Frygten for, at regeringens hastelov om nødundervisning giver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) meget vide beføjelser et helt år frem medfører nu indsigelser fra Venstre inden torsdagens vedtagelse af hasteloven i Folketinget.

Ifølge Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, er det alt for vidtgående, når regeringen i sit lovforslag lægger op til, at nødloven skal være gældende helt frem til marts næste år.

"Vi synes, at 1. marts næste år er om frygtelig lang tid. Dermed gives der meget vide beføjelser til ministeren i meget lang tid. Det er jo en lovgivning, der giver ministeren mulighed for alt lige fra at sænke koblingsprocenten til at lukke skoler. Og så handler det altså også om det signal, man giver til befolkningen", siger Ellen Trane Nørby til folkeskolen.dk

Hun understreger, at Venstre er klar til at lave den nødvendige hastelovgivning, men kræver, at der i loven indsættes en revisionsbestemmelse, der vil betyde, at den skal genfremsættes til efteråret, hvis den skal forlænges.

Nødlov giver undervisningsministeren store muligheder 

 "Hvis coronaen så ikke har sluppet sit tag i samfundet til efteråret, så er vi også villige til at forlænge. Det er bare et helt forkert signal at etablere en undtagelsessituation i et helt år. Hvis det viser sig, at det varer mere end et par måneder, så må regeringen forny sit mandat i Folketinget. Vi skal jo også tilbage til en normal hverdag igen med normal parlamentarisme, hvor ministeren ikke bare kan skalte og valte uden et folketingsflertal", siger Ellen Trane Nørby.

"Det  er helt vildt"

Hun påpeger desuden, at der i hasteloven er indsat en overgangsordning, der strækker sig ud over den 1. marts næste år.

"Det er faktisk helt vildt. Det er en tidsubestemt overgangsordning, som ministeren selv kan definere - det finder vi meget problematisk", lyder det fra Venstre-ordføreren.

Efter tirsdagens førstebehandling af nødloven - også kaldet "forslag til lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19" - er det planen, at den skal både anden- og tredjebehandles torsdag. I al hast har børne- og undervisningsministeren derfor svaret på en lang række spørgsmål fra Folketingets partier om konsekvenserne af nødloven.

Ingen erstatningsundervisning

I et svar til de Konservatives Mai Mercado, der har spurgt til, hvilke målgrupper, der vil være omfattet af erstatningsundervisning, lyder det fra ministeren:

"Med lovforslaget pålægges kommunerne som udgangspunkt ikke at give erstatningsundervisning, da eleverne i videst muligt omfang skal modtage nødundervisning".

Forvirring om lærernes dokumentation af nødundervisning 

Men når det gælder folkeskolen skal skolelederne dog vurdere, om der er én eller flere elever, som der undtagelsesvist kan være behov for at give supplerende undervisning eller anden faglig støtte, når skolelukningerne er ophørt, understreger hun.

"Det kunne være fx være tilfældet for elever med særlige behov eller for elever i 9. klasse, hvis skolelukningen bliver længerevarende", fremgår det af ministerens svar.

Mai Mercado har også spurgt til, hvad "kontakten mellem skoler og elever består i, og om der bliver tale om en ensartet opfølgning".

Social slagside skal mindskes

Her lyder svaret fra ministeren, at det - ligesom med den almindelige undervisning - er de enkelte skoler, der har ansvaret for nødundervisningens kvalitet.

"Det har været afgørende for regeringen, at den sociale slagside ved beslutningen om skolelukninger og nødundervisning mindskes mest muligt. Skoler eller uddannelsesinstitutioner skal derfor gennem daglig kontakt sikre sig, at der gives ekstra støtte til børn og unge, som ikke får eller kan forventes at få den nødvendige støtte i hjemmet", svarer Pernille Rosenkrantz-Theil.

Minister vil sikre løsning for eksamen

Nødloven giver også undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om gennemførelse af prøver og eksamener for blandt andet folkeskolen. I et svar til Venstres Ellen Trane Nørby lyder det fra ministeren:

"Det er på nuværende tidspunkt meldt ud, at folkeskolerne skal holdes lukkede i to uger fra den 16. marts 2020. Lukningen strækker sig derfor ikke på nuværende tidspunkt ind i perioden for afholdelse af folkeskolens afgangsprøver. Skulle det ændre sig, vil Børne- og Undervisningsministeriet sikre en løsning, så alle elever kan få deres eksamen og dermed grundlaget for videre uddannelse".

Ellen Trane Nørby tvivler på, at undtagelsessituationen er overstået i løbet af 14 dage.

"Jeg tror, at man må sige, at det er nok ikke det, vi ser ind i. Og det klart, at jo længere den her periode vil strække sig, jo vigtigere er det, at kvaliteten af nødundervisningen er tilstrækkelig", siger hun.

Hun understreger, at hun er fuldt opmærksom på, at mange lærere, som midt i kravet om at skulle nødundervise deres elever hjemmefra også skal tage sig af deres egne børn.

"Vi har ingen forventning om, at det her bliver 1-1 undervisning. Men desværre er der nogle steder, hvor der er lidt for mange børn, der har den opfattelse, at de har fået forlænget påskeferie. Det er uholdbart, og derfor er man nok nødt til at få defineret rammerne for nødundervisning og dens kvalitet", siger hun.

Intet fysisk tilsyn af nødundervisning

Netop hendes opmærksomhed på kvaliteten af nødundervisningen har også fået Venstre-ordføreren til at stille spørgsmål til ministeren om, hvem der skal føre tilsyn med nødundervisningen.

Her oplyser undervisningsministeren i sit svar, at det ikke er muligt at gennemføre fysiske tilsynsbesøg for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Men styrelsen vil forholde sig til alle konkrete henvendelser fra fx forældre eller lærere vedrørende problemer med nødundervisningens kvalitet, lyder det.

Ingen forældre mister børnechecken

Det står også klart, at forældre til folkeskoleelever under skolelukningen ikke risikerer at miste børnechecken, hvis deres børn er for meget fraværende fra nødundervisningen.

I et svar til Dansk Folkepartis Marie Krarup oplyser ministeren, at der lægges op til at tilpasse fraværsreglerne forholdene i perioden med nødundervisning.

"For folkeskolen kan der fx fastsættes regler om, at fravær fra nødundervisningen ikke registreres og indberettes" lyder det i svaret fra ministeren - som dog også understreger, at det ikke ændrer på skolernes forpligtelse til at føre tilsyn med, at eleverne deltager i nødundervisningen.