Gendigtning. »Vi har printet 1.005 stykker papir«, lyder det, da Maria-Louise Bjerrum træder ind ad døren gennem et gardin af kopipapirer med sort printet tekst. En del af de 1.005 ark dekorerer klasselokalet, mens resten er delt ud til skolens øvrige elever. I år har 7. klasse arbejdet med bogen »Grimm« af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker, og ligesom de to forfattere har eleverne gendigtet de klassiske folkeeventyr. Eleverne har blandt andet gjort de tre små grise til glædespiger, og Klods Hans er kommet i tvivl om sin kønsidentitet og seksualitet.

Litteratur giver mening. Det gør virkeligheden ikke altid

Hvert år holder Lindevangskolen på Frederiksberg litteraturfestival for hele skolen inklusive 0. klasse og specialrækken. Se Bo Tornvigs billedserie fra en intens dag.

Offentliggjort
Det er PLC-medarbejderne Maria-Louise Bjerrum og Lisa Gardum Andersen, der arrangerer, og så snart det er overstået, går de i gang med at planlægge, hvad der skal ske næste år.

Kom i gang medlitteraturfestival

• Start i god tid. På Lindevangskolen erprogrammet for næste års festival på plads inden sommerferien - oginden årsplaner bliver lagt. Festivalen finder sted i uge 9 åretefter.

• Start småt. Alle skolens årgange behøver ikkeat være med fra starten.

• Brug din lokale CFU. PLC-medarbejderne bagLindevangskolens litteraturfestival, Maria-Louise Bjerrum og LisaGardum Andersen, er løbende i kontakt med deres CFU om indkøb afbøger i klassesæt.

• Tænk ud af boksen. Glem alle tanker om, atnoget litteratur er »underlødigt«, når der skal vælges værker.

• Forfatterbesøg er godt - men kan undværes.Selv om forfatterbesøg er populære blandt eleverne, kan man godtlave meget af det samme, som Lindevangskolen gør, uden at få enforfatter eller illustrator ud.

• Klæd kollegaerne på. Hold minikurser for dinekollegaer, hvor du kommer med input til, hvordan de for eksempelkan arbejde med de konkrete værker.

Vær med i fællesskabet

Det faglige netværk PLC er for ansatte og alle andre medinteresse for skolernes pædagogiske læringscentre. I netværket påfolkeskolen.dk/plc får du artikler og ny viden om PLC, ligesom dukan dele erfaringer og holdninger med de 379, der allerede følgernetværket.

Rockstjerner. Lisa Gardum Andersen (til venstre) og Maria-Louise Bjerrum har fundet en bog per årgang, som eleverne arbejder med under litteraturfestivalen. En central del af ugen er forfatterbesøgene. I år kom blandt andre Benni Bødker, Lars Daneskov og Sarah Engell forbi. »Det er ikke svært at få forfatterne til at komme«, siger Lisa Gardum Andersen. »Dels er vi ude i god tid, dels er det rygtedes i forfatterkredse, at vi er et fedt sted at besøge. Vores børn er godt forberedt, og det giver et andet møde med kunstneren«. »Og så bliver de jo nærmest en slags rockstjerner i vores elevers øjne«, tilføjer Maria-Louise Bjerrum.
Bandeord. 1.-klasserne har arbejdet med Thomas Brunstrøms bogserie om Sally og hendes pinlige og storbandende far. De har skrevet alle de bandeord ned, som de kender – og det er ikke så få – og lagt dem i skotøjsæsker. Nu er det så meningen, at ederne skal blive der, men ikke alle eleverne er helt tilfredse med den aftale. For som en siger: »Det var luksus med en bandetime i skolen«. Til gengæld har der været stor glæde over at opleve, at Sally og hendes far findes i virkeligheden (i form af forfatteren), og over at eleverne var de første i verden til at høre den nyeste Sally-historie.
Skraldelandskab. Litteraturfestivalen skal præsentere eleverne for nye bøger. »Vi tager tit udgangspunkt i bøger, som eleverne kunne finde på at læse i deres fritid«, fortæller Lisa Gardum Andersen. »En bog som ’Den rustne verden’ tror jeg ikke er tænkt til skolebrug, men den har mange gode kvaliteter og kan sagtens være relevant i undervisningen«. »Den rustne verden« af Adam O. handler om en dystopisk fremtid, hvor Danmark er dækket af skrald. Lindevangskolens 5.-klasser har blandt andet lavet skraldelandskaber. Her er skolens legeplads begravet i dynger af affald.
Billedfortælling. 3.b har, inspireret af Anna Jacobina Jacobsens ordløse billedbog »Ø«, skabt deres egen ordløse billedfortælling. De har vendt alle klasselokalets borde om på højkant, arrangeret dem, så de danner en sti, og hængt billederne op, så »læseren« ser billederne i den rigtige rækkefølge. Flere elever går turen med mobilen tændt, så de kan optage en film af fortællingen, som forældrene kan se derhjemme.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.