10-12 skoler søges til projeketet Coronadagbøger - et forskningsprojekt, der skal samle beretninger fra en tid, hvor alle har vænnet sig til at tage fysisk afstand, og hvor de ældste folkeskoleelevers skolehverdag stadig foregår gennem computerskærme i nødundervisningens tegn.

Ambitionen med det nye forskningsprojekt er ifølge Nikolaj Elf, professor fra Syddansk Universitet, at blive klogere på, hvordan hverdagen foregår under corona - fra forskellige perspektiver med tilknytning til skolen.

"Vi er interesserede i at modtage dagbøger fra elever, en eller flere af deres lærere og deres forældre, hvor de beskriver deres nye hverdagsliv. Det skal handle om, hvordan de oplever og beskriver situationen med hjemme- og fjernundervisning fra et førstepersonsperspektiv".

"Der har allerede været kvantitative studier, også i vores forskningsmiljøer, der viser, at eleverne synes, at lærerne gør et godt job, men at de samtidig savner skolen meget. Her vil vi gå dybere og spørge, hvad eleverne præcist savner", siger Nikolaj Elf.

Ud over Nikolaj Elf er Karen Borgnakke, professor fra Københavns Universitet og Thorkild Thejsen, projektleder for Lærerprofession.dk også med i projektet. Projektet henvender sig til elever fra 6.- til og med 10.-klasse samt deres lærere og forældre.

Adgang til tanker og følelser

Selvom corona-dagligdagen hyppigt er blevet afrapporteret i medierne - og tilmed i andre forskningsstudier - kan dagbøgerne bidrage med noget særligt, mener Nikolaj Elf:

"Dagbogen skaber en indre tale. Den skaber en adgang til hændelser og følelser, og vi får sammenhængende beretninger om, hvad der er foregået. Én ting er, at vi forskere kan få viden om det, men det er også vigtigt at bruge dagbogsformatet til at sætte gang i fortællinger og refleksion i gang blandt dem, der deltager".

Hensigten med projektet er, at eleverne, deres lærere og forældrene beretter i deres dagbøger ved enten at skrive, filme eller optage lydfiler. Det skal ske i resten af maj. Forskergruppen vil hjælpe deltagerne med nogle overordnede refleksionsspørgsmål, men ellers er det op til deltagerne selv at vurdere, hvad de vil berette.

"Det bliver svært for os at styre indholdet, det vil vi ikke lægge bånd på. Vi forventer, at man vil kunne læse beretninger om aktivitetsforløb, men også om kriser, udsathed og sårbarhed. Men det er klart, at materialet vil blive behandlet helt fortroligt", siger han.

Så mange vil blive indlagt, hvis 6.-10. kommer i skole

 Internationalt samarbejde

Samarbejdet mellem Lærerprofession.dk, og forskerne fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet står ikke alene. Flere forskere har gang i lignende dagbogsprojekter rundt omkring i Europa.

"Vi får mulighed for at samarbejde med forskerkolleger i Grækenland, Australien, Spanien og Sverige" siger Nikolaj Elf. "I Grækenland arbejder kolleger også med at indsamle dagbøger fra elever og lærere. Vi bruger til dels den samme tilgang for at kunne lave nogle internationale sammenligninger".

Ved at sammenligne med vidnesbyrd fra andre europæiske lande, bliver vi ikke kun klogere på deres håndtering, men også på os selv, understreger Nikolaj Elf:

"Udover at blive klogere på situationen i andre lande, forventer vi også, at man kan lære af den danske situation ved at sammenligne. Antagelsen er, at mange af problematikkerne og dilemmaerne generelt er de samme, men hvor stor betydning de spiller, er forskellig alt afhængig af konteksten".

Forskergruppen stræber efter at finde skolerne i løbet af denne uge. Hvis du er interesseret, eller gerne vil dele muligheden med andre, skal man skrive til dagbog2020@gmail.com.

Søren Brostrøm: Tal med skolelederen, hvis du gerne vil bruge mundbind på skolen