Det er blevet mere og mere almindeligt, at kollegaen på lærerværelset ikke har en læreruddannelse. Det viser en analyse fra Danmarks Lærerforening, der har kortlagt, hvilken uddannelse personer, der underviser i folkeskolen, har.

For det første viser tallene, at der er færre af lærerne, der har en læreruddannelse. I 2012 var der omkring 43.500 uddannede lærere ansat i folkeskolen. I 2017 var det tal faldet til omkring 41.500. Og gennem det seneste år er antallet faldet med yderligere 1200 lærere.

I samme periode er antallet af personer, der står i klasselokalerne uden en  læreruddannelse steget. Her er det især unge studenter, også kaldet 4.g'ere, der er røget i vejret. Mellem 2012 og 2017 blev der ansat omkring 2.000 flere 4.g'ere i folkeskolen. 

Kommune sparer millioner på at hyre vikarer uden læreruddannelse

Også antallet af akademikere, pædagoger og personer med en anden uddannelsesbaggrund har været stigende. 

Køge: 200 procent flere vikarer på seks år 

Køge Kommune er et af de steder i landet, hvor man de seneste år har kunnet mærke, at der er blevet ansat flere unge studenter, der har brug for et arbejde i sabbatåret. Det fortæller Pernille Nørgaard, der er formand for Lærerkreds 44, Køge og Stevns.

Lærerkredsen har løbende holdt øje med, hvor mange vikarer der er blevet ansat i Køge Kommune. I 2012 var der 36 timelønnede vikarer knyttet til kommunens skoler. I 2018 var det tal steget til 114. Størstedelen af dem er 4.g'ere, fortæller kredsformanden.  

"Det er immervæk noget, når antallet stiger med over 200 procent. Det kan jo heller ikke undgås, at det går ud over kvaliteten af undervisningen", siger Pernille Nørgaard.

Lærermanglen er først og fremmest et øst-for-Storebælt-problem

Skolechef Søren Thorborgs vurdering er, at lidt over halvdelen af vikarene i Køge Kommune er 4.g'ere, mens omkring en tredjedel er uddannede lærere.

"Det har i flere år været svært for kommunen at tiltrække lærere, men det er heldigvis blevet lidt nemmere de seneste to år", siger han.

1,2 millioner til uddannede vikarer

Lærerkredsformand Pernille Nørgaard fortæller, at hun flere gange har gjort Køge Kommune opmærksom på stigningen i antallet af vikarer i kommunens folkeskoler. Det har blandt andet fået partierne bag byrådets budgetforlig til at øremærke 1,2 millioner kroner til at sikre, at eleverne får flere vikartimer med en uddannet lærer fra 2020.  

"Det er vi selvfølgelig glade for, men jeg tror ikke, at det er nok til at løse problemet", siger Pernille Nørgaard.

Skolechef Søren Thorborg er heller ikke sikker på, at den øremærkede million bliver noget, der flytter hegnspæle ude på folkeskolerne.

"Skal man have læreruddannede vikarer, kan man gøre to ting: Der er den dyre løsning, hvor skolerne lægger faste vikartimer ind i lærernes skema, hvilket jo udløser mange andre timer end de konkrete vikar-undervisningstimer. Og så er der løsningen, hvor man efter behov ansætter uddannede lærere som vikarer. Den sidste er dog næppe realistisk, da meget få lærere er interesseret i et løst vikarjob", siger han.

"Måske kan 1,2 millioner give et større incitament til, at skolerne vælger den lidt dyrere løsning. Men jeg er ikke sikker".

Møder og efteruddannelse kræver også vikarer

Lærerkredsen har ikke en forklaring på, hvorfor der siden 2012 har været så stor en stigning i antallet af vikarer i Køge Kommune.

"Sygefraværet i kommunen er ikke steget, så det kan ikke være derfor", siger Pernille Nørgaard.

Men sygefraværet er ikke det eneste man skal kigge på, når man ser på vikardækning, forklarer Søren Thorborg. Han mener, at omkring halvdelen af vikartimerne er gået til at dække ind for lærere på efteruddannelse, tid til møder om blandt andet børnesager med PPR og den sjette ferieuge, som lærerne har fået nemmere ved at lægge uden for skoleferierne.

Lærer: Min forberedelse bliver ædt af ekstra opgaver

Køge Kommune har været i gang med flere udviklingsprojekter, som medfører efteruddannelse, blandt andet er naturfagslærerne blevet opkvalificeret med støtte fra A.P. Møller Fonden. Kommunen har også haft fokus på at forbedre inklusionen i indskolingen, som har krævet et par kursusdage.

"Vikardækning er ikke kun et pengespørgsmål, men også et strukturspørgsmål, og de seneste år har vi igangsat meget kompetenceudvikling, der har krævet lærernes tid. Det koster vikartimer, men måske har det også været med til at gøre os til en mere attraktiv kommune, som lærerne gerne vil arbejde i", siger han.