Ved OK18 blev aftalt, at forhandlingerne om de kommunalt ansatte læreres arbejdstid skulle have afsmittende effekt på det statslige område. Lærernes arbejdstidsforhandlinger går for alvor i gang den 5. marts.

Ansatte i staten forbereder sig til overenskomstforhandlingerne i 2021

Mere i løn, forkortelse af normperioden og en opgaveoversigt, man reelt kan bruge til noget. Sådan lyder ønskerne til OK21 fra to tillidsrepræsentanter på sosu-skolerne. Arbejdet med krav til OK21 er så småt gået i gang, og de kommende forhandlinger om de kommunalt ansatte læreres arbejdstid får afsmittende effekt på det statslige område.

Offentliggjort

FAKTA OM OK21

- Kravene til OK21 udtages iløbet af foråret, indstilles af DLF's hovedstyrelse i juni ogvedtages endeligt på DLF's kongres i september i år.
- Selve overenskomstforhandlingerne går i gang i foråret2021.
- OK21 træder i kraft, når man aftaler, de skal træde i kraft. Detforventes at være fra august 2022.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selvom de kommende overenskomstforhandlinger i 2021 for undervisere på sosu-skoler og andre statsligt ansatte kan synes langt ude i fremtiden og nok først træder i kraft i august 2022, så er forberedelserne allerede i gang. I går holdt Danmarks Lærerforening, Uddannelsesforbundet, Frie Skolers Lærerforening og Dansk Sygeplejeråd fælles orienterings- og inspirationsdag om arbejdstid på det statslige område. Med afsæt i Lærerkommissionens rapport med anbefalinger til en ny arbejdstidsaftale på det kommunale område. Per B. Christensen, formand for Lærerkommissionen fremlagde rapportens analyser på det kommunale område, og derefter blev dagen brugt til at lade sig inspirere, debattere og kigge på, om nogle af rapportens analyser og opmærksomhedspunkter kan bruges ude på de forskellige statslige skoleområder.

1800 tillidsfolk til stormøde om lærer-arbejdstiden

Fælles løsninger for alle Gordon Ørskov Madsen, formand for Overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening var med på inspirationsdagen: "Alt det med gennemskuelighed og gennemsigtighed i planlægningen kan vi bestemt bruge ude på sosu-skolerne. På alle sosu-skoler er man presset af ekstra hold og ekstra elever, og hvordan håndterer vi alle de her pludseligt opståede opgaver?" "Her peger kommissionsrapporten på, at der hvor man laver aftaler, processer, procedurer og systematisk opfølgning på, hvordan man håndterer sådan noget - og med inddragelse af underviserne og tillidsrepræsentanten der får man et bedre arbejdsmiljø, og arbejdsdelingen opleves mere retfærdig", forklarer han. Gordon Ørskov Madsen er begejstret for gårdsdagens fællesmøde. Ikke mindst fordi, der var en vilje at spore blandt både fagforeninger og skoleforeninger som Danske Sosu-skoler til fælles løsninger. "Jeg kunne både høre, se og fornemme en større vilje til, at vi skal finde nogle løsninger, vi allesammen kan være i. Så det er også et bidrag fra dagen; at vi rykker tættere sammen og bestræber os på at finde nogle fælles løsninger," siger Gordon Ørskov Madsen.

Her er kommissionens anbefalinger til en ny arbejdstidsaftale

Kommunal aftale smitter af Allerførst skal de kommunalt ansatte læreres arbejdstid dog forhandles. Forhandlingerne bliver for alvor skudt i gang i næste uge den 5. marts, og de forhandlinger er også interessante for blandt andet sosu-undervisere. Ligesom lærerne i folkeskolen arbejder også sosu-undervisere under Lov409 og har dermed ingen arbejdstidsaftale, og ved OK18 blev det aftalt, at den kommunale aftale skal have afsmittende effekt på det statslige område. "Det kommunale aftaleresultat danner udgangspunkt for de forhandlinger, vi skal have i 2021 på det statslige område, hvor vi så skal tilpasse aftalen til de forskellige skoleformer på det statslige område - herunder sosu-skoler, frie fagskoler, private gymnasiers grundskoler mv.", fortæller Gordon Ørskov Madsen. Han håber, at der er et forhandlingsresultat for folkeskolelærernes arbejdstid inden påske og senest inden sommerferien. Bliver parterne enige skal resultatet til afstemning blandt de kommunale medlemmer.

Statsforlig: Lærere i staten får heller ikke en arbejdstidsaftale

Mere i løn er det vigtigste Samtidig skal der i løbet af foråret udtages krav til OK21 på det statslige område. "Vi arbejder på det her i månederne hen over foråret, og så laver vi en endelig indstilling fra hovedstyrelsen på vores møde i juni måned, og så skal kravene vedtages på kongressen til september", fortæller Gordon Ørskov Madsen. Spørger man tillidsrepræsentanterne ude på sosu-skolerne, hvad de ser som de vigtigste OK-krav for deres medlemmer, er løn og ændring af normperiode de vigtigste. "Det allervigtigste er noget omkring løn. Vi sosu-undervisere skal gerne op på niveau med folkeskolelærerne, for vi løser på alle måder en opgave fuldt på højde med folkeskolelærernes", siger Lotte Halkjær Povlsen, tillidsrepræsentant og underviser på Randers Social- og Sundhedsskole. "Samtidig vil vi gerne have ændret vores normperiode fra at gælde et år til allerhelst et kvartal. En normperiode på et halvt år vil også være et skridt i den rigtige retning, men vi ved, det bliver vanskeligt, for det har vi forsøgt at få ændret i flere år", fortsætter hun.

77,4 procent af lærerne på stats-OK stemte ja

 

 

 

 

 

 

 

Kortere normperiode Dorte Tind Jørgensen, tillidsrepræsentant og uddannelsesvejleder på Sosu H i Gladsaxe, er enig.   "Lønnen er vigtig. I snit får vi sosu-undervisere 3000 kroner mindre om måneden end en folkeskolelærer, og det er helt urimeligt", siger hun. "Normtiden er også vigtig, for hvor vi før arbejdede i pukler, alt efter hvornår eleverne var i praktik og på skole, så oplever vi nu, at vi hele tiden arbejder meget. Men merarbejde giver ikke nødvendigvis ekstra løn til udbetaling. Når der pålægges flere lektioner, går det i stedet ud over forberedelsestiden. En kortere normtid kunne afhjælpe dette", mener Dorte Tind Jørgensen. "Samtidig skal vi kunne gennemskue arbejdstid og arbejdsopgaver, altså få en opgaveoversigt, der kan bruges til noget med både tid til undervisning, planlægning og forberedelse. Her skal vi selvfølgelig skele til anvisningerne i kommissionsrapporten i forhold til, hvad vil det egentlig sige at undervise, at forberede med videre", fortsætter hun.   Hvad de endelige OK-krav bliver, besluttes på Danmarks Lærerforenings kongres i september måned i år.