I øjeblikket skal medlemmerne af Danmarks Lærerforening vælge, hvem der skal repræsentere dem i foreningens hovedstyrelse. Med 28 kandidater har der har aldrig været så mange at vælge imellem, når krydserne skal sættes. 

Det fortæller Thorkild Thejsen, der er tidligere chefredaktør på Folkeskolen gennem 23 år og forfatter til flere bøger om lærerprofessionen og Danmarks Lærerforening.

"Lærerne er i en situation, hvor de ikke har en overenskomst med en central arbejdstidsaftale. Så selvom der er kolossal opbakning til formand og hovedstyrelse, kan jeg forestille mig, at flere har lyst til at blande sig i, hvilken linje fagforeningen skal forfølge for at komme af med den forhadte Lov 409", siger han.

Hovedstyrelsesvalg: 29 kandidater til 19 pladser

Når hovedstyrelsen er valgt, har den til opgave de næste fire år at træffe de politiske beslutninger mellem kongresserne, som er Danmarks Lærerforenings øverste myndighed.

Anders Bondo Christensen blev på Danmarks Lærerforenings kongres i oktober genvalgt som formand. Som formand er det i hovedstyrelsen, Anders Bondo Christensen sikrer sig, at han "rammer skiven" i forhold til den retning, han udstikker, fortæller han.

"Beslutninger i hovedstyrelsen bliver truffet på baggrund af foreningens professionsideal, folkeskoleideal og principprogram. Og de enkelte hovedstyrelsesmedlemmer har et bagland at spørge til råds. Men ind i mellem skal der træffes nogle hurtige beslutninger. Så det er vigtigt, vi har en velfungerende hovedstyrelse med evnerne, modet og viljen til at agere som politisk ledelse", siger Anders Bondo Christensen.

Lokale kandidater

Selvom alle lærere kan stemme på alle kandidater, ser man ofte, at en eller flere kredse anbefaler sine medlemmer at stemme på en bestemt kandidat, der dermed opnår langt de fleste af sine stemmer i et afgrænset geografisk område.

"Selv om det er et landsvalg, har det været sådan, at det er lokale kredse, der stiller en kandidat op. Ofte sågar en formand eller næstformand for kredsen. Det har været undtagelsen, at en kandidat har fået stemmer fordelt nogenlunde ligeligt i hele landet. Bortset fra at børnehaveklasselederne og specialskolelærerne som regel stemmer hver sin kandidat ind som repræsentant for dem", siger Thorkild Thejsen.

Bob Bohlbro er kandidat til hovedstyrelsen, som han tidligere har siddet i som formand for Lærerstuderendes Landskreds.

Hver fjerde lærer har stemt: Se hvor mange der har stemt i din kommune

Han er lærer på Højelse Skole i Køge Kommune, og en samlet kredstyrelse i den lokale kreds har meldt ud, at den anbefaler sine medlemmer at stemme på ham. Tidligere har kredsen i 2011 peget på en kandidat fra Greve, og i 2015 en fra Holbæk.

I år peger Køge-Stevns-kredsen på Bob Bohlbro på trods af, at han hverken har været tillidsvalgt på sin skole eller medlem af kredsstyrelsen. Det ser man i flere kredse end tidligere ved dette hovedstyrelsesvalg, og det er en af grundene til, at kandidatfeltet er større i år, mener han.

"Det har ofte været sådan, at når en træder af, så finder man en ny fra samme kreds eller gruppe af kredse, som man peger på. Denne gang er der sket et eller andet, så de faste grupper af kredse ikke er så fasttømret som tidligere. Der er nogle faste konstellationer, der er blevet brudt", siger Bob Bohlbro.

Kandidat uden lokalt bagland

Pernille List Kristensen er lærer på Højmarkskolen i Holsted og medlem af kredsstyrelsen i Vejen Lærerkreds, som peger både på hende og Niels Lynnerup til valget. Dermed er hun en af flere kandidater ved valget, der ikke har en enstemming kredsstyrelse i ryggen.

"Jeg har ikke kun et lokalt udgangspunkt, men det er svært at sige, hvad det kommer til at betyde. Det er jo ikke sikkert, at lærerne er enige i, at den kandidat, deres kreds peger på, er den rigtige", siger hun og tilføjer:

Blog: Har hovedstyrelsen tillid til medlemmerne?

"Men det kræver helt sikkert noget benarbejde af mig, som andre ikke nødvendigvis behøver lave i samme grad. Jeg skal ud og møde lærerne helt ude på de enkelte skoler. Og der har jeg da oplevet, at det kan være lukket land på skoler, hvor kredsen har peget på en kandidat".

Anders Bondo Christensen ser det som en god ting, at alle har mulighed for at stille op til hovedstyrelsesvalget.

"Der er flere kandidater ved dette års valg, der slår sig op på ikke at repræsentere kredse men læreren ude på gulvet. Det er supergodt, at man har den mulighed", siger han og tilføjer:

"Men det er også en vigtig opgave for hovedstyrelsen at holde kontakten ud til kredsene og tillidsrepræsentanterne. Så der er også værdi i, at nogle hovedstyrelsesmedlemmer har et meget veldefineret bagland. Det sikrer nogle gode kommunikationslinjer og sammenhæng i organisationen".

Han efterlader en plads i hovedstyrelsen

18 stemmer per medlem

Valget foregår som en elektronisk urafstemning blandt foreningens medlemmer. Hvert medlem har 18 stemmer og kan derfor stemme på hver kandidat i den hovedstyrelse, de allerhelst ser blive valgt. Man kan også vælge at sætte alle 18 stemmer på én kandidat.

Meningen er, at medlemmerne har mulighed for at stemme på flere kandidater, der repræsenterer dem på hver sin måde.

"På den måde kommer der mere information om præferencerne ind i beslutningen, end hvis man er tvunget til at smide sin eneste stemme efter et alternativ, på bekostning af alle andre", siger Peter Kurrild-Klitgaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, der dog påpeger, at valgsystemet også har en bagside, når alle 18 stemmer kan sættes på samme kandidat:

"Et sammenspist mindretal, der koordinerer deres stemmeafgivning, kan meget let kan sætte sig på samtlige pladser. Så i en organisation, hvor ledelsen for eksempel har sin egen liste, men hvor der ikke er en organiseret opposition, kan ledelsen let vinde det hele".

Ligegyldig hvilket valgsystem er der fordele og ulemper, påpeger Anders Bondo Christensen.

"Demokrati er en vanskellig ting. I den model, vi har lige nu, er det både muligt at opnå valg som repræsentant for en kreds og ved at hente stemmer på landsplan. Jeg har selv engang opnået valg på landsplan, men det er rigtig nok, at det ikke er så almindeligt", siger han.

"Jeg skal ikke afvise, at vi skal kigge på modellen. Jeg kan godt forsvare den, men derfor er det ikke sikkert, at det er den rigtige".