jensen oplyser til folkeskolen.dk/lærerstuderende, at de studerende, der afslutter håndværk & design, billedkunst, musik, idræt, madkundskab, natur/teknologi, fysik/kemi eller biologi skal tage deres eksamen fysisk på studiet.

For fysik/kemi, håndværk og design, musik og idræt har der allerede i et par uger været åbnet for fysisk undervisning, men fra næste uge gælder det også de øvrige praktiske fag.

Lærerstuderende venter også i spænding på fase 2: Lærerstudiet kan blive en b-uddannelse