"Foreningen noterer sig, at forslaget savner en klar begrundelse for, hvorfor de 20 % skoler skal være undtaget frivilligheden i indeværende skoleår”, skriver Anders Bondo i DLF's høringssvar til lovforslaget, der giver størstedelen af skolerne frihed til i år at droppe de nationale test.
Bondo: Hvorfor skal ’ringeste’ skoler tvinges til de nationale test
Der er intet statistisk belæg for at tvinge skoler med de laveste karakterer i dansk og matematik til at tage de nationale test. Derfor efterspørger lærernes formand en forklaring fra politikerne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ved middagstid i dag var der deadline for høringssvar til det lovforslag, der i år skal gøre de nationale test frivillige for hovedparten af landets skoler.
Frivilligheden gælder imidlertid ikke for de 20 procent skoler med de laveste afgangskarakterer i dansk og matematik.
Professor: Intet statistisk belæg for, hvem der skal tvinges til at tage de nationale test
Og det mangler lærernes formand Anders Bondo Christensen en ordentlig begrundelse for, skriver han i Danmarks Lærerforenings høringssvar.
"Foreningen beklager, at frivilligheden ikke gælder for alle skoler, og stiller os uforstående overfor, at det er de 20 °⁄o 'ringest præsterende skoler' der undtages frivilligheden, da testresultaternes usikkerhed på elevniveau omfatter alle elever. Foreningen noterer sig, at forslaget savner en klar begrundelse for, hvorfor de 20 % skoler skal være undtaget frivilligheden i indeværende skoleår", skriver Anders Bondo.
Professor: Der mangler statistik belæg for tvang
Hermed lægger lærerformanden sig op af samme kritik, der i går kom fra professor emeritus i statistik om skolen Peter Allerup.
Nødløsning: Nationale test bliver frivillige for de fleste skoler
Ifølge Peter Allerup er der nemlig intet statistisk belæg for, at der er bestemte skoler eller elevgrupper, der har særligt godt af at tage de nationale test - ligesom der ikke er noget belæg for at betragte skoler med de laveste karakterer i dansk og matematik som de dårligste skoler.
Bondo: Bevar stikprøveprincippet indtil der er opfundet nyt testsystem
Anders Bondo er også utilfreds med, at alle skoler allerede fra næste år igen er forpligtet til at tage de nationale test igen - selvom der efter planen her endnu ikke er introduceret et nyt testsystem.
Lærerformanden foreslår derfor, at løsningen med at udvælge skoler til en repræsentativ stikprøve bør fortsætte indtil, "at der foreligger en permanent løsning".
Lovforslag behandles i dag: Skolelederen bør træffe beslutning om test eller ej
Partierne er enige om, at det nuværende lovforslag skal hastebehandles. Testperioden for årets nationale test gik nemlig i gang i søndags og kører frem til den 30. april. Derfor har skolerne brug for hurtigst muligt at vide, om de er blandt dem, der tvinges til at gennemføre de omdiskuterede test.
Ifølge tidsplanen 1. behandles lovforslaget i folketingssalen på tirsdag i næste uge.