Formanden for landets skoleledere, Claus Hjortdal, forstår godt, at et storstilet politisk forsøg på at slå erhvervsskolernes døre op for folkeskoleelever har vist sig at være en fiasko.

"Det var dømt til at mislykkes", konstaterer han.

Som omtalt på folkeskolen.dk torsdag har regeringen blæst til kamp for at øge antallet af faglærte med mange tusinde - mens det samtidig nu viser sig, at stort set ingen folkeskoler bruger den politiske aftale fra 2018, der skulle gøre det muligt for skoleelever fra 7.-9. klasse at tage fag på erhvervsskolerne.

Håbet hos det brede politiske flertal bag aftalen fra 2018 var ellers, at det på længere sigt ville føre til flere faglærte, fordi flere folkeskoleelever ville søge mod erhvervsskolerne. Men frygten for, at det det vil mindske folkeskolernes beståelsesprocenter blandt afgangseleverne er medvirkende til, at skolerne ikke gør brug af ordningen, mener Claus Hjortdal - og det forstår han godt.

"Vi lukker os om os selv"

"Jeg har fuld forståelse for, at skolelederne ikke gør særlig meget brug af det her. Sagen er, at på Christiansborg kan de ikke selv gennemskue mekanismerne, når de laver sådan noget som det her. Med den ene hånd giver de os lov til at sende elever på erhvervsskoler - men med den anden hånd har de indlagt en række styringsmekanismer i folkeskolen", siger Claus Hjortdal og tilføjer:

"De kontrollerer os blandt andet for at sikre, at så mange børn som muligt får en afgangseksamen fra folkeskolen. Og så har vi jo ikke lyst til at sende vores elever afsted til noget, hvor vi ikke selv står på mål for resultatet. I stedet for lukker vi os om os selv, fordi vi bliver tvunget ud i den retning".

"Skolerne måles jo på deres beståelsesprocenter, og hvis man som skole begynder at bruge den her ordning mange gange, så falder ens beståelsesprocent i folkeskolen. Og det ser jo ikke godt ud. Så der er nogle mekanismer i det her, som spænder ben for intentionerne".

Aftale om at lade skoleelever gå på erhvervsskole er en fiasko

Han peger også på, at det er folkeskolerne, der har det faglige ansvar for elevernes udbytte og læring.

Hvis skolerne gør brug af ordningen og sender eleverne over på erhvervsskoler for enten at tage valgfag eller en reduceret fagrække med undervisning i praksisorienterede fag lægges ansvaret over til nogle andre, som skolelederne ikke har myndighed over, påpeger Claus Hjortdal.

Mangel på klarhed

"Der er noget ansvarsmæssigt her, som der ikke rigtigt var klarhed over i aftalen", siger han.

Desuden peger han på, at det også er dyrere at lægge undervisning af udskolingselever over på erhvervsskolerne, end det er selv at undervise. Netop finansieringen er et af de problemer, som også formanden for lederne af erhvervsskolerne, Ole Heinager, peger på som forklaring på, hvorfor ordningen fungerer så skidt.

"Rammerne, strukturen og finansieringen har ikke været på plads. Og så bliver det ved skåltalerne og de gode hensigter, men det rykker ikke noget", sagde han torsdag til folkeskolen.dk. Claus Hjortdal understreger dog, at der er gode tanker i den oprindelige aftale.

"Men der skal noget andet til. Der er nogle elementer i det her, som vi skal kigge på, og som jeg stadig tror er gode tanker. Vi skal i en grundig dialog. Og det håber jeg kan ske i samarbejdet 'Sammen om Skolen'", siger han.

Minister: Fagrækken i folkeskolen og gymnasiet er måske for ens