Der er for lidt tid til pædagogisk og strategisk ledelse og især til at komme tæt på undervisningen. Til gengæld fylder administrative opgaver og konkrete elevsager alt for meget.

Sådan lyder konklusionen på en rundspørge, som Skolelederforeningen har gennemført blandt knap 2.500 skoleledere, svarende til cirka to tredjedele af folkeskolelederne i Danmark.

Gennemsnitligt skønner de, at cirka 46 procent af deres arbejdstid går med administrativ ledelse og elevsager. Når de bliver spurgt, hvor stor en del af arbejdstiden, de kunne ønske sig, at de to kategorier fyldte, er gennemsnittet cirka 27 procent.

Det er især inden for de seneste par år, at skolelederne for alvor oplever, at konkrete elevsager er begyndt at fylde uforholdsmæssigt meget af arbejdstiden, fortæller formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

"Der er flere og flere usikre forældre, der skal have hjælp til forældrerollen. Vi ser en fordobling i diagnoser som autisme og adhd. Vi ser en fordobling i angst og depression hos eleverne", siger han.

Samtidig peger Claus Hjortdal på, at besparelser og en ny budgetlov har tømt den del af skolernes pengekasse, der ellers kunne være brugt på tolærertimer, en ekstra pædagog og andet, der kan løse akutte støttebehov.

"Og derfor lander sagen på lederens bord i stedet for at kunne håndteres i klassen", siger han.

Kun én ud af syv skoleledere svarer i undersøgelsen, at de har tid til at være tilstrækkelig tæt på undervisningen på deres skole.

"Lederne har rigtig travlt, og de når ikke det, de gerne vil, i forhold til det de selv ved flytter mest i undervisningen for de elever, der ikke er i problemer", siger Claus Hjortdal.

Dokumentationskrav presser tiden

Ud over elevsager fylder administrativ ledelse også en større og større del af skoleledernes arbejdstid.

Rundspørgen afslører, at 68 pct. er uenige i, at de har tid nok til at arbejde med nationale og kommunale målsætninger.

Kun hver femte kan ikke pege på administrative opgaver, som de i dag løser, men som ikke med fordel kunne løses af forvaltningen.

55 pct. mener, de ikke har den fornødne tid til at levere den ønskede dokumentation af skolens virksomhed. Samme andel efterlyser mere tid til at samarbejde med personalet om skolens faglige progression.

Syv ud af ti erklærer sig uenige i, at der er overensstemmelse mellem skolens resurser og de krav, lovgivning, aftaler og kommunale målsætninger stiller.

Også her mener Claus Hjortdal at den øgede inklusion spiller en rolle i at lederne får flere administrative opgaver.

"Når samme lovgivning gælder hele almenområdet - også de elever der tidligere var i specialtilbud - så skal de op i alle fag som afslutning på folkeskolen, og de skal have fuldt skema. Ellers bonner de dårligt ud i vores statistikker, og det vil politikerne heller ikke acceptere". 

Minister: Uacceptabelt at så mange ikke tager alle 9.-klasse-prøver

Opgaven er klar - men tager lang tid at løse

Skolelederne er nok frustrerede over, hvor meget tid det koster at løse deres opgaver, men de er fuldt ud klar over, hvad opgaven er.

83 pct. svarer, at præcis ved, hvad deres kerneopgave er. Flertallet svarer, at de ved hvor de skal gå hen efter råd, at de får nok sparring, og at deres nærmeste leder er tydelig i sine forventninger

Men kun én ud af fire skoleledere oplever at kunne prioritere de  dokumentationsopgaver, der giver mening i forhold til denne kerneopgave.

Kun 32 pct. er dog utilfredse med deres lokale råderum i forhold til at kunne leve op til lovfæstede og kommunalt fastsatte mål og 20 pct. med deres beslutningskompetence.

"Jeg tror, de tal dækker over meget store kommunale forskelle rundt omkring i Danmark", siger Claus Hjortdal.

To tredjedele af skolelederne er enige eller helt enige i, at de selv kan disponere deres arbejdstid. Kun en tredjedel mener ikke, at deres arbejdsmængde er passende. Syv ud af 10 angiver dog, at de arbejder betydeligt mere, end de er forpligtet til.