'Hvordan kan du have den frækhed at søge et lærerjob, når du ser sådan ud?'

Det spurgte skoleleder Steen Balle Larsen om, da han første gang mødte lærer Ole Mikkelsen til en jobsamtale.

Skolen stod pludselig med en ubesat lærerstilling. Den daværende viceskoleinspektør kontaktede Arbejdsformidlingen for at høre, om der var nogle lærere uden job i kommunen. Arbejdsformidlingen foreslog Ole Mikkelsen, men påpegede, at han var handicappet og sad i kørestol.

'Jeg plejer ikke at være med ved jobsamtaler, men viceinspektøren mente, at jeg blev nødt til at være med til denne her. Da jeg så Ole, tænkte jeg: 'Det får han svært ved'. Han skulle have 9. klasse i samfundsfag. En vanskelig klasse, men efter at have snakket med Ole, fandt jeg ud af, at han var fornuftig og velkvalificeret. Da jeg provokerede ham, svarede han med et glimt i øjet. Og så tænkte jeg, det er nu, folkeskolens rummelighed skal stå sin prøve', siger Steen Balle Larsen.

Da Ole Mikkelsen kørte ind på det store lyse lærerværelse, forstummede snakken.

, siger lærer Tina W. Nielsen.

'Da han var gået, snakkede vi om, at sådan en som ham kunne man ikke sende ned til 9.c. Måske til en anden klasse, men ikke 9.c', siger lærer Poul Jensen.

Ville være lærer

Ole Mikkelsen er 32 år. Han blev ansat ved Gistrup Skole i Aalborg i november 2000. Samme sommer var han blevet færdig som lærer fra Aalborg Seminarium. Han begyndte at søge job, flere måneder før han var færdig. Alligevel var der ingen skoler, der umiddelbart ønskede ham som en del af lærerteamet.

Han er endvidere uddannet cand.merc. jur., men her viste det sig også at være svært at trænge gennem til jobsamtaler. I virkeligheden har han hele tiden drømt om at blive lærer, og derfor valgte han at begynde på seminariet.

'Jeg blev født med misdannede ben og et lidt deformt hoved. Jeg havde ingen knæ, så jeg kan ikke bøje i benene. Jeg kan klare mig uden kørestol, så kommer jeg frem på alle fire, det gør jeg meget derhjemme', sådan præsenterer Ole Mikkelsen sig selv, når han for første gang møder mennesker.

Vikariatet på Gistrup Skole gav for første gang Ole Mikkelsen muligheden for at vise, at han kan bestride et job som enhver anden.

'Det var en paradoksal situation for mig. Jeg stod pludselig med tre jobtilbud på hånden - det er aldrig sket for mig før. Jeg fik job, fordi skolen turde ansætte mig i et vikariat. Lige pludselig kunne andre se, at det godt kunne lade sig gøre', siger Ole Mikkelsen.

Skal du have børn

Bag på kørestolen har han en åben rygsæk. Hvis han skal transportere andet materiale, sætter han det fast på fødderne, så hænderne er fri til at dreje hjulene på kørestolen. Han glider ubesværet mellem eleverne på gangene. Han overhaler og undskylder, når det går for stærkt. De fleste råber 'hej Ole', når han suser forbi. En stor gut stikker lappen frem, og deres hænder mødes i farten. På vej ind i klassen lægger to piger et turkisblåt tørklæde rundt om halsen på ham.

'Det gælder om at være åben, når man er handicappet. Første gang jeg trådte ind i den 8. klasse, hvor jeg er klasselærer, råbte en af drengene. 'Dig har jeg set før. Du ser vildt mærkelig ud, når du skal op ad trappen. Skal du nogensinde have børn?' Jeg svarede, at det vidste jeg ikke endnu'.

Ole Mikkelsen triller ind foran tavlen og begynder at skrive en række engelskopgaver på tavlen. Hurtigt gennemgår han hjemmeopgaver med eleverne, før han sætter dem i gang med gruppearbejde om analyse af engelske reklamer.

Han triller hen foran en gruppe drenge, og snart går snakken livligt om tv-programmet 'Jack-Ass', som handler om en amerikaner, der er parat til at lade sig udsætte for alt fra at få regnorme ind gennem næsen og ud gennem munden til afprøvning af skridtbeskytteres virkning over for petanquekugler smidt fra en passende højde.

'I begyndelsen troede jeg, at han blot var en, der var på besøg. Men nu betragter jeg ham ikke længere som handicappet. For mig er han en lærer, som vi kan snakke med om andet end undervisning, og det er godt', siger Lars Peder Lange fra 8.a.

Jannie Houkjær går forbi katederet og samler i forbifarten en limstift op fra gulvet og lægger den foran Ole Mikkelsen.

'Han er lidt mere på vores niveau i forhold til mange af de andre lærere. Han laver altid fis. Jeg føler måske også, at jeg skal hjælpe ham lidt mere end de andre lærere', siger hun.

Selv tror Ole Mikkelsen, at den opfattelse har noget at gøre med, at langt de fleste lærere på Gistrup Skole er omkring 55 år.

'Vi er ganske få unge lærere. Jeg interesserer mig for computere, det er der mange af eleverne, der også gør. Jeg går på arbejde og er mig selv. Jeg behøver ikke tage en professionel lærerkasket på for at få respekt. Og så er de godt klar over, at jeg har noget at kæmpe imod. Derfor bliver jeg heller aldrig drillet med mit handicap. Når elever har en barsk tone i klassen, så kan de mærke, at den slags ikke bider på mig', siger Ole Mikkelsen.

Stor respekt

Ole Mikkelsen svinger ind i 8.b, hvor han er klasselærer. Han skal have klassen i en dansk dobbelttime.

'Jeg skal have jeres valgfagssedler og fotosedler i dag. Og det ser ud til at være en stor dag i dag. Alle er her. Imponerende', siger han.

Han trækker ind foran katederet og ruller helt tæt på de enkelte elever, mens han samler papirer ind og småskælder på dem, der endnu en gang har glemt forældrenes underskrift.

'Jeg kan mærke, at jeg bliver lidt overset, hvis jeg ikke kører helt tæt på. Jeg tror, det er, fordi de sidder højere end mig og derfor kigger ned på mig', siger Ole Mikkelsen.

'Vores printer virker ikke. Jeg går lige ned og printer ud', siger Stephanie Steffensen og glider ud af klassen.

'Første gang jeg så Ole, tænkte jeg, hvordan skal det her ende. Da gik jeg i syvende klasse. Først troede vi, at han ville blive en af de lærere, der slet ikke ville blive respekteret, men alligevel er det endt med, at han måske er en af de lærere, vi respekterer mest', siger hun.

Tilbage i klassen begynder Ole Mikkelsen en diktatøvelse. Da det er tid til ordbogstjek, begynder uroen at brede sig.

'Jeg er færdig, må jeg spise'. 'Ole, sæt den kørestol i bakgear og kom herover'.

En af drengene er særdeles højtråbende og griber fat i kørestolen, da Ole Mikkelsen vender ham ryggen. 'Jeg var ved tandlægen i frikvarteret - jeg er sulten'.

'Udholm - nu giver du slip - og hvis der er mere ballade, er det derop og sidde', smilet sidder stadig på munden, men stemmen er blevet kantet, og det er nok til, at drengen falder til ro.

'Det er både sandt og falsk, at jeg er en af de lærere, de respekterer mest. Jeg er absolut ikke den lærer, der har mest ro i klassen, men jeg tror, at jeg har en god omgangstone med eleverne', siger Ole Mikkelsen.

Afslag nedbryder selvtillid

Vejen til elevers, kollegers og skoleleders anerkendelse har været lang. Når det alligevel er lykkedes, mener Ole Mikkelsen, at det er, fordi han er i en meget speciel situation.

'Jeg ser meget handicappet ud, uden at jeg på nogen måde har psykiske problemer. Jeg har haft mange gode oplevelser. Mine forældre og skolen har betragtet mig som helt normal. Faktisk begyndte ulemperne først for alvor at gå op for mig, da jeg begyndte at løbe efter det modsatte køn, og da jeg skulle til at søge job', siger Ole Mikkelsen.

Det var skolelederen, der opfordrede Ole Mikkelsen til at søge en fastansættelse, da hans vikariat udløb.

'Jeg var meget betænkelig, da jeg skulle til samtale med skolebestyrelsen. Jeg havde mødt forældre, men ikke i officielle sammenhænge. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på alle de ansøgninger, jeg havde sendt. Med så mange afslag er selvtilliden ikke i top', siger Ole Mikkelsen.

Til samtalen gik skolelederen meget op i, om Ole Mikkelsen kunne klare de aktiviteter, der ligger uden for skolen, såsom lejrskole.

På et tidspunkt sprang Ole Mikkelsen op af kørestolen og demonstrerede, at han sagtens kan klare sig uden stolen. Men han lægger vægt på, at hans bevægelseshandicap også sætter begrænsninger for hans lærergerning.

'Jeg har det bedst med de store klasser. Desuden er det svært for mig, hvis de små falder. Jeg kan ikke bukke mig ned og samle dem op. De store kan jeg fortælle, hvad de skal gøre for at hjælpe hinanden', siger han.

Kæresten er også lærer

Han fik jobbet på Gistrup Skole. Selv mener han, det er, fordi han næsten kan klare alt selv - men det kan det være svært at overbevise omverdenen om.

'Jeg kan illustrere det på denne måde. Jeg må ikke køre i bus på arbejde. Jeg kan sagtens selv få kørestolen ind i bussen og sætte mig op på et sæde. Det tager ikke længere tid, end det gør for mødre at få deres barnevogn ind. Alligevel vil busselskabet ikke have, at jeg kører med, fordi handicappede ikke må køre med de busser, der ikke er lavgulvsbusser', siger Ole Mikkelsen.

For et par måneder siden blev det problem løst. En lærer fra det 8.-klasse-team, Ole Mikkelsen er en del af, blev sygemeldt som følge af en graviditet. Ole Mikkelsens kæreste gennem de sidste elleve år, som også er lærer, søgte og fik jobbet. Nu venter de på hinanden, så hun kan køre bilen hjem.

Ole Mikkelsens kæreste Kirsten Engbjerg kommer hen til ham.

'Du har lavet en fejl på tavlen i 8. klasse. Du har skrevet does om advertisements', siger hun med en drillende tone.

Ole Mikkelsen ryster på hovedet og benægter.

'Engelsk er mit favoritfag, der laver jeg ikke sådan en fejl'.

'Jo, og jeg fandt et rødt kridt - og ved du, hvad jeg gjorde?'

Vi havde på forhånd fået at vide, at han var meget handicappet, og vi ville få et chok. Og det fik vi også, første gang vi så ham