Den 30. marts afgjorde Folketingets Ombudsmand, at Den Nationale Klageinstans mod Mobning ikke havde efterlevet lovens krav til behandling af aktindsigtsanmodninger, da fagbladet Folkeskolen havde efterspurgt eksempler på anonymiserede mobbeklagesager.

Kritikken går på, at klageinstansen ikke tog notat af journalistens henvendelse, og at den foretog en overordnet vurdering af retten til aktindsigt i stedet for at dykke ned i konkrete klagesager.

Derfor går mobbeklageinstansen på ny i gang med at behandle Folkeskolens henvendelse.

"Jeg har tolket afgørelsen sådan, at vi er blevet bedt om at kigge på sagen igen og herefter skal forsøge at skabe en fælles forståelse med Folkeskolen i forhold til at få klarlagt helt præcist, hvad der er efterspurgt. Det vil vi gå i gang med snarest muligt", siger Jannie Moon Lindskov, direktør i Dansk Center For Undervisningsmiljø, som klageinstansen hører under.

Ombudsmanden: Mobbeklageinstans levede ikke op til regler om aktindsigt

Eksempler offentliggjort

Direktøren fortæller, at klageinstansen endnu ikke har taget stilling til, om medier fremover vil få indsigt i anonymiserede mobbeklagesager.

"I og med der ikke er en afgørelse på denne sag endnu, synes jeg det er svært at sige, hvordan vi vil gøre fremadrettet. Nu retter vores jurister henvendelse til Folkeskolen med henblik på at få det hele klarlagt", siger Jannie Moon Lindskov.

Klageinstansen har dog allerede givet offentligheden indsigt i eksempler på mobbeklagesager. På dcum.dk kan man se eksempler både på sager, der har ført til påbud og klager, der er blevet afvist af klageinstansen.

Ifølge Jannie Moon Lindskov har eksemplerne ligget på dcum.dk siden september 2019, og hun afviser, at offentliggørelsen af dem har nogen sammenhæng med Folkekolens inddragelse af Ombudsmanden den 14. august 2019.

Eksempler på utilstrækkelig handlingsplan og god journaldisciplin

Et af eksemplerne handler om en lærer, der foran andre elever fremhæver en dreng i 5.-klasse som særligt følsom. Det gør drengen usikker, så han ikke svarer sandfærdigt i trivselsmålinger af frygt for, at læreren ser besvarelserne. Selvom familien har lægeligt bevis for, at drengen reagerer negativt fysisk, underkender skolen problemet, og mener, det ligger hos familien.

"Moren klager over manglende handlingsplan og får medhold fra Den Nationale Klageinstans mod Mobning i, at der var tale om mobning eller mobbelignende tilstande, som skolen skulle have undersøgt og bragt til ophør med en handlingsplan efter undervisningsmiljøloven § 1c. Skolen får påbud om at følge lovens § 1c.", fremgår det af det korte resumé på dcum.dk.

En anden gengivelse handler om en pige i 5. klasse, der oplever klassens chat på et socialt medie diskriminerende. Forældrene klager, da skolen ikke anerkender, at der er tale om mobning, men et enkeltstående tilfælde.

"Skolen fremviser i form af notater, referater og planer dokumentation for, at klassen er tolerant, hjælpsom og harmonisk. Den Nationale Klageinstans mod Mobning afgør, at der i det pågældende tilfælde ikke er tale om mobning eller lignende".

Antallet af klagesager steg fra 51 i 2018 til 120 i 2019.

Markant stigning i antallet af mobbeklager - og mere end halvdelen får medhold

"Vi har interesse i, at alle skal lære af sagerne"

Fagbladet Folkeskolen har i klagen til Ombudsmanden lagt vægt på, at skoler skal kunne lære af klageinstansen, og at eksempler på klagesager dermed kan bidrage til at mindske mobning.

"Hvad er det, man som skole eller lærer skal gøre i disse sager, og hvad er det, man ikke skal gøre? Klageinstansen skal give retningslinjer for det, og det er derfor, vi gerne vil have en aktindsigt", sagde fagbladet Folkeskolens chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen i kølvandet på Ombudsmandens afgørelse.

"Klagenævnet for Specialundervisning, Ligebehandlingsnævnet og i øvrigt Ombudsmanden selv udgiver årligt sager, der er anonymiserede, men med samme formål: At offentligheden kan lære af dem".

Jannie Moon Lindskov fra DCUM er helt enig i, at elementet af læring er afgørende i klageinstansens eksistensberettigelse, men det er nødvendigt med visse forbehold.

"Vi har også - ligesom Folkeskolen - kun interesse i, at alle skal lære af sagerne, vi behandler i klageinstansen. Vores udgangspunkt er, at offentligheden har ret til at se alt", siger Jannie Moon Lindskov og tilføjer "men, der er samtidig en række undtagelser, som vi tager højde for - for at beskytte implicerede og sårbare i sagerne".

Direktøren fra DCUM fortæller også, at klageinstansen tager Ombudsmandens afgørelse til sig.

"Forhåbentlig kan vi gøre vores gennemsigtighed bedre og tydeligere, så journalister og andre med behov for indsigt i sagerne kan "nøjes" med at se på de gengivelser, vi har lavet".