Lærerne og eksperter i toppen af testsystemet

Det nationale testsystem i den franske grundskole bliver styret af en underafdeling af undervisningsministeriet på samme måde som Stil i Danmark. Men i Frankrig er den overordnede ansvarlige for testene ekspert på området med en ph.d. i psykometri og test, og han er samtidig leder af forskersammenslutningen IEA. Testudviklerne er lærere med videreuddannelse inden for test. De arbejder med kombinationer af adaptive test og derefter lineære testforløb. De har 80-100 opgaver på deres hovedprøver og kan give tilbagemeldinger på subskalaer.

»I Frankrig har de erkendt, at det er svært og udfordrende at udvikle gode test, og at det ikke bare er en færdig vare, man bestiller på hylden. De arbejder virkelig med at give anvendelige tilbagemeldinger, og de testopgaver, eleverne får, ser spændende og sjove ud, også fra et lærerfagligt perspektiv«, fortæller Christian Christrup Kjeldsen, viceinstitutleder på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Forsker: Udvikl en ny test, eller gå over til stikprøver

Tester også i kunst

Portugal udviklede i 2016 et nyt system, som hænger tæt sammen med undervisningen. Eleverne bliver testet i 4., 5. og 8. klasse. Alle fag er repræsenteret - også idræt og kunst, men i rotation og kombineret. Testene placerer eleverne på fire niveauer: 1) De kan det, de skal. 2) De kan det meste, men kan forbedre sig. 3) De kan ikke det forventede. 4) Ikke besvaret.

Resultaterne bliver delt med lærere og forældre. Skoleledere og lovgivere får statistik. Det er ikke high stakes-test, resultatet må maksimalt tælle 30 procent i den samlede bedømmelse, og ministeriet understreger, at man ikke må lægge for meget vægt på testresultaterne. Professor Helder Sousa, som arbejder med testene og er næstformand i det europæiske testsamarbejde Flip, mener, at systemet fungerer godt, ikke mindst fordi det er en del af et større evalueringsprogram: »Testene følger læseplanen og kan sammenlignes over tid. Så lærerne kan bruge dem til at se, hvad de skal ændre i deres undervisning«.

Leder: Test læseglæden

Tester for at forbedre undervisningen

Finland kan ikke vise, hvordan man udvikler gode nationale test, men hvad man kan gøre i stedet. I Finland bruger man diagnostiske test i stor stil, og de er udviklet sammen med lærere, speciallærere, pædagoger og testdesignere til brug i en individuel pædagogisk sammenhæng. Resultaterne bruges til at tilpasse undervisningen, så især de svageste elever bliver løftet. Når Finland klarer sig så godt i internationale undersøgelser, er det netop, fordi deres svageste elever udkonkurrerer de andre landes.

Finland har ikke obligatoriske nationale test, men bruger stikprøveundersøgelser. Det finske National Board of Education udvikler sammen med relevante interessenter omkring skolen de overordnede rammer for læseplanerne og foretager derefter årlige evalueringer ud fra stikprøver på fem-ti procent af eleverne for at se efter sociale og geografiske forskelle og udvikle forbedringer ud fra dem. Der bliver ikke udarbejdet ranglister over skoler, og der er ikke sat overordnede standarder eller mål for eleverne.

Test skal være brugbare for lærere

Norge indførte nationale test i 2004, men efter massive protester og boykot fra elever besluttede politikerne en toårig timeout. De nye test i norsk, regning og engelsk fik mere fokus på den pædagogiske evaluering end på styringen. Man gjorde det til et fremadrettet redskab ved at gå fra test i slutningen af hvert trin til test i begyndelsen af 6., 9. og 10. klasse. Der en desuden frivillige diagnostiske test, som de fleste skoler bruger til at vise de 20 procent svageste, som lærerne skal følge.

Norske nationale test lykkedes først efter en to-årig time-out

Testene er ikke adaptive, hvilket gør det let for lærere at bruge resultaterne. Ministeriet offentliggør resultaterne på skoleniveau, men for en skole ad gangen. Norge har skabt en række videnscentre rundtom i landet, hvor der forskes i og udvikles test. De ansatte har læreruddannelse, -erfaring og uddannelse i testvidenskab. Testene hænger tæt sammen med læreplanerne, og opgaverne afprøves flere gange for eksempel med fritekstsvar, så de endelige svarmuligheder er autentiske elevsvar.

Fair tilbagemeldinger på test

Det østrigske skolesystem er anderledes bygget op end det danske, men i 2016 gennemførte landet en skolereform, der bygger på kompetencebegrebet, og hvor man tester eleverne i 4. og 7. klasse. Tilbagemelding på testene til elever og lærere gives ud fra »fairer Vergleich«-princippet, hvor et resultat vises i forhold til en sammenlignelig enhed. Så når eleven for eksempel får resultatet af en læsetest, fortæller man ikke, hvordan eleven ligger i forhold til landsgennemsnittet eller i forhold til en standard. I stedet får eleven at vide, hvordan han eller hun ligger i forhold til andre elever med samme baggrund og udfordringer. Det samme gælder for læreren, som får at vide, hvordan hendes klasse klarer sig i forhold til andre klasser med samme forudsætninger. Dette gøres for at give et fair sammenligningsgrundlag og reelt at kunne måle forbedringer.