"I København har Bella Center eksempelvis tilbudt deres haller. Det er jo umiddelbart rigtigt godt, men vi skal virkelig tænke over, om det er smart, at vi sender 1.000 børn til Bella Center med metroen. Så der er nogle men’er, vi skal huske at være rigtigt opmærksomme på”, siger skolelederformand Claus Hjortdal.

Skoleledere: Virkelig dejligt at få de store elever tilbage - men vi skal tænke os godt om

I Skolelederforeningen glæder man sig over, at de store elever nu også kan se frem til at møde ind til fysisk undervisning. Genåbningen skaber dog en lang række udfordringer, og derfor skal der virkelig tænkes kreativt, lyder det Claus Hjortdal.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er rigtigt glad for, at de store eleverne langt om længe kan få lov til at møde ind til undervisning med deres lærere og klassekammarater efter to måneder i eksil derhjemme. 

"De store elever trænger virkelig til at komme tilbage. De trænger til at komme ind i anden social kontekst end bare at gå derhjemme. De keder sig. De har fået nok af fjernundervisning. De har brug for noget nærundervisning", siger han. 

Aalborg gør sig klar: I skole hver anden dag og spejderhytten i brug

Trods den store glæde betyder statsministerens længe ventede melding også, at landets skoleledere og lærere står overfor nye udfordringer. For mange skoler bruger allerede alle deres lokaler til eleverne i 0.-5. klasse, og der er heller ikke lærere nok.

"Nogle steder bliver det en rigtigt stor udfordring at løse. Det er virkelig forskelligt, hvilke muligheder skolerne har - selv inde for den samme kommune kan det være meget forskelligt, hvor svært det er for skolerne. Der er skoleledere, der allerede har lavet planlægningen og kunne være klar i overmorgen, og så er der andre steder, hvor det vil kræve mere tid at finde løsninger", fortæller skolelederformanden. 

Vi er gode til at finde løsninger

Claus Hjortdal slår dog fast, at alle skoler nok skal finde løsninger, så eleverne kan vende tilbage.

"Er der noget skoleledere og lærere kan, så er det at finde løsninger. Men det er virkelig en stor opgave". 

I Norge er én meter nok: Så forskelligt tackler tre lande krisen

Ifølge Claus Hjortdal har mange skoler allerede måtte bruge udskolingslærere til de fysiske timer i indskolingen. Og han kender også til steder, hvor man blandt andet har måtte kalde PPR-medarbejdere ind til at stå for undervisningen. 

Rigtigt mange men'er vi skal være obs på 

Rundt om i landet hører man mange eksempler på skolerne, der har fået tilbudt at sende nogle af deres elever hen i andre midlertidigt nedlukkede kommunale eller erhvervsbygninger. Og selvom det glæder Claus Hjortdal, så understreger han, at hver mulighed skal tænkes grundigt igennem.  

"I København har Bella Center eksempelvis tilbudt deres haller. Det er jo umiddelbart rigtigt godt, men vi skal virkelig tænke over, om det er smart, at vi sender 1.000 børn til Bella Center med metroen. Så der er nogle men'er, vi skal huske at være rigtigt opmærksomme på". 

Nogle skoler skal selv dække den større virkarregning

Nogle skoler er også udfordrede af, at det koster rigtigt mange penge at indkalde ekstraordinært mange vikarer, når der mangler lærere til de mange ekstra klasser, der er opstået grundet afstandskravet. 

Professor i virologi: Afstand og hygiejne betyder meget 

For selvom KL og regeringen har indgået en aftale om, at de nuværende ekstraudgifter til corona-håndteringen vil blive dækket, så er det ikke helt tydeligt, hvor mange penge skolerne må bruge, og nogle har endda fået at vide, at de ikke får deres ekstra udgifter dækket. 

"Vi hører, at de fleste kommuner har oprettet coronakonti til de ekstraudgifter. Den har man så en stiltiende aftale om at kigge nærmere på, når verden ikke længere er af lave. Men jeg er sikker på, at der er nogle skoleledere, der er i tvivl om, hvor mange penge de faktisk må bruge. Og der er også skoler, der har fået at vide, at det skal bruge af deres egen konti. Jeg håber, at det hjælper, at kommunerne har mere vished nu, hvor der er landet en aftale om en ny udligningsmodel".

Nej tak til sommerskole

De Konservative har forslået at oprette en hjælpepakke på 300 millioner kroner til en sommerskole for op mod 50.000 elever med et fagligt efterslæb efter denne her periode. Den tanke er Claus Hjortdal dog umiddelbart ikke den store tilhænger af.

"Jeg vil ikke udelukke en sommerskole, men det er ikke noget, vi har tradition for i Danmark, og jeg tror ikke, at det er den vej, vi skal gå. Vi skal i stedet se på, om man ude i kommunerne kan opgradere rigtigt meget på foreningslivet, så vi kan tilbyde de unge mennesker foreningsaktiviteter. For der er brug for, at vi kan tilbyde de unge noget end bare at sidde på en bro eller nede ved vandet".

"Så vi håber, at ungdomskoler, klubber og andet fra fritidslivet får lavet en masse tilbud hele vejen hen over sommeren, så vi kan få de unge ud i nogle lidt mere kontrollerede former end bare at sende dem på ferie".