Folketinget skal tirsdag i næste uge tage stilling til den politiske aftale om nationale test.
Foto: Christoffer Regild
Lovforslag: Skolelederen bør træffe beslutning om test eller ej
Da der ikke er tid til at indkalde kommunalbestyrelse eller skolebestyrelse til møder, bør det være skolelederen, som træffer beslutningen om, hvorvidt eleverne på en skole skal til nationale test, står der i et udkast til et lovforslaget til den politiske aftale om nationale test. I sidste ende er det dog kommunernes beslutning
Kommunerne er skoleejere
Skoleforligskredsen aftalte i fredags,at skolerne kan vælge ikke agennemføre denationale test i år. Når det alligevel kan være uklart, om det erkommunalbestyrelsen, der har beslutningskompetencen, skyldes detfokeskolelovens paragraf 40 stk. 2, som siger, atkommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernesvirksomhed. Derfor protesterede kommunernes forening KL foreksempel også, da et folketingsflertal ville forbyde kommunerne atfortsætte med bindende færdigheds- og vidensmål i skolen.
Og derfor er det også i spørgsmålet om de nationale testkommunalbestyrelsen, som har det sidste ord.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Det er skolelederen, der bestemmer", lød undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils korte svar, da folkeskolen.dk i mandags spurgte hende, hvem, der skulle tage beslutningen om eleverne skal til nationale test eller ej, nu hvor det bliver frivilligt for langt de fleste skoler at deltage.
Minister skærer igennem: Skolelederen bestemmer, om elever skal til nationale test
Og det står også tydeligt i det udkast til et lovforslag, som bliver fremlagt i dag:
"Beslutningen foreslås henlagt til skolens leder henset til beslutningens hastende karakter. Fra tidspunktet for lovens foreslåede ikrafttræden (den 14. april 2020) til det tidspunkt, hvor de obligatoriske test skal være afholdt (den 30. april 2020) er der således ikke som udgangspunkt den fornødne tid til rådighed til at indkalde enten kommunalbestyrelsen eller skolebestyrelsen til et møde, hvori disse organer ville kunne tage stilling til spørgsmålet", lyder det i lovteksten.
Det blev ikke dødsstødet til nationale test i folkeskolen
Skolelederen kan beslutte, at skolen ikke gennemfører nogle eller alle af de nationale test, står der i teksten.
Det bliver obligatorisk for de 20 procent af skolerne, der klarede sig dårligst i afgangsprøverne i matematik og dansk at gennemføre nationale test. For at følge det faglige niveau vil en skole eller bestemte klasser på en skole også kunne blive pålagt at afholde udvalgte eller alle test.
Nødløsning: Nationale test bliver frivillige for de fleste skoler
I sidste ende er det dog kommunen, der bestemmer.
"Ligeledes vil kommunalbestyrelsen kunne træffe beslutning om, at skolerne i kommunen skal afholde obligatoriske test også uden for de tilfælde, hvor det er blevet dem pålagt, jf. nedenfor. Skolelederne på skolerne i kommunen vil herefter tjenstligt være forpligtede til at føre kommunalbestyrelsens beslutning ud i livet på skolerne", står der i teksten.
Det foreslås, at reglerne kun gælder for skoleåret 2019/20, og at der indsættes en såkaldt solnedgangsklausul, som betyder, at hvis der ikke taget yderligere initiativer vil lovændringen blive ophævet den 31. juli 2020.