"Jeg vil tage et opgør med inklusionen, som den fungerer i dag". 

Sådan lød den klare og bombastiske melding fra Pernille Rosenkrantz-Theil, da folkeskolen.dk i august første gang fik mulighed for at stifte bekendtskab med den dengang nye børne- og undervisningsminister.

Rosenkrantz-Theil varsler opgør med inklusions-reformen 

Her et halvt år senere satte ministeren så nogle flere ord på, hvordan hun ser det opgør. Foran politikere, fagfolk og eksperter, som hun havde inviteret til at tale om emnet på det traditionsrige Sorømøde, afsluttede hun dagen med at slå fast, at hun på ingen måde går rundt med planer om en ny inklusionsreform, der kan erstatte den nuværende fra 2012. 

"Vi skal virkelig passe på med at tro, at der findes én forkromet løsning og så sige 'nu laver vi endnu en kæmpe inklusionsreform, og så ser alt lysere ud dagen efter'. Jeg synes ikke, at vi har så gode erfaringer med meget store reformener, som vi så venter 5-10 år på at virke". 

"Vi kommer til at mødes mange gang i folketingssalen"

Her fortalte ministeren også, at hun havde placeret de mange udfordringer og løsningsforslag, der var blevet præsenteret i dagens løb i et lagkagediagram. Størrelsen på de enkelte stykker havde hun imidlertid endnu ikke lagt sig fast på:

"Vi skal sammen finde ud af, hvor meget hvert stykke fylder og så finde ud af, hvordan vi så løser dem. Og efterhånden, som vi finder nogle kloge løsninger, skal vi gennemføre dem enkeltvis. Så vi kommer til at mødes mange gang i folketingssalen, og det skal nok blive hyggeligt", sagde hun med henvisning til de Radikales skoleordfører Marianne Jelved, som havde taget plads på forreste række.   

Minister: Vi skal finde ud af, hvor vi står fire år efter inklusions-eftersynet 

Minister: Vi er allerede i gang 

Da folkeskolen.dk efterfølgende spørger ministeren til, hvornår hun har planer om at gå i gang med at kigge på de mange lagekagestykker, er svaret klart: vi er allerede i gang. Men man skal nok følge rigtigt godt med for at lægge mærke til det. 

"Vi gik faktisk allerede i gang i forbindelse med økonomiaftalen med kommunerne, hvor KL bragte på bordet, at der var behov for at kigge inklusionen i hjørnerne. Så vi er i gang. Det er ikke et spørgsmål om, at vi venter på at gå i gang. Men man skal sikkert følge godt med i uddannelsespolitiken for at opdage, hver gang der bliver taget et skridt", sagde ministeren og påpegegede, at hun tilbage i oktober præsenterede fire initativer til at styrke ordblindeindsatsen.   

Op mod hver fjerde har et støttebehov

Tilbage i august vurderede Pernille Rosenkrantz-Theil, at 15 procent af eleverne har brug for permanent eller periodevis specialundervisning. I dag understregede ministeren dog, at det langt fra er alle 15 procent, der skal tages ud af den almene folkeskole. 

I stedet henviste hun til et tal, som den norske professor Thomas Nordahl tidligere på dagen havde præsenteret for salen. Ifølge den norske processor har kun 1-3 procent af eleverne så omfattende og varige udfordringer, at de ikke kan fungere i et alment tilbud. Til gengæld har et sted mellem 15 og 25 procent af eleverne støttebehov. 

Her er 5 grunde til, at ministeren har kaldt til inklusions-møde på søndag 

"Så min vurdering dengang var faktisk ret lavt, må man sige. Men det viser, at der er rigtigt mange elever, der har brug for et særligt støttesystem, men som stadig skal være en del af den almindelige folkeskole,. Så har vi så en anden gruppe på få procent med et handicap, der er for stort til at de kan være en del af en almindelig klasse", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Vil ikke anbefale Københavner-model: Kommuner skal selv prioritere deres penge

Som optakt til dagens møde meldte Københavns socialdemokratiske børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen ud, at han mener, at landets hovedstad skal bruge de ekstra finanslovspenge på at styrke inklusionen. Det skal især komme eleverne i de mindste klasser til gode, fordi han mener, at det er her, at der er størst behov for støtte.

S-borgmester: Finanslovspenge skal gå til flere lærere i indskolingen

Håber du, at andre kommuner vil bruge pengene på samme måde? 

"Det skal kommunerne selv bestemme. Kommunerne gør det jo meget, meget forskelligt, hvad angår inklusion. Og derfor er behovet for, hvor man bruger pengene, virkelig også meget forskelligt. Nogle steder er man nået meget langt i forhold til at løse denne her opgave. Her laver man skole i verdensklasse, og andre steder gør man slet ikke. Så jeg tror, at vi skal passe meget på med, at jeg skal stå og diktere, hvor pengene skal bruges henne. For så bliver de med sikkerhed brugt forkert", lød det fra undervisningsministeren.