Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det interessante spørgsmål efter rådgivningsgruppens anbefalinger om de nationale test er, hvad der skal stilles i stedet. I dette blad har vi samlet nogle bud fra forskerne. De handler ikke om det tekniske i testene, men drejer sig mere om, hvad man skal teste, og hvad det betyder for en skole, når der bliver testet.
Det værste ved de nationale test er, at de måler ensidigt og kun har en svag sammenhæng med folkeskolens og fagenes formål. Rådgivningsgruppen anbefaler da også, at man gentænker opgaverne, så de i højere grad knytter an til formålene med fagene i stedet for som i dag blot at måle det, som man kan måle i den nuværende type test.
Det er helt afgørende, for som en forsker siger inde i bladet, så skævvrider den type test hele skolen, fordi det er en gammel sandhed, at man får, hvad man måler. Måler man testbare snævre færdigheder, er det det, skolen retter sig imod.
Det er helt lige meget, hvilke besværgelser man kommer med. Erfaringen viser, at det ikke nytter noget at sige, at alt det øvrige i skolen skam også er vigtigt … Det er bare ord. Lærere, forældre og elever hører, at de - og for eksempel folkeskolereformen - bliver målt via testresultaterne.
Forsker: Test styrer skolens retning
Skal der være test, så skal de (også) måle det, som eleverne har brug for resten af deres liv: glæde ved at lære noget nyt, glæde ved at læse, glæde ved at løse problemer, erfaring med, hvordan man lever og samarbejder i et demokratisk samfund, selvdisciplin og kreativitet. En type mål, som er inspireret af 21st Century Skills, som det hedder med et mundret dansk navn. Hvorfor tester vi ikke læseglæden? som en lærer spørger inde i bladet.
Og ja, eleverne skal lære basale færdigheder. I forhold til deres videre liv er det dog mindst lige så vigtigt, at de har appetit på at lære mere, når de forlader skolen.
Testene blev født med et dobbelt formål: De skulle for det første sikre mod, at Danmark nogensinde igen havner i bunden i en international test, som det skete i slutningen af sidste årtusinde. Behovet for at holde et vågent øje med samfundsinstitutionen folkeskolen er legitimt, men det kan opfyldes på rigtig mange måder.
For det andet skulle testene udstyre lærerne med en mulighed for at evaluere, hvad eleverne har fået ud af undervisningen. Ideen var, at lærerne kunne bruge de smarte, selvrettende nationale test til at finde ud af, hvor de skulle sætte ind.
Men det kæmpemæssige system, som er bygget op for at forsøge at tilgodese begge hensyn, lider af samme problem som mange andre berømte offentlige »it-systemer, der kan alt«: Ingen kan overskue dem, forklare dem og sikre, at fejl bliver opdaget hurtigt og rettet.
Så et godt råd til politikerne herfra: Drop at forbedre på de nationale test, og find på noget andet. Noget, der giver mening for de involverede parter. Noget, der kan lade sig gøre. Og noget, der måler noget vigtigt.