Mange forbinder julen med opknappede bukser, søde sager og fed mad i overflod.

Men til gengæld får tusinder af skoleelever bevæget sig ekstra godt i ugerne op til julen. Hele 950 skoler med 120.000 elever på landsplan har således meldt sig til Dansk Skoleidræts bevægelsesjulekalender, der består af videoer med såkaldte brain breaks, små bevægelsespauser.

I år har Dansk Skoleidræt haft særligt travlt med at pakke og sende julekalendere ud til landets skoler:

"Det har altid været populært, men i år har det været helt ekstraordinært. Vi plejer at sende julekalenderen ud med det magasin, der udkommer til alle landets skoler. Men som udtryk for populariteten har vi måttet åbne magasinerne for at tage indstikket ud til alle dem, der har bestilt kalenderen", siger generalsekretær i Dansk Skoleidræt, Bjørn Friis Neerfeldt, til folkeskolen.dk/idræt

Den enkelte klasse scanner en QR-kode fra kalenderen, ser instruktionsvideoen og udfører derefter dagens bevægelsespause. Videoerne ligger klar kl. 10.00 dagen før og kan også tilgås fra skoleidraet.dk.

Plug and play er nemt og ligetil

Tidligere på efteråret blev undersøgelsen "Bevægelsen i skoledagen 2019" offentliggjort af TrygFonden og Dansk Skoleidræt. Den viste - ligesom flere andre undersøgelser på området - at folkeskolerne er langt fra at indfri reformmålet om 45 minutters daglig bevægelse for eleverne.

Rekordfå elever bevæger sig nok i folkeskolen

 Ifølge Bjørn Friis Neerfeldt skal successen med årets julekalender ikke opfattes som en modsatrettet tendens sammenlignet med tallene fra tidligere i år. Humlen er i stedet, at mange lærere søger lettilgængelige tilbud, og lige præcis dét tilbyder julekalenderen:

"Vi tolker det som et udtryk for, at man i mange klasser er på det niveau, hvor de søger let håndterlige materialer. Vi kalder det plug and play (tilslut og leg, red.). Materiale, der er færdigskåret og som ikke kræver den store forberedelsestid. Men også materiale, der kan inspirere og motivere lærerne til at bringe bevægelse ind i undervisningen".

Samtidig mener han, at det stadig er individbåret, når det i en større sammenhæng handler om at løfte reformkravet om bevægelse i undervisningen.

"At der er mange klasser, der arbejder med bevægelsespauser, er ikke ensbetydende med, at en hel skole opfylder kravene om 45 minutters bevægelse. På mange skoler er det individbundede indsatser. Det er den enkelte lærer, der tager initiativet til det. Og det er den lærer, der har kompetencerne til det", siger han og tilføjer, at de konkrete tiltag i form af julekalenderen forhåbentligt kan få flere lærere med på vognen:

"Der er jo mange, der synes, det er en sjov måde at fejre julen på. Men vi håber jo også, at idéen kan sprede sig, for selve aktiviteterne er lege, hjernepauser og motoriske øvelser, der kan bruges hele året".

Lærer: "Bevægelse er mere end rundbold"

Sanne Lund Amtkjær fra skolen Søren Kanne Børneby afdeling Søndre i Norddjurs er en af de mange lærere, der har taget Dansk Skoleidræts juleinitiativ til sig. Det er andet år i træk, at læreren, der underviser i dansk, biologi, madkundskab og idræt, bruger kalenderen i undervisningen blandt udskolingseleverne.

"Det er fedt at have en fastlagt ramme for at bevæge sig. Det er en ekstra bonus, at det er en julekalender. Eleverne kender i forvejen julekalenderrammen fra andre sammenhænge. Aktiviteten er givet, den har et navn, i dag var det "papirpuls", og det skaber klart en interesse, når eleverne møder et ord, de ikke umiddelbart genkender", siger læreren til folkeskolen.dk/idræt

Det er vigtigt for hende, at initiativet bliver spredt ud til andre af skolens lærere. Derfor udvælger hun elever, der skal fortælle hendes kolleger om de forskellige bevægelsesaktiviteter. På den måde sparer lærerne forberedelsestid, og det skaber refleksion blandt eleverne.

"Når vi har arbejdet med et af indslagene, vælger jeg to elever ud, der er primusmotorer på den enkelte leg. De to elever har ansvaret for at forklare en af deres andre lærere om legens indhold, så læreren også får gavn af det. Det kan være svært for lærere at finde på gode idéer til at få inkluderet bevægelsen, når de i forvejen ikke har meget tid til at forberede undervisningen", siger hun.

Minister vil holde høring: Bevægelse i skolen skal revitaliseres

Klasserne har en pointtavle, hvor de i fællesskab diskuterer øvelsernes indhold og kategoriserer dem i temaerne: tillid og samarbejde, koncentration og opmærksomhed, puls eller koordination.

"Når de diskuterer, hvilken af de fire discipliner den pågældende øvelse hører til, indser eleverne, at bevægelse kan være mange forskellige ting, siger Sanne Lund Amtkjær og tilføjer.

"Jeg synes, det er rigtig godt, at eleverne ser bevægelse som mere og andet end rundbold".